Min far har kræft..........

[Alexis]

.....ja overskriften siger det hele... fik beskeden idag. han har kræft. de ved ikke hvilken eller hvor fremskredent det er... man kræft, det har han i hvert fald... det er simpelthen forfærdeligt ikke at vide. Ikke at ha' vished om hvor lang tid, man har sin far... om vi skal fremskynde brylluppet - for han SKAL simpelthen følge mig til alters! Det er altsammen så forfærdeligt... jeg kan slet ikke få styr på mine tanker....

Det er jeg ked af at høre søde...Puh, jeg kender det alt for godt, når verden ramler om en. De bedste og kærligste tanker til dig og din familie. Jeg håber din far kommer stærkt igennem sit sygdomsforløb.

KNUS

[Freckles]

Puuuh, det var ikke en rar besked at få Æsynneborre - og så lige i hælene på din GUL...
Kan det ikke tænkes, at det var bedst måske at vente, til I kender et muligt sygdomsforløb, før I flytter brylluppet? Men jeg kan godt nok godt forstå dig - det ER sin far, man vil have til at give sig væk! Og desuden også have lov at beholde efterfølgende

Ligesom Alexis håber jeg naturligvis, at det viser sig, din far vil komme igennem og ud på den anden og rigtige side af sygdommen

En tanke,
Freckles

[HeidiBH]

Æv hvor en nyhed at få Føler virkelig med dig..

Min mor fik selv konstateret lungekræft i julen 2008 - HELDIGVIS blev det opdaget i tide og det hele gik så hurtigt med operation osv, så marts 2009 blev hun er klæret rask igen.. Nu går hun så bare til kontrol hver 6. mdr.. Nu ved jeg ikke hvor slemt det står til med din far.. Men ville bare lige komme med en lille solstråle historie, så det måske kunne holde modet lidt oppe...

Men sender mine tanker til dig og din familie og krydser fingre for at han vil klare det...

Knus og kram

[MÃ¥neMarie]

Det er jeg virkelig ked af at høre.. Jeg føler selv at min forældre er usårlige, de har jo været der for mig hele mit liv.. så er det pludselig meget hårdt og skræmmende når de bliver syge Jeg håber virkelig at det er en mild kræft-form og han kommer stærk ud igen på den anden side.. Knus og tanker fra mig

[pivpiv]

Det er jeg virkelig ked af at høre.
Jeg har selv stået der hvor du står nu og det er grusomt.
Der er ingen ord vi kan skrive som giver dig ro eller gør tingene bedre, men bare det vi skriver gør forhåbenligt at du ikke føler dig alene.
Jeg håber der er en mild form for kræft og at han snart er på benene igen og uden problemer kan følge dig til alters ;)

Du må altid skrive en besked hvis det er.
Rigtig mange varme tanker

[svipsen]

Nej hvor er jeg ked af det på dine vegne. Føj en besked at få, og så lige oven i alt det andet

Det er kun ens far, man vil have ved sin side, når man skal gå op ad kirkegulvet. Det ved jeg alt for godt.

Sidder sgu og tuder på dine vegne nu, fordi jeg selv har siddet med den forbandede uvished før vores bryllup. Min far var psykisk syg dengang og forsøgte selvmord et par måneder forinden. Samtidig var han dybt alkoholiseret (hans måde at glemme verden på), hvilket gjorde alting meget værre. Han blev indlagt på den lukkede, og jeg var næsten sikker på, at han ikke ville kunne følge mig op ad kirkegulvet. Heldigvis fik han under overvågning lov til at deltage i brylluppet. Men det faldt først på plads nogle dage forinden.

For f...... da også. I skal jo gå og svæve på en lyserød bryllups-planlægningssky nu. Det er ikke fair, at noget så alvorligt skal trænge sig på netop nu.

Jeg håber, at det er en mild kræftform, og at der er gode behandlingsmuligheder.

Jeg syntes også I skal vente med at rykke bryllupsdatoen. Din far skulle så nødig få indtrykket af, at I alle har givet op allerede. Der er så gode behandlingsmuligheder idag. Måske han endda fighter ekstra hårdt, når han har brylluppet at kæmpe for. Enhver far vil gøre hvad som helst for at følge sin datter til alters. En stærk vilje kan nogen gange udøve mirakler.

En masse positive tanker til dig og din familie. Ikke mindst din stakkels far.

Kæmpe knus og kram
Svipsen

[Katrine-mor]

Åh nej, hvor er jeg ked af at læse dit indlæg
Jeg håber virkelig at han kommer stærkt ud af sygdommen. Der er heldigvis rigtig meget at gøre.
Jeg har også selv haft kræft tæt inde på livet, og der har både været lykkelige og ulykkelige udfald på sygdomsforløbene, så jeg forstår din smerte.

