Er det for hurtigt at jeg overvejer nr. 2?

[Annette1975]

Ja det er helt vildt. Amalie bliver 5 uger i morgen, så det er jo ikke længe siden at jeg fødte. Men min mand og jeg har snakket om, at skal vi have flere børn, så skal det være snart for at vi ikke bliver for gamle og vi vil gerne have at der ikke er for lang tid mellem vores børn.

Vi fylder 35 og 36 år i år, så vi er jo ikke pur unge mere.

Men jeg fatter ikke at jeg allerede nu mentalt er klar til at blive gravid igen. På trods af, at det ikke var nogen nem graviditet med sukkersygen og jeg ved at jeg med 99,9 % sikkerhed får sukkersyge igen hvis jeg skulle være så heldig at blive gravid igen og jeg ved jo hvad det betyder kontrol mæssigt og kostmæssigt og måle blodsukker 6 gange om dagen og tage insulin morgen og aften. Men alligevel gør jeg det gerne. Jeg ved jo også at jeg vil blive sat igang igen og at jeg får en gennemkontrolleret fødsel, men jeg gør det gerne igen.

Jeg går og tænker lidt på, hmmm skal vi begynde at bruge prævention? eller bare tage chancen hver gang? Det tog jo 16 måneder at blive gravid med Amalie og det kostede 2 aborter under vejs, så hvis vi skal have en chance for at få endnu et barn indenfor de næste par år, så vil det vel være dumt at beskytte sig.

Jeg tror jeg skal have en snak med min læge om det her i morgen når jeg skal have Amalie til 5 ugers undersøgelse og jeg selv skal til glukose belastning. Ja lige som en side bemærkning, kan jeg fortælle at jeg er i gang med udredning på diabetes ambulatoriet for at finde ud af om min sukkersyge er gået helt i sig selv eller om jeg skal i en eller anden form for behandling, og de har bedt om at jeg får lavet en glukose belastning. Jeg håber de 2 timer går hurtigt og at Amalie sover igennem de timer, så det ikke bliver for bøvlet i venteværelset hos lægen.

[Annemor]

Hej Annette1975

Det er jo helt op til en selv, hvornår man ønsker at arbejde videre på nr. to. Kæresten og jeg sad faktisk og snakkede om det i går aftes.

Vi blev enige om, at lige så snart jeg var kommet godt igennem, den første graviditet, så ville vi så småt gå igang med at forsøge igen, for som du også selv skriver, så ved man jo aldrig hvor lang tid det tager før de to berømte streger endelig viser sig.

Jeg er ikke engang gravid endnu -og alligevel har vi taget beslutningen allerede, netop fordi vi har passeret de 30, og det går bare hurtigt ned af bakke med fertiliteten herfra.

Pøj pøj.. god fornøjelse med arbejdet!

[TinaG]

Hej Anette1975

Jeg har altid sagt at jeg ikke ville have trip trap børn, men min situation er også anderledes end din, jeg fik mit det første barn som 25 årig og har aldrig haft problemer med at blive gravid.

Hvis jeg var i din sitation, havde jeg også valgt at begynde at arbejde på nr 2 så hurtig som det overhodet var mulig. Det gode er at jeg har hørt om mange hvor det gik hurtigere med at blive gravid 2 gang, så jeg krydser finger for at det lykkes for jer hurtigt

Jeg sender dig lige noget af min superfrugtbarheds - støv til dig

KH

[MAT]

Kære Annette,

Kun du (og manden) kan tage den beslutning. Jeg vil dog lige indskyde én ting, du skal huske at tage med i overvejelserne:

HVIS I nu ikke bruger prævention fra nu af, og HVIS du så bliver gravid hurtigt (kan jo ske, når kroppen nu ved, hvad den skal), så risikerer du altså at gøre Amalie til storesøster, før hun er blevet et år. Det vil have konsekvenser for hende, da du ikke vil kunne tage dig lige så meget af hende (fx løfte), mens du er højgravid - og især, når den lille ny kommer.

