af Annette1975 » fre, 22. oktober 2010 19:46
Puha, jeg har bare tudet hele dagen, jeg kan slet ikke stoppe. Jeg tror det er fordi at denne uge bare kulminerede med den besked om at min ene moster er perfekt match til min mor. Så langt så godt, nu har vi donoren, så skal vi bare have min mor på højkant så hun kan få den transplantation.
Jeg håber og beder til at resten af processen kommer til at gå nogenlunde efter drejebogen, selvom jeg godt er klar over at de kommende måneder kommer til at koste mange opture og nedture. Jeg skal have fundet en måde hvorpå jeg kan håndtere dem, ellers er jeg bange for at jeg slider mig selv op i det her forløb. Denne uge har godt nok ikke været sjov.
Jeg ringede til min moster i eftermiddags og takkede hende for at hun havde villet lade sig teste og at hun er villig til at hjælpe min mor. Hun vil under ingen omstændigheder have tak for noget som man selvfølgelig bare gør. Hun kunne ikke drømme om andet, for selvfølgelig skal hun da hjælpe med at redde sin søster, det gør man og hun er ikke parat til at miste en søster.
Jeg ved at jeg ikke vil kunne lade være med at være taknemmelig resten af livet, uanset hvordan udfaldet bliver af min mors sygdomsforløb. Bare det at hun er villig til at sætte egne behov til side og give noget fra sig selv til sin søster, det syntes jeg er stort.
Nu vil jeg forsøge at holde weekend og glæde mig over at vi kan sætte flueben ud for "donor". På søndag skal vi fejre min fødselsdag (fyldte år i onsdags), mange kommer, men min mor må ikke komme hun skal blive på sygehuset.
