Undskyld jeg slet ikke har fået opdateret herinde, men den ene dag tager bare den anden og under denne graviditet har jeg ikke så meget overskud til skrive indlæg, selvom jeg tit sidder og tænker at jeg har noget at dele med jer.
Det går super godt med min mor. Hun er nu kun på sygehuset en gang om ugen for at få taget blodprøver så de kan følge med i hendes helbredelse. Hendes tal er så fine, at altid bliver sendt hjem med et "Vi ses om 8 dage". Hun har for nyelig fået undersøgt hvor meget hendes nye knoglemarv har gået ind og taget over i kroppen og det viser sig at den nu har taget over med 78 pct. Så hendes imunforsvar er helt oppe at køre og hun producerer selv alt det blod og blodplader hun skal bruge og får ikke tranfusioner mere og har ikke fået det siden januar.
Det virker også til at hendes træthed er blevet en smule mindre. Hun insisterer på at komme ud og deltage i aktiviteter for hun vil ikke bare sidde derhjemme. Så nu er hun begyndt at gå til blomsterbinding igen og starter snart til line dance igen. Hun siger, det kan godt ske at jeg ikke kan danse så meget men jeg kan være med.
Hun har passet Amalie flere gange. Amalie har sågar været derude og sove en enkelt nat og det går bare så godt. Jeg kan mærke på min mor at hun nyder endelig at være den mormor overfor Amalie som hun har længtes efter at være de siste 8-9 måneder. Og det er jo bare så dejligt at se at både min mor og amalie får noget ud af samværet.
Så jeg kan kun fortælle at det går rigtig godt. Hendes helbredelsesproces er noget der tager lang tid. Hun kan stadig nå at få kroniske bivirkninger, de behøver ikke nødvendigvis at komme med det samme, der kan godt gå 9-10 måneder før en bivirkning dukker op og kommer der sådan én ja så må min mor jo lære at håndtere det. Men hun er kommet så langt at det ikke længere er et spørgsmål om liv eller død, for den beslutning har hendes krop truffet. Den nye knoglemarv fungerer fantastisk så hun bliver hos os i mange år endnu.