Jeg er faster til pseudotvillinger - der er 16 måneder mellem dem, fordi de netop havde problemer med at få den første og ikke brugte prævention. Anden graviditet var ikke planlagt, men blev heller ikke undgået. Og de synes, det er rigtig, rigtig hårdt med to små børn. Men sådan behøver det selvfølgelig ikke at være - andre har sikkert stor succes med to små. Det kommer også an på, hvor nemme børnene er - men det kan man jo aldrig vide (min niece, nr. 1, var meget nem - min nevø er markant mere pylret).

Du skal også huske, at det er hårdt for kroppen med to graviditeter så tæt på hinanden - og en ny graviditet kan påvirke amningen.

Samtidig forstår jeg virkelig godt, at I gerne vil have nr. 2 snart - og synes da heller ikke, I skal vente i årevis. Men måske skal Amalie lige have lov at fylde fx 6 måneder, før I dropper præventionen. (Ja, altså, jeg skal ikke bestemme, men jeg skriver 6 måneder, fordi der er stor forskel på at blive storesøster i en alder af 12 hhv. 18 måneder).

Men som sagt: Kun I kan tage beslutningen, og du vil selvfølgelig blive støttet herinde, uanset hvad du beslutter!

Bare husk, at det jo ikke nødvendigvis tager 16 måneder endnu en gang - og hvis det lykkes hurtigt, skal I være med på den. Og SÅ gammel er du jo heller ikke

God idé at vende det med lægen - også fordi du måske mærker tingene falde på plads, når du siger dem højt (sådan er det tit).

Undskyld det lange svar

Knus!

[Tibina]

Jeg vil give MAT ret og mene I skal vente til Amalie er min 4-6 mdr. Nu kan jeg ikke huske om du havde kvalme osv. men jeg ville nødig amme fuldt ud og være gravid - det må være enormt hårdt for kroppen.

husk også at det er enormt hårdt for parforholdet at have to meget små børn, så det er vigtigt at I er enige.

Personligt ville jeg gerne have haft 2-3 år i mellem, så er der mindre jalousi og konkurrence i mellem den, men det bestemmer man jo ikke helt selv, så jeg forstår godt at du vil starte i god tid

[Stinna30]

Hej Annette

Ja, jeg kan godt forstå, at du gerne vil i gang hurtigst muligt, men puha, en kæmpe belastning for kroppen, men måske kan du mærke, at du har styrken?
Er der ikke noget med, at mens man ammer, så er det sværere at blive gravid, en slags kroppens naturlige prævention (selvfølgelig er der ingen garantier, og man skal ikke regne med, at det fungerer 100 % som prævention)? Synes jeg, jeg har læst et sted. Kan lige prøve at google det.
Uanset hvad så er det nok godt at rådføre sig med lægen mht. om kroppen kan klare belastningen, selvom I er de eneste, der kan tage beslutningen i sidste ende. Venter spændt på, hvad det bliver til

Knus Stinna

[brud2008]

ja det er jo et spørgsmål som kun dig og manden kan svare på i sidste ende.vi har snakket om det samme herhjemme,da vi sagde at vi ikke så nogen grund til at beskytte os efter Naya´s fødsel .kiggede de helt forfærdet på os,ja bliver der kun et år eller halvandet imellem så er det hårdt de først år,men der er til gengæld også mange glæder og de får stor glæde af hinanden ligeså.Så det er kun jer der kan afgøre hvad der er rigtigt for jer-glæder mig til at høre hvad i beslutter.
knus Anette.

