Ønsker bare så inderligt både kæreste og baby...

[HÃ¥ber74]

Hej

Jeg er ny herinde og er fundet herind i håb om gode råd (og måske at finde andre i samme situation!)

Jeg er en pige på 37 der for 1 år siden var så heldig at finde manden i mit liv
Jeg var kort tid før gået fra min kæreste gennem 3 år. Et forhold der aldrig udviklede sig og som jeg var glad for og afklaret med at forlade. Vi boede aldrig sammen. Jeg besluttede at være alene og vende tilbage til en tidligere beslutning om at blive insemineret. Jeg havde bestilt tid til undersøgelser og fik at vide at der ikke var noget til hindre for min beslutning. Jeg glædede mig.

Så møder jeg HAM <3 og alt er fantastisk. Vi bliver så forelskede og den forelskelse har siden udviklet sig til en dybfølt kærlighed fuld af gensidig respekt og omsorg. Han er mit livs kærlighed og jeg har aldrig været i tvivl om at det er gengældt. Og nu kommer dét!!! Han har en super sød søn på 21 og er selv 45. Jeg har ingen børn med mig! Allerede 14 dage inde i vores forhold havde vi snakken. Han vil ikke have flere og jeg fortalte at jeg gerne vil være mor. Vi var knuste og lod det ligge da ingen af os havde lyst til at gå fra hinanden. Vi har ind imellem snakket om det og ingen af os har ændret mening.

På fredag flytter vi sammen og jeg glæder mig.... og jeg vil stadig gerne være mor!
Er der nogen der har eller står i samme situation ?
Jeg elsker ham og kan lige så lidt forstille mig uden ham som ikke at skulle blive mor!
Jeg har ikke brug for svar som at 'jeg vidste hvad jeg gik ind til'... for det gjorde han nemlig også
Jeg ønsker at blive mor og jeg ønsker at stifte familie med HAM - den mand jeg elsker så inderligt. For mig er det heller ikke en løsning at gå - som dybt ulykkelig har jeg nemlig ingen lyst til at sætte et barn i verden.

Nogen derude med forslag til en løsning ? (og hvor grimt det end lyder - nogen forslag til gode agumenter for hvorfor vi skal stifte familie )

[Stinna30]

Har du foreslået ham, at du kunne blive insemineret? Jeg ved godt, du gerne vil have børn med ham, men når han nu ikke vil, og du gerne vil være mor, kunne det måske være løsningen. Så er han heller ikke juridisk forpligtet, hvis det skulle gå galt mellem jer engang.
Mener, der en anden herinde i samme situation, men kan ikke lige huske brugernavnet ...

Held og lykke med det hele

[Snorre]

Velkommen til forummet Håber det kan gøre dig gavn.

Kan godt forstå, at du synes situationen er lidt svær Jeg måtte læse dit indlæg et par gange, mens jeg tænkte så det knagede. I har begge forskellige meninger om det der med at få et barn sammen, men det kan jo være, at han alligevel langsomt bliver blødt lidt op... min egen kæreste var selv en del år om overhovedet at synes om ideen. Det var rigtig hårdt for forholdet, og jeg følte mig meget alene og sårbar. Men hvis lysten skal komme, tror jeg at det tager tid Det endte med at min kæreste gik med til ideen, men det var først under selve graviditeten, at der "skete" noget med ham. Og i dag er han fuldstændig pjattet med sin lille søn! Det er kommet meget bag på ham.

Hvorfor mon han ikke vil? Føler han sig for gammel? Og hvordan er forholdet til hans voksne søn? Det har måske været en ret stor omvæltning at blive far i så ung en alder...

Du har fortalt ham, at det er en stor drøm i dit liv, og det er en meget stor "ting" at tage fra en kvinde - ikke at skulle blive mor - i hvert fald når ønsket er så stort. Det kan ende med at skade, og i værste fald ødelægge jeres forhold... Men som Stinna foreslår, kan en mulighed være insemination.