Min kæreste blev så skuffet....

[MK]

Hejsa

I torsdags tog min kæreste og jeg en runde i det Sønderjyske for at fortælle hans bedsteforældre den gode nyhed. Jeg er 12. uger henne, og vi var kommet helt fra Odense, så vi synes både, at vi havde ventet længe og kørt langt for at fortælle det face-to-face. Vi statede hos hans mormor og morfar, hvor vi kom uanmeldt. Glæden over, at vi kom var forholdsvis stor, men da min kæreste fortalte, at de snart skulle være oldeforældre for allerførste gang var der stort set inden reaktion. Jeg kan huske præcis, hvad de sagde. Morfar henvendt til mormor: "du havde ikke regnet med at blive oldemor", mormor: "næ, det havde jeg ikke", morfar: "så skal I vel flytte?". Og så blev der ikke sagt et ord mere om det. Jeg synes personligt, at deres reaktion var lidt komisk, men min kæreste blev virkelig skuffet. Ikke engang deres tonefald eller ansigtsudtryk gav udtryk for spor glæde. Resten af besøget gik med snak om deres naboer og deres hunde. Da vi skulle hjem sagde mormor: "det var da en overraskelse...", min kæreste nåede lige at tænke, at nu fik vi endelig lidt respons, inden hun sagde: ...at I kom lige til kaffen" [/i]

[MK]

Hov kom lige til at trykke på udfør. Ville lige have med til historien, at resten af vores rundtur gik rigtig godt. Hans farmor blev super glad, og ringede rundt til alle og enhver allerede inden vi var kommet ud i bilen.

Min kæreste er faktisk ret irriteret på sin mormor og morfar for øjeblikket, hvilket jeg på en måde godt kan forstå, på den anden side kan man jo ikke regne med, at vores drøm også er alle andres. Det virker bare underligt, når alle andre er blevet så enormt glæde på vores vegne, selv om de slet ikke er lige så tæt på. Men måske skal de bare have lidt tid til at tænke over det.

På nær mormor og morfar har det simpelthen været fantastisk at fortælle det til familie og venner. Det er så skønt at gøre folk så glade. Glæder mig til at sige det til resten i næste uge.

[Maj79]

Det var synd at mormor og morfar reagerede sådan men mon det ikke bliver bedre med tiden.....

[Ingelise]

hej, ikk for noget men jeg tror bare lige de skal have lidt tid, som du selv skrev havde de ikke regnet med og blive oldeforældre, så op med humøret og glæd jer over alle de andres reaktioner

[MK]

Ingelise skrev:
hej, ikk for noget men jeg tror bare lige de skal have lidt tid, som du selv skrev havde de ikke regnet med og blive oldeforældre, så op med humøret og glæd jer over alle de andres reaktioner


Mit humør er nu temmelig højt. Synes mest af alt, at det var lidt komisk. Min kæreste er også meget lykkelig, så tror ikke, at han lader sig slå ud af det, men skuffet blev han altså. Tror at han er træt af at høre om naboerne, som han aldrig har mødt

[Drine]

Tillykke med at I skal være forældre og den glæde i føler skal I bare holde fast i.. det er ikke til at vide hvad andre tænker og føler inden i, kan godt forstå at det ikke er den rektion man ønsker, det er svært at forstå at alle andres glæde ikke er lige så stor som ens egen, men det er også lige meget.. for I skal være forældre ikke dem men syntes nu det var rat at hører at resten tog godt imod nyheden

