Jeg ved ikke helt hvad der skete.
Jeg har ikke sovet så godt i 2 nætter, har haft ondt hen over toppen af maven, og mange sure opstød. Så jeg manglede søvn.
Da jeg så kom på arbejde igår kunne min kollega se på mig at der var noget galt og da hun spurgte ind til det brød jeg helt sammen.
Jeg fik besked på at tage hjem, gå til lægen og få sovet. Så det gjorde jeg. Og lægen mærkede og vi hørte hjertelyd og alt er som det skal være.
Men resten af dagen skulle der stadig ikke noget til før tårene sad på kanten....underligt man kan få sådan nogle dage, hvor man bare bryder sammen.
Jeg var jo selvfølgelig også bange for at der var noget galt.
Men ro på nu, og jeg har fået sovet, og smerterne er væk igen. Lægen mente at det var fordi den ligger med hoved op af endnu og det var det som trykkede.
Hov det blev lidt langt indlæg, men meget rart at komme af med
Har I andre haft sådanne dage, hvor tårene sidder nærmest i øjnene hele tiden?
Knus dmi
