Næste skridt..

[Birgitte]

Hej

Ja nu har jeg igen været lidt fraværende... Er startet på nyt arbejde og det tager jo altid lidt kræfter i starten.
Inseminationsforsøget mislykkedes desværre også sidste gang og vi holder pt. pause, da jeg ikke lige kunne overskue at tage fri nogle timer allerede første uge på det nye arbejde for at komme i gang med et forsøg mere.
P.t. går vores tanker meget på om vi skal forsøge at komme med i et forsøg på privatklinik hvis min mens kommer om en uges tid- selvom det nok vil betyde at jeg skal møde ret sent på arbejde nogle dage - eller om vi skal vente til slutningen af marts hvor vi så kan starte på ivf på Hvidovre... eller som en sidste mulighed, om vi skal tage et inseminationsforsøg på privatklinikken igen... det er for mig et kæmpe skridt at skulle gå videre til IVF, men efter 5 iui med 2 graviditeter som gik til grunde så kan jeg godt se at det er vejen videre....
Puha det kører rundt i hovedet på mig... og hvordan det hele kan kombineres med nyt arbejde hvor jeg pt. ikke en gang har været ansat en måned... samt tusind andre spørgsmål......

Selvfølgelig kommer projektbarn først - men det er jo heller ikke en holdbar løsning hvis jeg bliver fyret..
Jeg håber virkelig at det går godt for alle jer andre og at der snart er nogle af jer (selvfølgelig helst alle ) der får en positiv test....

Mange tanker
Birgitte

[magdalene]

Hej Birgitte,

Vil bare lige tilslutte mig dig i, at det kan føles som et kæmpe skridt at skulle videre til IVF. Jeg har nu været igennem 3 IUI uden held (det sidste forsøg blev aflyst) og jeg står i samme situation at skulle overveje skridtet videre. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig endnu, jeg synes, det er meget grænseoverskridende og ved ikke, om det er noget jeg har lyst til, så forstå din bekymring- Alene det at skulle kombinere behandling med arbejde, hvor folk ikke ved man er i behandling, er et projekt i sig selv

[Snorre]

Jeg har tænkt præcis de samme tanker og stået i samme situation som jer begge. Efter et par naturlige graviditeter (endte dog i SA'er) regnede vi også med at IUI var det der skulle til, så timingen blev den helt rigtige. Men efter 4 af dem uden resultatet, gik jeg også lidt ned. Hvorfor pokker skete der ikke noget?
Vores næste step var derfor også IVF, som jeg syntes var en meget stor mundfuld i forhold til. Jeg blev vel nærmest opfattet som en syg, der skulle i behandling - og sådan følte jeg mig ikke selv! Det tyggede vi lidt på i et stykke tid, ikke mindst fordi ventetiden i det offentlige gjorde, at vi skulle vente 4-5 mdr Så vi endte med at beslutte os for projekt IVF på en privatklinik.
Og ja, det er en mere omstændig behandlingsform, der kræver at man render oftere til lægen og skal indtage hormoner. Men man modnes også undervejs og det gik ret fint med behandlingsforløbet. Jeg endte med at fortælle det til min chef og nærmeste kollegaer, da jeg ikke ville kunne blive ved med at finde på undskyldninger for at rende fra arbejde i tide og utide. Og det ville også stresse rigtig meget under forløbet, hvilket nok ikke gør det lettere for projektet skal lykkes.

Birgitte>> Men når du ud af 5 IUI'er er blevet gravid to gange, tyder det jo ellers på at behandlingen virker på dig. Så måske du skulle overveje at prøve en gange mere?

Jeg håber, at det vil lykkes for jer, ligegyldigt hvad I beslutter jer for. Og spørg gerne løs, hvis tanker om IVF behandlingen medfører nogen spørgsmål Det gode ved denne type behandling er, at odds'ne er bedre end ved IUI

[Titti]

Jeg erogså startet nyt arbejde for 1 ½ mdr. siden. Jeg har dog besluttedet at ved næste IVF beh. der skal mit arbejde informeres. Det var alt for stressende sidst at skulle lyve om at gå i tide og utide. Så en §56 til mig næste gang. Jeg holder dog en mindre pause nu her.

