Jeg holder godt nok officielt pause fra projekt baby pga min Gastric Bypass operation d. 25. marts, men der er nu sket lidt nyt alligevel..
Vi var i banken i sidste uge for at høre, om vi kunne få lov til at købe hus (vi har ikke været ude at se nogen huse endnu, for vi ville være sikre på, at vi kunne først).
Da jeg desværre står i RKI
I mit sidste forhold styrede min ex mig totalt og forbød mig at betale af på mine lån og fik mig til at lave nye lån i mit navn
- ved godt det lyder bizart, men han havde nedbrudt min selvstændighed og selvtillid med psykisk terror. Jeg kæmper stadig med al den gæld, jeg stiftede sammen med min ex, for han skred jo selvfølgelig bare fra det hele, da jeg sluttede vores forhold.
Nå, men banken fik alle informationer og papirer fra os, og så i tirsdags var vi deroppe igen for at få svar. Og de sagde sgu ja!
Så i morgen kl. 15.00 skal vi ud at se på et hus, som vi har fået kig på, og det kan vi godt købe iflg. banken, hvis det ellers er i orden - altså huset. Det føles helt uvirkeligt, at vores drøm om et hus nu går i orden.
Og så har jeg lige snakket med Fertilitetsklinikken på Skive Sygehus (hvor vi stadig er tilknyttet på trods af pause i projekt baby). Jeg ville høre ad, hvor lang tid der skal gå, inden vi kan komme i IVF-behandling samt hvor meget jeg skal have tabt efter operationen.
De siger, at vi starter behandling, når jeg er nede på ca. 85-89 kg! Det er muligvis allerede om ½ år! Fedt at vi ikke skal vente i 1 år eller mere, før vi kan komme igang med IVF-behandlingen! Det troede jeg nemlig pga min operation, men fordi jeg bliver 36 år til november, så skal vi igang før.
Ihh, hvor jeg glæder mig! Det har været en god uge med både ja til huskøb og positiv svar fra Skive!
Havde lige lyst til at dele min glæde med jer!
Knus fra Heidi







