BabyOrNot.dk - Graviditetstest - glsningstest

SVAR - Gravid efter p-piller - ægløsning

Se spørgsmål og svar fra Fertilitetsklinikken Odense IVF. Har du selv spørgsmål i forhold til graviditet, barnløshed og/eller fertilitetsbehandling, kan du få også få svar fra vores tilknyttede eksperter.

SVAR - Gravid efter p-piller - ægløsning

Indlægaf babyornot » ons, 23. februar 2011 15:15

En bruger har spurgt til hvor stor chancen er for at blive gravid efter at hun er stoppet med p-piller. Brugeren spørger endvidere til forhold om ægløsning.

Svar fra Per Rasmussen, Fertilitetslæge på Odense IVF
Hvis man har ægløsning, men ikke bliver gravid, får man menstruation 12-14 dage efter ægløsningen. Hvis man derfor har en regelmæssig menstruationscyklus (perioden fra 1. menstruationsdag til næstkommende 1. menstruationsdag) kan man nogenlunde sikkert regne ud hvornår ægløsningen vil ske. I en 28 dages cyklus vil man således få ægløsning 14-16 dage efter 1. menstruationsdag. I en 24 dages cyklus 10-12 dage og i en 32 dages cyklus 18-20 dage efter 1. menstruationsdag.

Hvis man planlægger graviditet kan man således nogenlunde sikkert regne sig frem til hvornår ægløsningen sker. Knapt halvdelen af alle kvinder kan desuden selv fornemme cirka-tidspunktet for ægløsning (ømhed, smerter, klart udflod).

Efter ægløsningen er ægget formentlig kun befrugtningsdygtigt et halvt døgn. Sædceller kan derimod bevare deres befrugtningsevne i flere døgn, hvorfor nøjagtig ”timing” af samlejet ikke er nødvendig (og heller ikke særlig spændende). Undersøgelser viser at chancen for graviditet er nogenlunde den samme om man har 2, 3, 4 eller 5 samlejer pr. uge omkring ægløsningstidspunktet. Chancen for graviditet er derimod lavere hvis man kun har samleje 1 gang om ugen.

Hvis begge parter har en normal frugtbarhed vil chancen for graviditet være cirka 25% pr. ægløsning og 85% af parrene vil opnå graviditet inden for ét år.

Er cyklus uregelmæssig, er det derimod svært at udtale sig om hvornår den næste ægløsning vil komme (hvis den kommer), idet en uregelmæssig cyklus ofte er tegn på manglende eller i hvert fald ustabil ægløsning. En menstruationscyklus kaldes uregelmæssig, hvis den varer mindre end 22 dage eller mere end 34 dage. Hvis menstruationerne er uregelmæssige og man genre vil være gravid, vil det mest fornuftige være at blive henvist til gynækolog eller fertilitetsklinik. I lang de fleste tilfælde vil det være forholdsvis enkelt at fremkalde ægløsning ved hormonbehandling og dermed normalisere graviditetschancen.

Med venlig hilsen
Per Emil Rasmussen
Brugeravatar
babyornot
Site Admin
 
Indlæg: 132
Tilmeldt: tors, 23. februar 2006 11:20



Tilbage til Spørg fertilitetslægen (NYHED)



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst