Ja det er lige hvad den står på her :)
På onsdag bliver knægten 8 år og han har hele klassen med hjemme, de bliver 20-22 stk.
Jeg har så sagt at han selv bestemmer menuen
De kommer cirka kl 13 og har spist madpakker på skolen, så knægten mente at det "eftermiddagsfrugt" skulle den stå på pandekager med is,marmelade og frugt.
Er I klar over hvor mange pandekager der skal laves til sådan en flok unger??
Pt har jeg lavet 70 som er i fryseren og så har jeg dej stående til omkring 20 og så har Hr. mand lovet at tage et ordenligt nap i weekenden :)
Jeg ELSKER selv pandekager, så jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at spise MANGE pandekager imens jeg står og laver dem *GG*
Meeen bare knægten får hvad han ønsker sig. Målet er at nå omkring de 200 pandekager :)
Nå ja og så lørdag kommer venner og familie til frokost, der er han lovet lasagne, pasta med millionbøf, tortillas med fyld, frikadeller og kartoffelsalat - shit der skal laves meget mad der også *GG*
Puha jeg kan allerede mærke trætheden *GG* heldigvis kan en del af det også laves i forvejen og fryses :) Og sammen kan man jo klare alt så mon ikke også vi får en menu stablet på benene til lørdag.... og evt pandekagelagkage af resten af pandekagerne*GG*
Så nu ved i hvor i har mig de næste dage :)