Jeg kan fx. fortælle om mig egen erfaring, da jeg skulle fortælle nyhedden.
jeg har 3 større brødre på 32 35 og 37 år, jeg er selv kun 21 så der er lidt alders foreskeld på os
Min kæreste og jeg besluttede at købe hus efter at have være sammen i 5,8 år og han har flyttet helt fra Frankrig til Danmark for min skyld, så kærligheden er stor.
Min mellemste bror som altid har stået mig meget nær, blev simpelthen så fornærmet at vi ville flytte, da vi boede i samme by, at han nu 8 måneder senere, stadig hverken har sagt tillykke med huset, eller har været på besøg.
Jeg fortalte ham at vi skulle være forældre med stor glæde, og da jeg har taget mig MEGET af han datter de sidste mange år, havde jeg nok forventet en lille kommentar om at det var på tide, eller måske.. du bliver bare den bedste mor! men ikke en lyd ikke en gang et tillykke og af en eller anden grund vil han slet ikke snakke med mig mere og jeg ved også at han ikke er der, når min søn er kommet til verden og det gør selvfølgelig ondt.
Min mindste bror, har altid sagt at han største marit er den dag jeg ville komme og fortælle ham at jeg var gravid, så jeg var da lidt nervøs, da nyhedden skulle ud, men han blev simpelthen så glad
Min ældste bror blev så forskrækket og spurgte hvordan det kunne lade sig gøre tja.. fortalte ham så lidt om manden og kvinden hvorefter han udbrød jamen.. jeg sage at du skulle holde dig fra jacques´s tissemand (som er min kæreste) ha ha... hans kone var så venlig at tilbyde, at hun nok skulle tage med mig når jeg ville have lavet arborten måske ikke så heldigt sagt og det tror jeg også at hun fandt ud af, da jeg sage at det var planlagt.
Det skal lige siges at vi er 2 unge mennesker jeg 21 min kæreste snart 27 som har styr på vores liv økonomi, osv.. min kæreste arbejder som master Inginør, så deres rektioner var ikke på bagrund af bekymring, som ellers ville have været forståeligt nok, hvis det var tilfældet.
Min kærestes familie blev bare så lykkelige, og det var dem vi frygtede mest, da det er en meget fin familie
Man ved aldrig hvordan folk reagerer og hvad der ligger til grundlag for det, men lad det være som det er.. og nyd jer selv og jeres lykke

Knus Sandra

31+1

[MK]

Det er da underligt, at din mellemste bror reagerede sådan. Han kan endda se, hvor god du har været med hans barn. Det lyder som om, han ikke rigtig kan håndtere, at hans lillesøster er blevet voksen og nu får sin egen familie Det må være lidt hårdt for dig, jeg ville i hvert fald blive ked af det, hvis min storebror havde reageret sådan. En ting er, at min kærestes mormor og morfar reagerer så....ja...kedeligt...er vel det bedste ord, men det er da noget helt andet, når et medlem af din nærmeste familie næsten melder sig ud af dit liv - eller i hvert fald den del af dit liv, der har med graviditeten af gøre. Har du f.eks. talt med dine forældre om, hvad der trykker ham? Det kan vel ikke stadig være flytningen!!

Jeg synes det er rigtig godt, at du ikke fulgte din ældste brors råd om at holde sig væk fra "gearstangen" det havde der ikke været meget sjov ved og heller ikke nogen skøn lille bebs.

[Drine]

Det er da underligt, at din mellemste bror reagerede sådan. Han kan endda se, hvor god du har været med hans barn. Det lyder som om, han ikke rigtig kan håndtere, at hans lillesøster er blevet voksen og nu får sin egen familie Det må være lidt hårdt for dig, jeg ville i hvert fald blive ked af det, hvis min storebror havde reageret sådan. En ting er, at min kærestes mormor og morfar reagerer så....ja...kedeligt...er vel det bedste ord, men det er da noget helt andet, når et medlem af din nærmeste familie næsten melder sig ud af dit liv - eller i hvert fald den del af dit liv, der har med graviditeten af gøre. Har du f.eks. talt med dine forældre om, hvad der trykker ham? Det kan vel ikke stadig være flytningen!!

Jeg synes det er rigtig godt, at du ikke fulgte din ældste brors råd om at holde sig væk fra "gearstangen" det havde der ikke været meget sjov ved og heller ikke nogen skøn lille bebs.

