Alle omkring mig bliver gravide

[Snebold]

Skal lige brokke mig lidt
Efter vi mistede Linus har mit højeste ønske jo været at blive gravid igen, men det må jeg jo ikke før sidst i august. Det er frygtelig hårdt at måtte vente så længe, og nu er jeg så løbet ind i endnu en udfordring.
Jeg er i en forældregruppe for par der har mistet. Alle de andre i gruppen har mistet en måneds tid efter os, og nu er stort set alle i gruppen gravide igen
Det er så hårdt at måtte stå på sidelinjen og se dem blive gravide. Selvfølgelig er det dejligt at det lykkedes for dem, men det er så hårdt for mig at vide at de sandsynligvis når at blive mødre igen, inden jeg overhovedet når at blive gravid.
Er helt nede over det
Hader denne ventetid så meget. Og fik så oven i alt dette igår at vide at min moster gik i overgangsalderen som 36-årig Jeg er 35 nu og skal altså nå at have to levende børn. Tænk hvis jeg nu går i overgangsalderen om et år eller to Ja nu blive jeg lige endnu mere presset på min alder.
Kan kun gentage hvad jeg har sagt før.
SKOD-LIV
Kh. Snebold

[Marolle78]

Kære Snebold!

Hvor er godt, at du læsser af herinde. Hvor er det dog en hård situation, du er i. Det er så forfærdeligt at skulle vente.
Jeg har (jo) selv mistet en søn, og derefter fik jeg en SA. I et halvt år derefter fik jeg ikke min menstruation, så jeg kunne kun vente og vente på, at vi kunne begynde at prøve igen, uden at vide hvornår min cyklus ville starte igen. Det var meget ubehageligt overhovedet ikke at vide, hvor lang tid, der skulle gå. Jeg kunne overhovedet ikke tænke på andet.
Vores situationer er på mange måder forskellige, men jeg kan sætte mig ind hvor svært det er at vente, og de mange bekymringer, man gør sig omkring fremtiden.

Der er flere af mine veninder, som har været gravide samtidig med mig, hvor jeg mistede, og de fødte sunde og raske børn. Det er hårdt, når vi ses at tænke på, at jeg skulle have haft et barn på samme alder...
I tiden hvor jeg ikke fik min menstruation prøvede både min bror og hans kone og min mands bror og hans kone at blive gravide. Jeg må indrømme, at jeg gik og håbede på, at de ikke blev gravide før, at vi i det mindste kunne begynde at prøve igen.

Selvom man prøver at glæde sig på andres vegne, så kender jeg udmærket SKOD-LIV-følelsen. Man ser, at andre får det, som man så brændende ønsker. Og så føles ens eget liv bare SKOD i forhold til deres.

Det er ikke til at holde ud, når alle andre omkring en bliver gravide. Jeg tror, jeg ville overveje at ses nogle gange med de få andre fra din forældregruppe, som endnu ikke er blevet gravide, -hvis det er muligt-, så I kan få snakket om frustrationerne omkring det.

Jeg håber, at du og din mand kan få nogle oplevelser, som kan give jer glæde i ventetiden og af og til få tankerne hen på andre ting. Det er så vigtigt at forkæle sig selv og hinanden i sådanne tider.

Jeg googlede lige lidt om overgangsalder og læste på netdoktor. at danske kvinder i gennemsnit går i overgangsalderen som 51 årige, så det må altså være noget helt særligt med din moster. -Kan dog sagtens sætte mig ind i bekymringen.

Jeg krydser fingre for at tiden indtil august ikke må føles så lang, og at du bliver hurtigt gravid, når du når dertil...

1000 varme tanker til dig!!!

[Babywanted]

Kære Snebold

Vil også bare lige sende dig min varmeste medfølelse og forståelse. Jeg håber inderligt, at du er gravid om 4 1/2 måned.

Klem

[Titti]

Ved alt for godt hvordan det føles når alle ande er gravide undtagen en selv!! 4 veninder nedkom her i dec./jan. mdr.
Hver gang jeg er sammen med dem kigger de på min mave og spørger... OG NEJ jeg er ikke gravid.

I går var jeg så sammen med min veninde som har 4 børn og nu venter hun dælme nr. 5 Fik en helt klump i halsen da hun sagde det, da jeg lige havde missede igen igen igen. Havde bare lyst til at skride og hyle!

Hun sagde faktisk til mig, at hun ikke helt vidste hvordan hun skulle fortælle mig det, men som jeg sagde til hende, at selvfølgelig er jeg da glad på hendes vegne og det er jeg! det er bare lidt hårdt når det ikke vil lykkedes for en selv.

Krydser SÃ… meget fingre for os alle herinde!

[Snebold]

Tak for jeres forståelse, nogen gange hjælper det bare at læsse af
Jeg er selvfølgelig glad for at de i min forældregruppe bliver gravide, de har jo også mistet deres elskede barn og står med armene lige så tomme som jeg gør.
Men det ændrer ikke på at jeg føler mig total sat udenfor og frataget retten til at bestemme over mit eget liv. Til at komme videre og gøre noget aktivt for at få meningen tilbage i mit liv.
Nu får de andre hinanden som mødregruppe med børn, mens jeg kommer til at stå på sidelinjen uden mulighed for at være en del af deres fællesskab.