[FrkX]

Nu ved jeg godt at vi herhjemme har alderen med os, men Mathias var heller ikke særlig gammel før jeg følte mig klar til at blive mor igen

Herhjemme er der ikke blevet brugt beskyttelse efter Mathias er kommet til verden.
Planen var at tage tingene som det kom og så prøve fra januar hvis jeg ikke var gravid inden.
Mistede jo godt nok den lille vi fik lavet i mellemtiden, men når engang min mens gider komme efter udskrabning, så begynder vi at prøve at gøre Mathias til storebror.

Er ikke i tvivl om at det er hårdt at have to små børn ( alt efter hvor hurtigt vi får gevinst kan vi jo også nå at få pseudotvillinger )
Men er også bare helt sikker på at de får super meget glæde af hinanden når der er kort tid imellem dem.
Så vi har hele vejen igennem været enige om at der ikke skulle være særlig langt i mellem vores børn.
Og havde jeg ikke mistet, ja så ville Mathias kun lige være blevet et år når den lille kom.
Men var og er så klar til at gå det hele igennem igen, på trods af kvalme i 4 mdr, herefter bækkenløsning og en lang hård fødsel.

[MAT]

Mht. amning som prævention, så siger man, at det er sværere at blive gravid, mens man ammer fuldt. Engang troede man vist, at det var umuligt, men jeg kender da et par stykker, som har bevist det modsatte

Så hvis man gerne vil have nr. to "fra nu af", synes jeg det er fint at undlade prævention under amningen, da det sikkert tager længere tid - men man skal ikke gøre det, hvis man ikke vil have nr. to endnu, da det altså ikke er en som sådan præventiv metode (det kan måske sammenlignes lidt med "sikre perioder"?)

Noget andet, man lige skal overveje er, at man pludselig er væk fra sit arbejde i årevis. Har man lyst til det? Nogen kan klart svare JA til spørgsmålet, mens andre måske gerne vil have lidt stimulans, inden de skal være hjemmegående igen. Det kommer jo også an på, hvor meget af barslen, manden tager.

Jeg forstår virkelig godt, hvis man har lyst til at få børn igen hurtigt. Forstår dog også godt, hvis man har lyst til at vente. Uanset hvad, synes jeg, det er så positivt, at du gerne vil gøre Amalie til storesøster trods den hårde graviditet og de to aborter - noget, der nok kunne skræmme andre til at vente, måske for altid. Det er skønt, at I har så meget mod på det allerede nu.

Knus!

[Annette1975]

Vi er enige om at Amalie ikke skal være enebarn og vi er enige om at der helst ikke skal være særlig lang tid i mellem dem. Jeg har godt tænkt over at det bliver hårdt at have to små størrelser på samme tid, men jeg er sikker på at fordelene opvejer ulemperne. To børn tæt på hinanden får så meget glæde af hinanden. Jeg har en storebror der er 4 år ældre end mig, jeg havde ingen glæde af ham fordi alders forskellen bare var for stor i vores tilfælde.

Jeg tror det ender med at vi ikke bruger prævention og så må vi se hvad der sker. Jeg ammer fuldt ud, så det kan jo være at det hæmmer min mulighed for at blive gravid men ja, jeg har da også hørt om kvinder der er blevet gravide imens de ammede.

Selvom jeg havde en hård graviditet, så har den ikke afskrækket mig. Grundlæggende havde jeg det jo fantastisk, med undtagelse af til sidst hvor jeg fik meget væske i kroppen og ondt i bækkenet. Men fysisk havde jeg det rigtig godt de først 6½ måned. At der så var alle de kontroller, blodsukker målinger og insulin indtag, det var så bare en "sidegevinst". Hvis jeg får sukkersyge igen i næste graviditet, så er jeg fuldt ud forberedt på hvad det er jeg skal gå igennem. I den her graviditet med Amalie, var der bare så mange bomber der blev kastet ude på Skejby sygehus, fordi det var ny viden at det til tider var svært at kapere. Men nu er jeg jo inde i det hele og jeg ved hvad jeg kan forvente. Når jeg kigger tilbage på alle kontrollerne og det, så syntes jeg ikke at det var så slemt og det var bestemt Amalie værd

Det har været dejligt at læse jeres input, det er altid rart at få et emne belyst fra andre synspunkter. Fx har jeg slet ikke overvejet den der med at være væk fra arbejdsmarkedet i årevis, men det tror jeg godt at jeg kan leve med.