Er det forsøget på Frederiksberg i skal med i ?? jeg har nemlig talt med dem om det, men kan desværre ikke være med, da jeg har Ashermanns Syndrom.

Mys

[Snebold]

Det er sjovt, at starte på IVF var slet ikke noget stort skridt for mig. Stod det til den første læge vi talte med skulle vi jo have forsøgt selv i et års tid efter endt kemo før vi kunne få hjælp. Men for os skulle det bare være nu. Vi ville gå gennem hvad som helst for at få et levende barn og IVF er et meget lille skridt i den forbindelse. Men sådan er vi jo så forskellige.
Ang. arbejde, ja så ved alle på mit arbejde at vi forsøger. Jeg kunne slet ikke fungere med at holde det skjult. Jeg bliver så psykisk påvirket at det umulligt kan skjules og så har jeg nogle meget forstående og søde kolleger som siger alle de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Så kan kun anbefale at man siger det og så får en §56 så arbejdspladsen bliver kompenseret så godt som muligt. Men selvfølgelig er det svært ved et nyt arbejde.
Jeg håber det vil lykkes for jer alle meget snart, så I ikke skal bruge flere ressourcer på at forsøge at blive gravide, men kan bruge dem på at være gravide
Kh. Snebold

[Bøllepigen]

For os var det heller ikke et stort skridt at skulle gå igang med ICSI netop fordi vi hvis vi ville have et 100 % biologisk barn så var der ikke andre muligheder. Så det var en selvfølgelighed for os at skulle gå igang med ICSI fra starten af :)

Kan dog godt forstå at når man går fra IUI til IVF/ICSI føles det som et stort skridt da IUI jo er et meget mindre indgreb (kan ikke lige finde et bedre ord til at beskrive det)

[magdalene]

Titti: Hvad er det for et forsøg på Frederiksberg?

[Titti]

Et gratis forsøg, har været i kontakt med dem, men jeg duer så ikke Det er: Dansk Fertilitetsklinik
v. speciallægerne Hans Krog og Ursula Bentin-Ley ph.d.
Seedorffs Vænge 2, 1.sal
DK-2000 Frederiksberg

[Birgitte]

Hej igen :)

Ja jeg har da heldigvis haft en ret god succesrate med at blive gravid med IVF. Men efter flere snakke og derefter opringninger til privatklinikken og Hvidovre, har vi besluttet at satse på at komme med i IVF forsøget på privatklinikken.

Titti: ja det er det på Frederiksberg - der er dog også mange andre klinikker som er med i forsøget.

Desværre har jeg taget lidt på siden sidst så jeg skal lige tabe mig knap 6 kilo inden vi kan komme med. Det var lidt en mavepuster og jeg har været ret ked af det, for jeg føler lidt at nu er det min skyld at vi ikke er kommet med. Så nu er jeg startet i fitnesscenter og prøver at se positivt på det - for det vil sgu være godt nok at tabe mig alligevel. Har også meldt mig til et slankehold hos fitness.dk, da jeg har en veninde som har haft rigtig gode erfaringer med det.
Jeg tvivler på at jeg kan nå at tabe de 6 kg inden næste mens, men så håber jeg den er der måneden efter og at vi så kan komme med i forsøget der.

En anden positiv ting ved at vi skal vente lidt er jo så at så er min 3 måneders prøvetid overstået midt i forsøget og så overvejer jeg da kraftigt at lægge kortene på bordet overfor min arbejdsgiver.

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det er at være i IVF-behandling, men håber da som flere af jer siger at vi vokser med opgaven.

Snorre: tak, det er meget sandsynligt at jeg vil benytte mig af dit tilbud når vi kommer så langt.

KH
Birgitte