Hvor meget ved jeres bedre halvdel?

[Hope]

Tænkte det kunne være lidt morsomt at lave en lille "spørgerunde". Kom nemlig til at tænke på, hvormeget jeres kærester/mænd ved om den her side? MIn kæreste ved godt at jeg bruger den og læser/skriver herinde indimellem, men jeg tror ikke han er klar over i hvilket omfang og hvad jeg faktisk skriver, diskuterer, og spørger om? Tror et eller andet sted ikke han ville bryde sig om, hvis han vidste det. Men det er måske bare mig?? Hvordan står det til hos jer??

Hope

[christinasmedegaard]

Min mand ved godt at jeg skriver og læser herinde og på andre sider også.
Han ved ikke hvad jeg skriver, men hvis han spørger, ja så svarer jeg ham på det.
Jeg er ærlig omkring det, måske også grundet det vi tidligere har været igennem.
Altså herfra kan jeg kun sige at min mand godt ved at jeg sidder her og skriver.

Knus fra Christina

[pivpiv]

JO manden ved godt hvor meget tid jeg bruger på de forskellige forums og jeg tror også han ved det meste af det jeg skriver.
Han interessere sig slet ikke for de forums jeg kommer på men han synes det er herligt når vi mødes med nogle af dem jeg skriver sammen med :)
Men tror også han tænker at alt det jeg kan læsse af på forums,det læsser jeg ikke af på ham ha ha ha ha ha :)

Knus

[Babyhope]

Min kæreste ved godt, at jeg bruger denne side. Jeg ved ikke, om han er klar over, hvor meget jeg egentlig bruger den?!

Han ved ikke, hvad jeg skriver herinde.
A) Han har ikke spurgt eller på anden vis ytret ønske om at vide det. Men hvis han ville, måtte han gerne se/læse det.
B) Jeg tror, han stoler på, at jeg fortæller ham de ting, han bør vide, og hvem jeg ellers deler det med, er op til mig.

Jeg ved, at han er lidt bekymert, over om jeg bliver mere "babypyldret" af at skrive om det/læse om det/tænke på det konstant, men efter at have overbevist ham om, at jeg har nået toppen af "babypyldrethed", slapper han mere af overfor det, og helt ærligt så tror jeg, han er mere end lykkelig for at blive aflastet!

Jeg har brug for at snakke om det med nogen, der ved lidt om den del af det at være kvinde. Alle følelserne, tankerne, op/nedture m.m. og her er det lidt svært at søge viden hos ham. (naturligt nok)
Jeg synes, det er min krop/sjæl og dermed min "ret" til, at snakke om det med hvem jeg vil, men jeg har ALTID ham i tankerne og tager altid hensyn til, hvad han vil mene om, at jeg skriver, det jeg skriver. Jeg fortlæller ham, hvad jeg føler/tænker/mener osv, og han kommer aldrig til at læse noget, han ikke vidste i forvejen. Vi er meget åbne og ærlige og rigtig gode til at snakke om tingene.

UPS ret lang forklaring er dårlig til at fatte mig i korthed....SORRY
Babyhope

[FrkX]

Min kæreste ved også godt hvor megt tid jeg bruger på at læse/skrive herinde.
Han spørger af og til hva jeg læser/skriver, og så fortæller jeg det bare.
Han er glad for at jeg har den her side til at få svar på en masse spørgsmål, og læsse af når jeg har brug for det.
Til gengæld så er han meget imod at jeg søger på nettet under forskellige ting om graviditet, da det altid sætter en masse mærkelige tanker i hovedet af mig, f.eks om der er noget galt med mig, osv.

[LoisLane]

Skæg tråd.
Min kæreste ved også godt at jeg bruger denne side en del. -Og tror for så vidt at han er LYKKELIG over at jeg fandt den. Det skåner ham lidt for al mit babypladder. Og på den anden side så er han da også nysgerrig. Altså, han vil gerne høre om de debatter der kører herinde, hvilke svar jeg får etc.

Til FrkX: min kæreste fandt det også belastende med internettet, læs google, efter min SA. Jeg kunne også komme frem til, at jeg fejlede alverdens sygdomme. Men det stilnede haldigvis af efterhånden som tiden gik. Håber også at det gør det for dig. Hvordan går du ellers og har det efter du aborterede??

Undskyld jeg drejer tråden



Anne-Louise

[FrkX]

Hej LoisLane

Det går rimelig godt efter aborten, er efterhånden blevet overbevist om at det nok var det bedste, hvis der nu var noget galt med barnet.
Tænker selvfølgelig en del over hvor lang tid der mon går før jeg bliver gravid igen.
Og er bange for om jeg tør være glad når jeg ser en positiv test igen, er mega bange for det går galt igen.
Men vi prøver i hvert fald igen, og håber det bedste

[LoisLane]

Hej FrkX.
det var godt at høre at det går bedre. Fårstår dig virkelig godt. var igennem nøjagtig den samme proces. Det efterhånden 2 1/2 måned siden jeg mistede, og selvom jeg aldrig troede det ville ske, så er jeg faktisk mere eller mindre ovre det. Selvfølgelig gipper det i en når man kunne have rundet en milepæl, men det er ikke noget der vælter min (vores) verden.

Od mht. at være glad når man tester positiv igen, det skal nok komme tror jeg. Håber da det kommer, for vi skulle da nødig gå igennem de første 14 uger og være hunderæd.

Og hvis man på nogen måde kan vende en abort til noget positivt (jeg har prøvet, det gør det nemmere at bære) så er det da altid noget at man ved at man kan blive gravid, og man ved, at der højst sandsynligt ligger en kromosomfejl som grund til aborten.

Igen, undskyld jeg fik drejet så fin en tråd
A-L