Det eneste jeg frygter er gentagne aborter, men netop pga den historik, tror jeg også det er en god ide at vi kommer igang tidligt med at forsøge igen.

[Stinna30]

Hej Annette

Jeg er sikker på, at Amalie er alle anstrengelserne værd og mere til og det vil barn nr. 2 jo også være, uanset hvor hårdt det bliver. Det lyder, som om I har besluttet jer, så jeg vil bare sige held og lykke med projektet - vi glæder os til at se dig på testholdet igen

[Babywanted]

Jeg havde også troet, at jeg ville have produceret nr. 2 med det vuns - er jo heller ikke purung og det tog 15-16 mdr. og en svipser at blive "rigtigt" gravid. Men selv om vi tilsyneladende har fået en meget nem dreng, så vil jeg altså liiiige give ham kov til at få særbehandling og max kærlighed og bare nyde ham helt alene.

[Titti]

Når det først lykkedes med nr. 2, så tager vi resten i rap, så ingen anmærkninger fra min side af. Go for it!

[Flunken]

Hej Anette

Herhjemme er der 2år og 2 mdr mellem drengene. Vi valgte at starte på nr.2, da den første var 1 år og et par måneder.

I starten var det så ubeskriveligt hårdt, at jeg slet ikke ved, hvordan vi kom igennem det. Min "store" dreng gik helt ind i sig selv og var trist, han var jo stadig lille, men kunne ikke få samme mængde opmærksomhed, da lillebror jo krævede sit med amning osv. Senere kom jalousi og da jeg startede arbejde igen og den lille i institution - endeløse dage med barn syg, der skulle gå op i en højere enhed.

Det vendte dog, da de begyndte at kunne lege sammen - ca da lillebror var 1½ - stadig mange sygedage og alt det - men på hjemmefronten lettede det og nu er det helt fantastisk. Selvfølgelig skændes og slås de indimellem - men de er også hinandens bedste venner og det er bare så lækkert!

Så der er for og imod begge dele. Hvis du spørger om min personlige mening, og man kun skal tale om aldersforskel og ikke om besvær med at blive gravid, egen alder osv, vil jeg sige, at I skal vente til Amalie er startet i institution og I har oplevet "hverdag". Jeg tror først det er dér man kan mærke om der er overskud til én til "allerede"....men det er jo kun Jer selv, der kan træffe beslutningen i sidste ende.

Herhjemme arbejder vi hårdt på nr. 3 og overvejer kraftigt om også en nr.4 må melde sin ankomst - men det bliver med 2½-3 års mellemrum denne gang.

Håber I finder den bedste løsning for Jer og tillykke med prinsessen

Flunken

[vizart]

Jeg har også 2 år og 2 mdr i mellem min to første og det har der ingen problemer været i. Måske fordi den store er en pige og dermed lidt længere fremme end en dreng i samme alder. SEvlfølgelig har de også slås og været trætte af hinanden, men sådan er det med alle børn uanset aldersforskel. Det der med at lege sammen er først for alvor kommet efter den lille startede i børnehave, så nu leger de hver for sig når de er i børnehave og sammen når de er hjemme.

Jeg havde gerne taget samme mellemrum igen, men ville ikke have barn mit i min uddannelse, så denne gang bliver der altså 3 år og 7 mdr ca.

Min veninde har henv 17 mdr og 15 mdr mellem de tætteste af hendes. Og selv om det tydeligvis har været hårdt siger hun at hun ikke ville gøre det anderledes om hun fik chancen.

Hvad sagde lægen i øvrigt til det?