BabyOrNot.dk - Graviditetstest - ægløsningstest

SVAR - Gravid efter klamydia og underlivsbetændelse

Se spørgsmål og svar fra Fertilitetsklinikken Odense IVF. Har du selv spørgsmål i forhold til graviditet, barnløshed og/eller fertilitetsbehandling, kan du få også få svar fra vores tilknyttede eksperter.

SVAR - Gravid efter klamydia og underlivsbetændelse

Indlægaf babyornot » ons, 09. marts 2011 22:04

En bruger har spurgt til mulighederne for at blive gravid, når man har haft klamydia.

Svar fra Per Rasmussen, Fertilitetslæge på Odense IVF
Selvfølgelig kan du få børn, med eller uden lægelig hjælp.
Mere end 90 % af alle, der ønsker sig børn, får det. Det, der i dit tilfælde, kan give anledning til bekymring er den symptomgivende klamydiainfektion, som du har haft.

Klamydia er en bakterie blandt mange og omkring 15% af alle yngre kvinder bærer bakterien i skeden eller livmoderhalskanalen. Dette sker der normalt ikke noget ved, men i situationer hvor kroppens immunforsvar er påvirket (sår, skader, udsættelse for andre bakterier, anden sygdom) vil der være større risiko for at udvikle en underlivsbetændelse, hvis man er bærer af klamydia end ellers.

Får man underlivsbetændelse vil 15 % af de ramte efterfølgende få svært ved at få børn uden lægelig hjælp. En underlivsbetændelse kan medføre aflukning af æggeledere og/eller sammenvoksninger omkring æggestokke og æggeledere, således at sædceller vil få svært ved at nå frem til ægget.

Man kan undersøge for mulige følger efter en underlivsbetændelse ved kikkertoperation, ved røntgenundersøgelse eller ved en vandskanning af livmoder og æggeledere. Vandskanningen er den enkleste undersøgelse, men den giver dog ikke så sikre informationer som de to andre undersøgelser.

Hvis man ikke har opnået graviditet i løbet af et år eller hvis man har haft en svær underlivsbetændelse, bør man henvende sig til sin læge for at blive undersøgt.
Brugeravatar
babyornot
Site Admin
 
Indlæg: 132
Tilmeldt: tors, 23. februar 2006 11:20



Tilbage til Spørg fertilitetslægen (NYHED)



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst