Når alle omkring en er gravide eller lige har fået barn :(

[Bøllepigen]

synes det er så pokkers uretfærdigt at alle omkring os enten bliver gravide på stribe, føder eller lige har født :(

Kan det for p*kker ikke snart blive vores tur. Det er begyndt at plage mig igen at vi ikke kan tilmelde os 3 og sidste ICSI før til August. Måske jeg skulle prøve at se om jeg kan lokke manden til at vi skal tilmelde os når den kommer i maj.

Er en anelse bekymret over at min mens lige er kommet igår (eller var det i forgårs?) og ifølge manden (som åbenbart er den eneste af os der har en nogenlunde styr på min cyklus skulle den komme omkring d 15ende. Frygter lidt at den begynder at blive uregelmæssig igen, men det er nok pga. hormonelle forandring eller fordi jeg er igang med arbejdsprøvning og min krop er lidt stresset over det :)

Men ARGH hvor er det træls at skulle høre konstant om at alle i ens omgangskreds formere sig på stribe når man ikke engang kan være i gang med behandling (pga arbejdsprøvningen. Vil gerne have den afsluttet plus have en afklaring før vi går igang igen)

Sorry at jeg brokker mig sådan havde bare lige brug for at brokke mig over at skulle være vidne til ens omgangskreds babylykke :(

[Katten]

Ja der er bare total babyboom alle vegne, bare ikke her Vi har godt nok ikke prøvet så længe, men det gør absolut ikke ønsket mindre, har gået og drømt om en baby i 1½ år nu, men tiden skulle bare lige være den rigtige før vi kunne gå i gang.
Vi har venner der har termin på mandag og min veninde kom storsmilende i dag og fortalte at hun skulle være moster, selvfølgelig glæder man sig på deres vegne, men kan ikke lade vær med at tænke på hvornår jeg/vi kan annoncere at vi skal være forældre.

Der er godt nok også længe til august, håber I snart får heldet med jer xxxxxxxx finge for jer

[Bøllepigen]

Tak for de søde ord :)

1,5 år er da bestemt også længe at have ventet :) Tøvede selv flere år før vi gik igang fordi jeg var i tvivl om det skulle være nu og det fortryder jeg så meget nu. Vi startede projekt baby et par måneder efter min 23 års fødselsdag og om et par måneders tid fylder jeg 27 :( Det er så frustrerende at skulle fejre endnu en fødselsdag uden hverken at være blevet gravid eller have fået et barn :(

Synes faktisk da vi havde prøvet i 1,5 år at det føltes som flere år :) Hvorimod nu føles 3,5 år som 3,5 år (gav det overhovedet mening for andre end mig?)

Ja det er så monster hårdt bare at se babyboom allesteder omkring en og den eneste der ikke kan fortælle de skal have barn er en selv. Har en veninde der skal føde til juni og gud hvor har jeg grædt mange tårer over at hun nu skal have nr 2 (lærte hende at kende da hendes 1 var 6 mdr) og vi har stadig ikke set skyggen af en positiv test.

Bryder mig ikke engang om at se babyer længere da jeg får lyst til at tude af sorg over vi stadig ikke har nogle børn :( Får så svært ved at tackle når min veninde skal rende rundt med hendes baby. Er glad på deres vegne men gid hvor ville jeg ønske vi også snart kunne få den glæde af at skulle igennem en graviditet og blive forældre.

Undskyld alt mit brok havde bare lige brug for at lette mit hjerte for alle de frustrationer jeg har over at vi endnu ikke er blevet forældre og udsigten til det heller ikke ligefrem er fantastisk :(

[Titti]

Jamen du lyder ligesom jeg!! Jeg er helt bestemt begyndt at undgå personer med flere end 1 barn, jeg orker det bare ikke. Indtil videre har jeg skåret 4 veninder fra... jeg ser dem, men det er meget meget sjældent og hvis vi skal være sammen, så skal det være uden børn. Min mand har det på samme måde. Vi invitere ikke vennerne mere, da vi ikke orker at se deres børn, DET ER FANDME UHYGGELIGT DU!!!

[Bøllepigen]

Jamen du lyder ligesom jeg!! Jeg er helt bestemt begyndt at undgå personer med flere end 1 barn, jeg orker det bare ikke. Indtil videre har jeg skåret 4 veninder fra... jeg ser dem, men det er meget meget sjældent og hvis vi skal være sammen, så skal det være uden børn. Min mand har det på samme måde. Vi invitere ikke vennerne mere, da vi ikke orker at se deres børn, DET ER FANDME UHYGGELIGT DU!!!