Jeg kan detsvære ikke snakke med vores forældre om det, de er detsvære ikke i blandt os længere det er selvfølgelig også derfor at det gør en ked af det når, man ikke har andet ind 3 brødre og så den man har stået tættes mælder fra.
Jeg ved god hvorfor han er som han er.. 1 han er ked af at jeg flyttede, og misundelig over at vi købte et lækkert hus på 300 kv2 ,og så har jeg jeg meldt rent ud til ham i forhold til han dejlige datter, som jeg ville ønske var min, at han ikke tager godt nok hånd om hende, han har detsvære en kæreste som er så dybt deprimeret hele tiden (jeg skal så lige sige at det kun er en undskyldning for hendes vedkommendne for hendes dovenskab) de har nu en dreng på 4, men kæresten vil ikke tage sig af Amanda fordi det ikke er hendes barn jeg har flere gange over en periode måtte tage over til min bror om morgenen for at få hende op og i skole, lave mad pakke osv.. for hans kæreste ville ikke når det ikke var hendes barn, hvordan kan nogle være så hjerte løse, pige barnet er 8 år gammel og det dejligste barn på jorden !!! jeg prøver at gøre alt for Amanda tager hende ud og rejser, giver hende alle de oplevelser hun ikke får hjemme fra, men jeg kunne ikke holde mig tilbage længere da de ikke ville holde fødselsdag for hende da hun blev 8 år 3 måneder efter vi flyttede, fordi hans kæreste ikke kunne overskue det. Det gør bare så ondt på mig når pigebarnet krammer sig ind til mig, og når jeg så fortæller hvor højt jeg elsker hende, begynder hun at græde i mens hun siger at jeg aldrig må forlade hende så jeg sage til min bror at nu skulle han åbne hans øjne.. og ja det er nok grunden til at jeg hverken må se børne mere og at han ikke vil snakke med mig igen. Vi snakkede godt nok sammen i en kort periode, hvor Amanda løb ind i mine arme og spurgte hvorfor jeg havde glemt hende?!?! og hvad siger man til at barn ? hun skal ikke stå og tage stilling til noget som helst i mellem min bror og jeg, så jeg sage at jeg havde været dårlig og huset havde taget så meget tid, men hun var den første jeg tænkede på og den sidste jeg inden jeg gik i seng. Nu vil min bror pludselig ikke snakke med mig igen og jeg ved ikke med sikkerhed hvorfor tror det har noget at gøre med at han fik lyst til at låne vores julepynt uden at spørge, og jeg sage på en pæn måde at det kunne de ikke være bekendt for vi havde ikke råd til at købe noget nyt lige op til jul, men da hans kæreste blev ked af det fik de lov til at beholde det men nu tager han ikke telefonen og jeg må igen ikke se Amanda jeg savner Amanda og min bror rigtigt meget, men må også tænke på mig selv og gider ikke stå model til hvad som helst.

Jeg går meget med tankerne om hvad jeg skal stille op... med Amanda jeg som altid har været der for hende er pludselig den som svigter hende fordi jeg ikke må se hende og hendes far siger jo ikke at det er fordi jeg ikke må, det er også forkert af mig at sige til et barn på 8 år hvad og hvorfor, hun er kun et barn og skal på ingen måde tage stilling til tingne i mellem hendes faster og hendes far, men hvad gør jeg ? det gør mig bare vred når de fortæller deres søn at hans faster er dum osv.. fik ham nemmelig i telefonen ved et held da jeg prøvede og ringe en dag hvor han sage at han ville ikke snakke med mig mere, før jeg havde sagt undskyld til mor og far, hvorefter ha lage på han var så 3 år på det tidspunkt og det kommer ikke fra hans egen mund! men de fortæller jo ikke Amanda om alle de gange jeg lægger beskeder og prøver at ringe osv.. men lader som ingenting, for at straffe mig, og jo det virker !!!

