Åhh må lige af med lidt..
Min far fik i marts konstateret kræft- en svulst i hjernen! Den fik han fjernet og alt så positivt ud- han skulle dog have stråle og kemobehandling her frem til november.
Han har haft det okay under forløbet og slap heldigvis for de store bivirkninger. Han har været indlagt et par gange pga nogle småting men intet alvorligt!
I onsdags ringer min mor så og bryder fuldstændig sammen og kan slet ikke fortælle hvad der er sket! Men får dog fremstammet at min far er indlagt og det ser skidt ud!!
Jeg skynder mig afsted og kan se da jeg kommer frem at den er helt gal. Min far er ikke ved bevidsthed og reagere ikke på vores nærværd.
Han bliver scannet og det er ikke positivt- far har fået en svulst mere og den gamle er begyndt at vokse. Den nye svulst har foresaget en meget stor blødning, som de godt kan lægge dræn for mindske trykket i hovedet MEN der er ingen behandling for kræften!!!! Så selvom de lægger dræn vil svulsten foresage svære skader i hjernen- skader som jeg ikke er i tvivl om min far allerede har da han ankommer til sygehuset!!
Min far har altid sagt at han ikke ville ende som " en grøntsag" så mor og jeg var ikke i tvivl om at der ikke skulle behandles yderligere for det var ikke fars ønske!
Min far sov stille ind om torsdagen!
Det har og er et meget hårdt forløb jeg savner ham ubeskriveligt meget, og især når jeg ser på min lille dreng og tænker på at han ikke får sin morfar at se igen eller jeg skal dele oplevelser sammen med ham .
I morgen skal han begraves og det bliver en meget hård dag!! Jeg savner ham som skrevet og tænker meget på ham.
Jeg ved dog at han har det godt nu og er fri for smerte, men det er ubeskriveligt hårdt.
Tak fordi I lyttede, jeg trængte lige til at lufte tankerne lidt
M
