Tja.. jeg ville bare gerne høre hvormeget jeres mænd er med...
Jeg vidste godt fra starten, at min ikke ville deltage specielt meget i undersøgelserne, og han har da også kun været med til de to skanninger. Og det er egentlig også okay med mig, det har jeg egentlig ikke tænkt så meget over.
Mit problem er lidt at hver gang jeg åbner en bog eller et blad om babyer, så står der hele tiden noget om at tage hensyn til faderen... at det er vigtigt at vi får snakket om hvordan babyen skal plejes, og hvordan vi ønsker fødslen skal være, og at han skal være med til alle forberedelserne omkring det at få en baby i huset.
Alt det går jeg stille og tumler med for mig selv, så spørger jeg engang i mellem om han har en holdning til enten det ene forslag eller det andet (spørger ham mest når jeg er i tvivl), og det svarer han ganske enkelt på, at jeg kan få det lige som jeg gerne vil have det, måske kan han se en fordel ved det ene forslag, og det fortæller han mig så. Men planlægningen omkring hvormeget tøj og udstyr, der skal skaffes hjem, tumler jeg lige så stille med, snakker med nogle veninder, og henter lige så stille tingene hjem. Hvis jeg skal hente noget stort gør vi en lille tur ud af det, og han hjælper med at slæbe det tunge.
Indtil nu står alt bare på loftet, da jeg lige skal have slebet og sæbebehandlet gulvet på babys værelse inden tingene skal sættes ind, så jeg har ikke lige det forkromede overblik over hvad jeg har og hvad jeg mangler og tøjet stå stakket i sorte sække, som selvfølgelig alle sammen skal vaskes inden vores lillebror kommer til verdenen.
Jeg får lidt dårlig samvittighed over at han ikke er med til at finde ud af hvad vi skal have, men nu har vi desværre ikke lige vundet lotto, så vi bare kan køre ud og købe det hele fra nyt, og derfor tager jeg hjertens gerne mod brugt tøj og udstyr.
Men skal jeg gøre mere ud af at spørge ham om hvad han synes?
Hvormeget deltager jeres mænd i forberedelserne?
Den lidt fortvivlede Annemor