Hold da op det blev da lidt af en lang og måske lidt forviret forklaring

Knus Sandra

[salem]

drine. sikke en skid til bror du har. ja undskyld men jeg ville skiskme stille foran hans dør og havde han et problem kunne han komme ud og få det overstået nu men han skulle ikke lade det gå ud over barnet bare fordi han har ondt i røven over et eller andet

[Drine]

drine. sikke en skid til bror du har. ja undskyld men jeg ville skiskme stille foran hans dør og havde han et problem kunne han komme ud og få det overstået nu men han skulle ikke lade det gå ud over barnet bare fordi han har ondt i røven over et eller andet

Syntes at du har helt ret... jeg har defor prøvet at ringe så mange gange så vi kunne få snakket, på trods af at jeg ikke syntes at jeg er forkert på den i forhold til hvad jeg har sagt til ham, med at han skal tage bedre vare på han datter.
Jeg syntes bare at livet er for kort til det her.. og efter at have misted mine forældre da jeg var 13 ved jeg hvad jeg snakker om og ville gerne løse det med ham, mest på grund af Amanda men hvorfor skal jeg altid stå model til hans lort han opfører sin konstant børnefornermet, og det har gjort ond på mig at han ikke ønsker lykke for mig gider ikke stå model til hvad som helst og jeg mente jo det jeg sage, som jeg også har sagt til ham er jeg selvfølgelig ked af hvis jeg overskred hans grænse, men gjorde det jo kun af kærlighed til dem.

[MK]

Jeg får en stor klump i halsen af at læse din historie. Har selv en storebror, som jeg er meget glad for. Hvis han reagerede sådan, ville jeg være virkelig ked af det. Jeg er også rigtig ked af at høre, at du har mistet dine forældre, de havde ellers været en god trøst - synes din bror burde tænke over, hvor triste jeres forældre ville havde været, hvis de havde oplevet hans opførsel.
Jeg kan godt forstår, at du har det rigtig dårligt over for den lille uskyldige pige, hun er jo bare fanget i en dårlig situation mellem voksne. Jeg ved ikke, hvor langt du bor fra din bror, men måske kunne du tage pigen med på udflugter, uden at din bror involveres for meget i det, hvis du altså må! Det ville virke lidt som et skilsmisse par, der skal deles om børnene, men som ikke kan tale sammen. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil finde dig i mere og det skal du heller ikke, men den dårlige samvittighed skal der jo gøres noget ved. Det kan være, at du allerede har prøvet kun at omgås pigen og ignorere hendes far, og at det bare ikke virker, men andre løsninger er godt nok svære at se.
Håber virkelig, at det på en eller anden måde blive lide bedre snart

[Drine]

Jeg får en stor klump i halsen af at læse din historie. Har selv en storebror, som jeg er meget glad for. Hvis han reagerede sådan, ville jeg være virkelig ked af det. Jeg er også rigtig ked af at høre, at du har mistet dine forældre, de havde ellers været en god trøst - synes din bror burde tænke over, hvor triste jeres forældre ville havde været, hvis de havde oplevet hans opførsel.
Jeg kan godt forstår, at du har det rigtig dårligt over for den lille uskyldige pige, hun er jo bare fanget i en dårlig situation mellem voksne. Jeg ved ikke, hvor langt du bor fra din bror, men måske kunne du tage pigen med på udflugter, uden at din bror involveres for meget i det, hvis du altså må! Det ville virke lidt som et skilsmisse par, der skal deles om børnene, men som ikke kan tale sammen. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil finde dig i mere og det skal du heller ikke, men den dårlige samvittighed skal der jo gøres noget ved. Det kan være, at du allerede har prøvet kun at omgås pigen og ignorere hendes far, og at det bare ikke virker, men andre løsninger er godt nok svære at se.
Håber virkelig, at det på en eller anden måde blive lide bedre snart

Det går altid ud over børne, og de er de sidste som det skal gå ud over !