Desuden ved jeg fra kvinder der har mistet for længere tid siden, at en mødregruppe stort set aldrig bliver en succes når man har mistet et barn. Man er jo ikke førstegangsfødende længere, det er ikke det første barn, men man har heller ikke en levende storesøskend til sin baby. Derfor falder man udenfor i både en mødregruppe for førstegangsfødende og i en for 2.gangs fødende.
Det fællesskab som en mødregruppe kan give, får de nu i min forældregruppe. De har hinanden og kan bruge hinanden både i fht. følelserne ved at få et levende barn efter det der døde, og til de "almindelige" ting der kommer ved en baby, som man har brug for at sparre omkring. Og jeg er hamrende misundelig
Hvorfor skal jeg være den der altid står uden noget positivt? Jeg kan simpelthen ikke finde det positive i mit liv. Alt forsvandt med Linus. Ingenting har mening længere. Jeg lever, jeg laver de daglige ting som man nu gør (sådan da), jeg kan grine, men jeg er ikke glad og livet giver ikke mening. Meningen forsvandt med Linus og den kan kun delvis komme tilbage. Og det eneste jeg kan se kan bringe en del af meningen tilbage er et barn i mine arme. Og det må jeg ikke få...
Kh. Snebold

[TVS]

Uha, det er ikke let, det du har været igennem - og så at opleve alle andre blive gravide omkring en. Det er hårdt. Og tålmodighed er jo ikke lige det, man har allermest af, når man sådan går og venter. Jeg håber at du kommer til at få en helt fantastisk sommer, som bare kommer til at flyve afsted og at det så lige pludselig bare er august og der sidder en lille fut derinde og er glad og fornøjet. Det kunne være så dejligt at høre.
Masser af held og lykke og pøj-pøj og knæk og bræk og alt hvad man kan ønske sig

[MÃ¥neMarie]

Kæreste snebold. Jeg kigger ikke så tit på dette forum, så jeg har ikke set din tråd før nu..

Jeg kender det bare så godt det med alle andre bliver gravide omkring en og selvom man er glad på deres vegne, er det bare pisse hårdt at blive 'sprunget over' og være den der ikke må/kan være med.. så det er jo ikke fordi man ikke under de andre at blive forældre, men nærmere at det minder en selv om at man ikke må/kan Især i din situation kan jeg forestille mig det må være ekstremt hårdt.. I har jo haft den støttegruppe fordi I har været igennem lignende forløb, som I har kunne snakke om og hjælpe hinanden med.. og nu står du pludselig udenfor fordi du ikke må blive gravid som de andre...det må sku da også være pisse hårdt... det ville jo nærmest ville mærkeligt hvis du ikke var misundelig !
Min kærestes bror har også lige meldt at han skal være far, efter at have forsøgt i 2 måneder.. Dejligt for dem at de ikke skal igennem det samme som os, men hvor er jeg bare pisse træt af at blive sprunget over i den ikke eksisterende kø.. det er bare hårdt og så uretfærdigt på så mange måder!

Jeg håber virkelig at du bliver gravid med det samme, når I igen må forsøge... august er jo lige om hjørnet (næsten da..)

Knus

[Snebold]

Igen tak for jeres støtte og forståelse
Jeg har nu fået nogle yoga-øvelser af min yoga-instruktør som skulle være gode for underlivet, så det vil jeg forsøge at lægge ind i min hverdag. Jeg har jo stadig ikke set skyggen af mens og iflg. de kloge kan der sagtens gå et par måneder endnu før jeg kan forvente noget. Det er jo også kun 20 dage siden jeg skulle have haft næste zoladex-dosis hvis jeg skulle være fortsat med det, og det tager jo desværre noget tid at få det ud af kroppen og få kroppen igang igen bagefter
Og så starter jeg op med zoneterapi så snart jeg har fundet en terapeut jeg har tiltro til.
Tror jeg er nødt til at gøre noget aktivt for at få tiden til at gå ellers bliver jeg helt tosset Synes stadig det er svært at de andre er gravide, men må bare leve med det. Kan heller ikke undvære dem, da det er dem der har været min kontakt til omverdenen de sidste måneder.
Hvis vi bare måtte forsøge... det her med at jeg ikke engang må forsøge at blive gravid er er så uhåndterligt. Det er fuldstændigt som om jeg er frataget retten til at bestemme over mit eget liv -og det er jeg jo sådan set også. Men det er ikke til at holde ud

Tjaa, så fik jeg lige ventileret lidt igen
Kh. Snebold

[Snorre]

Snebold, det lyder som en rigtig god ide at have nogle planer for, hvordan du kan hjælpe kroppen godt på vej!
Det værste er en situation, hvor man bare er passiv. Jeg håber menstruationen snart dukker op

[mumsie]

hej snebold
det giver en rigtig god fornemmelse i sjælen, når man "gør noget der måske gør noget". Og selvfølgelig skal man (gen)finde den positive livsindstilling selvom man helt klart er mærket af tidligere sår på sjælen der ikke helt vil heles.

Mht. emnet i dit oprindelige indlæg: jeg ved ikke rigtig om det er tilfældet, at "alle omkring en bliver gravide" eller om man bare lægger meget mere mærke til de bulende maver, de mange barnevogne, kollegaer der meddeler at de skal på barsel osv. - det har jeg også funderet en del over

[Nuller]

Det er en svær situation du er i. Jeg har ikke mistet, men ønsker mig også nr 2 som jeg ikke kan få lige nu. Kender godt til følelse af at alle andre bliver gravide. Øv.