Hvorfor er det lige, jeg gerne vil have én mere...?

[Annemor]

Sidder her og forsøger at få styr på nerverne efter at manden er kommet fra skadestuen med vores søn, der, mod alle vores formaninger og løftede pegefingre alligevel er kravlet op på taget på laden, og faldet 6 meter ned på et betongulv... (taget var mørt og han gik lige igennem)

Selvfølgelig er han forslået på arme og ben, og han har fået en fin sommerfugl på hagen (hvilket giver et ar til minde), men ellers er han ved nogenlunde godt mod, og han har forstået hvorfor han ikke må gå derop. Vi har flere gange fortalt ham, at vi bor på en gammel gård, og tage og lofter er gamle, så risikoen for at falde igennem er MEGET stor og det er derfor han ikke må kravle op nogen steder.

Jeg sidder nu med en metalisk smag i munden og et hjerte der banker mere end normalt, og en puls der nærmest er ved at gå i chok... og tænker om det er fordi jeg er for dårlig til at forklare eller om det bare er en drenge-ting, at skulle prøve selvom det egentlig er forbudt??

Jeg tænker også lige hvorfor jeg gerne vil have én mere - det ender jo bare med at de tager livet af én før tid pga. alle de bekymringer man har -og det er egentlig rigeligt med ham vi allerede har, hvordan skal det dog ikke gå når der kommer én mere... ??? Puha jeg må hellere gøre mig klar på at blive gråhåret før tid

Sikke en lørdag... Nu vil jeg sætte mig op i stuen sammen med ham (-og hans fætter, som selvfølgelig er på besøg) og hygge lidt inden jeg skal igang med aftensmaden... Jeg tør næsten ikke slippe ham af syne, er SÅ nervøs for at der er sket mere end man lige kan se med det blotte øje... Jeg er rystet...

[Stinna30]

Puha, sikke en forskrækkelse Det er godt nok langt ned, han er faldet. Jeg håber ikke, der er nogle skader, som ikke er blevet opdaget. Kan godt forstå, du er i chok, men lad være med at tænke, at det er din skyld. Og det skal nok blive skønt med en mere - chokket skal lige lægge sig, så skal glæden nok komme tilbage. Men ja, bekymringerne slipper man nok aldrig for.

God bedring med ham.

Knus Stinna

[Annemor]

Jo tak Stinna...

Jeg er allerede lige så nervøs for den lille i maven som jeg er for den store... Vi har jo heldigvis allerede fået lavet en lille bebs, og jeg er allerede bekymret for om alt er som det skal være... Overskriften skal ikke tages så bogstaveligt... Jeg ville elske at få flere børn (gerne tre i alt), så bekymringer kommer der masser af...

Det var bare øjeblikket, der gjorde, at jeg fik denne tanke... jeg er sådan en vogtermor, når der er sket noget, den stakkels dreng får jo næsten ikke lov til at lege -jeg sov slet ikke den første nat efter ulykken, jeg var bare inde ved ham hele tiden, og hele dagen i går var han kun kortvarigt udenfor mit blik... I dag kan jeg godt mærke, at han bliver småirriteret, når jeg hele tiden kigger ind til ham, men det må han altså finde sig i...

Når man oplever sådanne store chok, så er tankerne ikke altid rationelle, og jeg var i chok, da jeg skrev første indlæg -jeg græd først rigtig om natten, da knægten og manden lå og sov... så væltede det hele ind over mig igen. Det var en skrækkelig oplevelse, som jeg bestemt ikke vil ønske for nnogen.

Der ser i øvrigt ikke ud til at være sket mere end såret på hagen, så han har været enorm heldig. Og tanken om hvad der kunne have været sket, tør jeg stadig ikke tænke til ende... måske til hans konfirmation, når det hele er kommet godt på afstand...!

[pivpiv]

Puha for et stunt!!
Hvor gammel er han?

Kender godt det der med at drenge er drenge og mødrene i hvert fald får tjekket om hjertet kan holde til noget :)

Godt han slap heldigt fra flyveturen, så håber jeg bare at mor også snart får lidt ro igen ;)

knus

[Babywanted]

Øj, 6 meter, det var da godt nok også en stump vej ned! Puha, godt han slap med en sommerfugl.

Og så kan jeg da ikek huske, om jeg har sagt tillykke med graviditeten - jeg kan i hvert fald ikke lige huske det, men hvor er det fantastisk. Og det fortryder du jo selvfølgelig ALDRIG

Klem

[Annemor]

Han er 10½, så der er fuld fart over feltet, og han er ved at gøre sine egne erfaringer, selvom vi har forbudt noget, så skal det lige prøves alligevel...

Aldrig nogensinde vil jeg fortryde, at jeg er blevet gravid igen... der er faktisk kun 2 uger og 2 dage til jeg skal scannes for første gang. Det bliver rigtig spændende...

Og altså også kun 2 uger og 2 dage til vi måske skal fortælle den store, at han skal være storebror... Jeg glæder mig til at se hans reaktion!