Jeg har prøvet at tikke og be om jeg ikke godt må have lov til at se hende, men nej jeg må ikke engang snakke med hende i telefonen, for på den måde ved han at han rammer mig hårdest, jeg elsker bare den pige så højt, jeg ville ønske hun var mig, og det gør bare så ondt på mig når jeg ved at hun ikke får den omsorg som hun burde, og nu når jeg ikke er der til at fortælle hende at hun er det meste vidunderlige barn på denne jord, hvem gør så

[MK]

Ej, det er da helt grotesk. Han holder sin egen datter som "gissel" for at straffe sin søster, det er da det ondeste, man kan gøre. Jeg føler rigtig meget med dig, så længe du ikke må se hende eller tale med hende, er der bare ingenting, du kan gøre for pigen. Hvad siger dine andre brodre til situationen? De vil måske slet ikke blande sig? Måske kunne de ligge lidt pres på ham, men så afskærer han måske også dem.

Børn er altid et ømt punkt, men hvis man selv mener, at alt er som det skal være, ville man vel ikke blive så sur over at få kritik - den rammer vel altid hårdest, når der er noget om det. Det er simpelthen så uretfærdigt, at det er børnene, der må lide, fordi deres forældre ikke vil erkende problemerne.

[salem]

drine: kan en af dine andre brødre ikke hente hende så du kan få et par timer med hende.

og et eller andet sted bryder jeg mig ikke om at du skal være den dumme i dette jeg synes faktisk godt at du kunne fortælle amanda at det er hendes far der ikke vil lade jer være sammen, børn tænker rigtig meget over tingene og hvis hendes forældre ikke er der for hende og hun tror du os har forladt hende hvad har hun så tilbage????
jeg synes hvis du får muligheden så forklar hende sagen og sig at du har ikke glemt hende men at hendes far er sur på dig og sig til hende at det nok skal blive bedre.

[Drine]

he he min familie er detsvære en af de søvlige af slagsen

De er alle enige om at han ikke tager sig ordeligt af pigebarnet, og det har stået på de sidste ca 4 år, men har ikke boller nok til at konfronterer ham, og nu når jeg har gjort det, stikker de alle halen i mellem benene, på trods af at de mener at hun burde fjernes hjemmefra. Jeg tror på at børn i de fleste tilfælde har det bedst hjemme og det mener jeg også at Amanda har, og derfor ønsker jeg bare at få min bror til at indse de "fejl" han begår, så der bliver laver om på det inden barnet tager for meget skade. Jeg ved at jeg ramte et punkt af dårlig samvittighed hos ham, da det er sandt det jeg siger, og så gik jeg selvfølgelig langt over hans grænse, det er jo ikke sjovt når ens lillesøster skal blande sig i hans privat liv, men syntes detsvære at det er meget nødtvendigt, og jeg gør det jo kun af kærlighed til ham og Amanda, men det kan han nok kun se den dag komunnen står det, eller når hun vender ham rykken når hun bliver ældre, men kan det være rigtigt at det skal så langt ud ?

Jeg syntes ikke at det er fair, hvis jeg skal gøre min bror til søndebuk overfor Amanda, for farmand er jo helten og jeg ønsker ikke at "ødelække" hendes billed af sin far, da ikke mere ind det er...men jeg ved også at børn opfatter ALT der er ikke meget som går forbi deres næse detsvære ved jeg også at min bror vil lukke en masse ud om at jeg er ligeglad med hende osv..og jeg ved at når hun bliver ældre og spørger mig hvorfor forlod du mig ? kan jeg selvfølgelig forklare hende hvad der skete, men hun er en klog pige og vil sige, og hvorfor skulle det gå ud over mig? jeg var jo barnet ! og du var den voksne og skulle have gjort noget

Og hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg ikke undvære hende

Skal bare finde en måde hvor jeg ikke sætter hende far i et dårlig billed.