Ja som overskriften lyder går det ikke skide godt her, jeg føler hele tiden jeg løber panden mod en mur og det er SÅ frustrerende.
Vi har snart været i gang med vores projekt baby i 6 måneder, og må ærligt indrømme at da jeg smed pillerne d 3. nov havde jeg forestillet mig at vi når vi gik i gang i dec hurtigt ville få gevinst. Kan godt være det var meget naivt, for ved godt at det kan tage lang tid før man er heldig, men lidt optimisme er der jo ikke noget i vejen for. Nu sidder jeg har knap 6 måneder efter vi begyndte at prøve og der er stadig ikke sket en skid, det eneste jeg kan sige er at jeg er meget sikker på at pillerne er helt ude af systemet nu

Min kæreste er selvfølgelig med om bord på dette projekt og så alligevel ikke synes jeg

Han er en mand der har mange jern i ilden og derfor har han ofte meget travlt og er ikke meget hjemme. Det har jeg vænnet mig til efterhånden, men de aftener han så er hjemme vil jeg jo gerne have at vi så er sammen og hygger os. Og her er det store problem. Han er altid meget træt når han kommer hjem og sidder oftest og spiller computer eller kommer ind i stuen og ser fjernsyn med mig og så ligger vi der på sofaen og så er det det. Jeg kan mærke hvordan min lyst til ham bygger sig op gennem hele aftenen og når vi så skal i seng og jeg prøver at starte noget for jeg en kold spand vand smidt i hovedet

Han er træt og har ikke lyst når han kommer hjem efter en lang dag, men vil kun have sex om morgenen. Det er da meget nemt at sige når han skal tidligt afsted hver dag, så i sagens natur sker der ikke ret meget til min store frustration

Det er absolut ikke fordi jeg "plager" ham hver dag med mine tilnærmelser, men har især forsøgt at opildne til noget omkring ÆL hvilket ikke er nemt når han i forvejen ofte kommer sent hjem eller sover ude og det har bare ikke haft den ønskede effekt. Føler mig næsten som en overfaldsmand bare fordi jeg har lyst til at have sex med min kæreste

Han har sagt at sommeren bliver utrolig travl og stresset og så kan jeg jo godt gætte mig til hvordan det bliver. Så må nok indstille mig på at det ikke er inden for de nærmeste måneder at jeg kommer til at stå med en positiv test
For ligesom at bidrage til pineriet sidder jeg i øjeblikket og skriver bachelor om ægteskabet i det gamle Grækenland og har derfor også skrevet en del om undfangelse og graviditet og i vinters var jeg til eksamen om moderskab i 1700 tallet, begge meget interessante emner som jeg selv har valgt, men åh hvor er det svært når man selv sidder og gerne vil være gravid.
Det skal lige siges at han ellers er en dejlig mand og jeg elsker ham meget højt og ved han gengælder mine følelser.
Puha det var et langt klagebrev, men synes det er svært at snakke med andre om, så er det lidt nemmere herinde.
Hilsen den frustrerede kat