Har ikke problemer med at se andre der har børn men samtidig har jeg heller ikke den store lyst til det. Har det sådan lidt tvetydigt med det. Synes det er hårdt at skulle tilbringe tid sammen med dem jeg kender der har børn. Men samtidig synes jeg heller ikke det er fair overfor dem jeg kender at jeg "straffer" dem ved at vælge dem fra så prøver at holde en balance mellem at ses med andre der har børn og ligge mine egne følelser lidt til side. Det er jo trods alt ikke deres skyld at vi ikke har nogle børn endnu. Mine bedste veninder (har 2 bliver ihvertfald prioriteret højt uanset hvor ondt det gør på mig at skulle ses med dem og deres børn).

Ses med alle dem jeg kender med børn da deres børn er jo mega kære men ingen tvivl om det gør ondt i mit hjerte samtidig over at vi ikke har den glæde at have et barn. Men som jeg skrev tidligere vil jeg ikke sige vi ikke kan ses med børn da børnene er en del af deres liv og hvis det var mig der stod i deres situation og dem i min ville jeg også være ked af hvis de ikke ville se mit/mine børn.

sorry fik vist ikke formuleret mig så godt men bedre bliver det desværre ikke :)

[Katten]

Ja det er virkelig lang tid, men ville gerne have min bachelor før jeg får børn og den er jeg så færdig med til sommer, havde virkelig håbet at jeg så kunne gå på barsel, men det ser ud til at jeg må fortsætte mit studie på kandidaten i hvert fald et semester først. Jeg var også 23½ da vi startede i vinters, så har jo egentlig god tid, men vil bare SÅ gerne have et barn og min kæreste er 11 år ældre end mig så han vil jo også gerne have børn mens han stadig er "ung". Vi har flere vennepar i min aldersgruppe der har fået børn eller skal have og det værste af det hele er at der er to "ups'er" imellem, min kæreste har også en dreng på 8 efter et onenight stand, så tænker jo at når det er gået så nemt for dem uden at de har planlagt det, så er det vel også kun rimeligt at vi som gerne vil have et barn også får et nu.
Vores venner har som sagt termin i morgen og glæder mig da til at komme på barselsbesøg (har også siddet og syet babytøj til dem), men håbede virkelig at jeg samtidig kunne fortælle at det var os næste gang, men sådan skulle det ikke gå Håber bare at det så er gevinst inden for de næste par måneder, nu kommer foråret jo også så mon ikke det ser lidt lysere ud

[Bøllepigen]

Ja det er virkelig lang tid, men ville gerne have min bachelor før jeg får børn og den er jeg så færdig med til sommer, havde virkelig håbet at jeg så kunne gå på barsel, men det ser ud til at jeg må fortsætte mit studie på kandidaten i hvert fald et semester først. Jeg var også 23½ da vi startede i vinters, så har jo egentlig god tid, men vil bare SÅ gerne have et barn og min kæreste er 11 år ældre end mig så han vil jo også gerne have børn mens han stadig er "ung". Vi har flere vennepar i min aldersgruppe der har fået børn eller skal have og det værste af det hele er at der er to "ups'er" imellem, min kæreste har også en dreng på 8 efter et onenight stand, så tænker jo at når det er gået så nemt for dem uden at de har planlagt det, så er det vel også kun rimeligt at vi som gerne vil have et barn også får et nu.
Vores venner har som sagt termin i morgen og glæder mig da til at komme på barselsbesøg (har også siddet og syet babytøj til dem), men håbede virkelig at jeg samtidig kunne fortælle at det var os næste gang, men sådan skulle det ikke gå Håber bare at det så er gevinst inden for de næste par måneder, nu kommer foråret jo også så mon ikke det ser lidt lysere ud

havde det på præcis samme måde som dig. Jeg ville nemlig gerne vi ventede i første omgang så jeg kunne afslutte BA først og derefter gå på barsel og tage KA når barslen var slut. Min mand er selv 14 år ældre end mig så kender alt til man gerne vil have børn mens manden er relativt ung. Han er dog nu fyldt 40 så føler lidt pres for at få et barn inden han bliver meget ældre. Hvis jeg havde anet vi ville ende i behandling så havde vi helt sikkert gjort det anderledes og startet tidligere. Men ja man kan desværre ikke gøre det om :( Er også dødtræt af at jeg bliver min. 27 før jeg får vores første og sandsynligvis eneste barn. Ville gerne have børn i en ung alder (omkring de 23/24 år) så er dødtræt af at jeg måske endda når at blive 30 inden jeg bliver mor. Ikke at der er noget galt i at være over 30 og være mor men min drøm er bare at være yngre end det. Men man bestemmer desværre ikke selv om hvornår man får et barn.

Håber lykken snart tilsmiler alle os der gerne vil have børn :)