Jeg sender dig en masse trøstende tanker og håber det allerbedste for din far, så han kan få lov at være med til dit bryllup. Knus fra mig

[Panna]

Det gør mig virkeligt ondt at høre, ÆSynneborre

Jeg håber det bedste for din far

Knus

[Stinna30]

Åh nej, hvorfor skal så meget ulykke ramme de samme stakkels mennesker? Det er sgu uretfærdigt. Jeg håber, at din far kan helbredes.

Knus og tanker fra
Stinna

[Babywanted]

Det gør mig ondt med din far, jeg håber virkelig ikke, at det er slem kræft og at han holder mange, mange år endnu.

Klem

[pivpiv]

Åh altså hvor skrækkeligt en oplevelse.

Er det i spiserøret din far har kræft?

Jeg husker godt de vågne nætter og den manglende søvn og den smertende følelse i hjertet.
Jeg føler virkelig meget med dig.

Hvad siger lægen om fremtiden og behandling?

Mange knus og tanker

[Snebold]

Puha, sikke en forfærdelig oplevelse din far måtte igennem. Hvor er det godt at den endte som den gjorde og at operationen lykkedes.

Jeg kan godt se at med din familiehistorie så er kræft en forbandelse. Men din far kan være den der bryder den onde cirkel og komme rask ud på den anden side.
Jeg håber de hurtigt finder ud af hvilken type det er og at det kun er aggresivitetsgrad 1. Så kan de komme igang med den rigtige behandling og I kan få fornemmelsen af at nu kæmper I aktivt imod.

Du skal endelig ikke føle dig forpligtet til at skrive, det er bare et tilbud hvis du skulle føle behov
Kh. Snebold

[MÃ¥neMarie]

Puh nej dog, hvor lyder det som en grim oplevelse for din far .. og jer ikke mindst..
Jeg håber virkelig at det er en godartet svulst og at den nemt kan fjernes, så han snart bliver helt på toppen igen..

Mange knus og tanker fra mig

[Snebold]

Hvor er det hårdt når ens nærmeste bliver sårbare, men hvor er det også godt at de giver sig selv lov til at være det.
Din far er heldig at have dig til at støtte sig. Håber han kan finde ud af at tage imod støtten. Hvis han har svært ved at åbne op og tale om det med familien, har Kræftens bekæmpelse også forskellige støttegrupper. Måske kan det være lettere for ham at tale i sådan en gruppe. Ellers må han kunne få en henvisnig til psykolog pga. livstruende sygdom. For jeg tror det er vigtigt at han får talt om det. Du skal også huske der også er hjælp at hente som pårørende hos Kræftens bekæmpelse, for det kan være svært at være den stærke datter hele tiden.
Min kræft var også den mest aggressive type, og jeg gik da nok i et par måneder fra jeg opdagede knuden til jeg fik diagnosen (slog det hen som graviditetsforandringer), og det havde ikke spredt sig. Knuden var stor, 4x6 cm. men der var ingen spredning til lymfen, så selv om det er noget aggressivt skidt så kan det gå godt.
Tror generelt at lægerne helst vil have opereret kræften væk så hurtigt som muligt, uanset hvor aggressiv en type man har. Og det er vel også godt nok, så er det da væk.

Ang. at tabe håret, kan du hilse din far og sige at ja, det er pisse hårdt at tabe håret og man græder når det falder af, men man vænner sig hurtigt til det. Han skal nok finde en hat eller kasket som han bliver glad for. Og ellers laver de så vidt jeg har hørt fine parykker. Valgte den selv fra, men de fleste får lavet en. Og den laves inden man taber håret, så den kommer til at ligne ens naturlige hår.
Og som sideggevinst føler man sig super sexet når man sover med tophue
Kh. Snebold

[pivpiv]

den udvidelse han har fået i spiserøret. Noget der er godt er at virkelig tygge maden, meget, rigtig meget.
Noget der er flydende er også godt. Kartoffelsuppe og lign kan anbefales.
Protein drikke er en rigtig god ide at suplere op med, de kan fåes på apoteket og bilka.
oksekød er svært at sluge igennem det rør, det skal virkelig tygges. Kylling er for nogle lettere.
Kartoflerne er geniale at mose og mase alt det i kan, for det er et meget fint masket net der er i den stent han har fået sat ned og tingene skal være godt tygget og blødt op før de kan passere.

Jeg tænker rigtig meget på jer.
Knus