Kom nu lykkens gudinde!

[Titti]

Hej hej derude, har lige brug for at komme af med lidt ....

Jeg er godt nok træt af at vente! Vi har en dejligt datter på 3 år og hun skal bare ikke være enebarn Basta!

Har haft sammenvokset livmoder, så måtte igennem 2 operationer før der var "hul" igennem. Dette blev først opdaget i nov. Havde på dette tidspunkt prøvet 1 år at blive gravid.

Nu får vi så hjælp, da det åbenbart ikke vil lykkedes os på naturlig vis. Ved første insemination var jeg helt sikker på at den var der, jeg havde alle symptomerne på graviditet, men ak sådan skulle det ikke være. Blev så nedtrykt, at jeg lukkede mig fuldstændig inde. Gad ikke tale med nogen om det.
Har nogle dejlige veninder, men eftersom de lige har fået barn nr. 2 og sidder lykkelig på barsel, så kan jeg bare ikke holde ud, at være sammen med dem.

Jeg skal giftes til maj og det bryllup er lige ved at ryge i vasken, da jeg nu nærmest har fået en depression. Kan ikke overskue at tale om det. Der er ikke længe til og vennerne er begyndt at spørge. Øv øv hvorfor kan jeg ikke bare glæde mig over det!!!??

Føler mig bare så tom. Er lige blevet insemineret igen og vis den ikke er der denne gang tør jeg slet ikke tænke på tiden efter.
Det er jo ikke særlig fedt, hvis ens forhold også ryger pga dette. Min kommende mand er ellers utrolig sød over for mig, men det er klart at vis jeg bliver i denne depri tilstand, så er det da ikke sikkert han bliver....

Han vil dog stadig gerne giftes med mig, så nu må jeg bare tage mig sammen NU! kom så! planlæg det bryllup.

Kys til alle i skønne kvinder derude, som hænger i og stor respekt til Jer som har gået endnu længere tid end jeg.

[TVS]

Ja, ventetiden på graviditeten er bare ikke sjov. Alle de der negative tests man tager, og håbet lurer hele tiden lige om hjørnet, man tør ikke håbe - og så, alligevel, gør man det dybt inde i sig selv. og så bliver man skuffet og går ned med flaget. Mit eneste råd er: prøv at planlægge brylluppet så meget du kan - og nyd det. Det kan jo være at du bliver grebet af det tilsidst. Jeg ved, at det er svært, men det er, syntes jeg, det eneste, der hjælper - altså at prøve at lave noget andet, så man slipper for at tænke på DET. Og så samtidigt give sig selv lov til at tænke på det indimellem, og være frustreret og alt det andet, man også er. Det er derfor det er så dejligt at have sådan et forum med ligesindede, som forstår, hvad det er man mener. Man må prøve at acceptere, at tiden er det eneste, der kan give svar og det er det mest frustrerende i verden at vente og håbe.
Jeg håber, at du får det mest fantastiske bryllup i verden - og at du kan nyde det i fulde drag. Nu kender jeg jo ikke din kommende mand, men når han nu vil giftes med dig, mon ikke han så også bliver sammen med dig? Det tror jeg.