Hej Alle
Jeg var logget ind sidst for nogle måneder siden, hvor jeg fik flere gode råd om mit problem med min kæreste nu eks, som ikke var så aktiv angående min fødsel og vores lille guldklump.
Det tog mig lang tid at acceptere at min datter ikke skulle bo sammen med sin far og det var mere hårdt for mig end jeg havde regnet med. De sidste tid har jeg brugt for at finde mig og lykken igen. Jeg var så dum at tror at det nok var nemt og jeg hurtigt ville glemme mine planer og ønsker, men jeg tog fejl. Ikke fordi jeg savner min eks men fordi jeg havde et billede i hoved at den perfekte familie med mor, far osv. Nu er det sådan at jeg ofte er alene med mit barn og min eks ser vores datter måske en gang om måned og det gøre ondt fordi jeg meget gerne vil give det bedste til min datter. Hun ser heldigvis sine bedsteforældre og tanter, onkler og venner meget og det ser ud til at hun er lykkelig.
Nu har jeg det bedre og syntes at det var en god beslutning for alle. Jeg har lært at acceptere min situation og prøver at fokusere på fremtiden, plus at jeg har fået en ny veninde som også har et barn på alder med min datter og står i næsten samme situation.
Kram, Liv
