Nu har jeg siddet og kigget lidt på de forskellige indlæg. Og Det virker som et et rigtigt godt fællesskab i har her.
Jeg har ikke før talt med ret mange om vores barnløshed, men jeg tror at i er lige de mennesker, som vil kunne forstå det bedst.
Jeg er 25 og min mand er 26 og vi droppede præventionen for 5 år siden. for halvandet år siden var vi så klar til at erkende at vi ville få brug for hjælp hvis vi skulle have børn.
Det lader til at min mands sædkvalitet er forringet, men ikke noget, som vil give fertilitetsklinikken problemer.
Vi blev så sendt i behandling hvor det var planen at lade mig inseminere med hans oprenset sæd.
Da det så viste sig at jeg havde udviklet 6 modne æg, blev planerne ændret til næste metode i rækken.
Da sædprøven skulle afleveres, var det dog sådan en sølle portion (klinikkens wc er vidst ikke det bedst egnede), at vi måtte gå direkte videre til microinsemination.
Det var så ét forsøg. Men vi fik ikke den nyhed 2 dage efter som vi håbede på. Vi fik besked om at man mener at vi har befrugtningsproblemer. Så hedder det infomøde i juni og næste forsøg efter sommerferien...
Dér er det så jeg blev bekymret, fordi min mand skal udsendes med militæret fra August. Men der sidder nogle fantastiske mennesker dér inde på Juliane Maries center. Jeg fik en samtale med lægen og kom med div spørgsmål og bud på en løsning, og det ender med en hormonbehandling til at styre min cyklus fra juli til september. I september kommer min mand nemlig hjem på leave. Udover det var det lige før jeg kunne have kysset lægen, da hun noterede i min journal at jeg ikke må afvises:D En masse energi vel brugt!
Nu venter jeg så bare på min ellers så regelmæssige mens., som skulle være kommet i dag. Men måske er jeg bare nervøs for det videre forløb og kommer derved til at udsætte den lidt....
Kærlig hilsen Aurum








