Jeg var jo til PET-CT scan i mandags og var inde og få svar igår eftermiddags (tre timer efter bisættelsen). Det var vel som sådan ok nyheder, idet det ikke ser ud til at være spredt synderligt. De første to lymfeknuder i armhulen er nok ramt, men det kan de fjerne. Så beskrev de noget som vi nu er kommet i tvivl om, men som jeg forstod det var der en lymfeknude ned mod bughulen som nok også har kræft.
De mente dog at knuden var så stor, 4x6 cm, at de ikke umiddelbart vil opr. den væk. I stedet vil de give kemo 3 gange, for at få den til at skrumpe, og så fjerne den derefter.
Vi har før bedt dem finde ud af hvad kemo gør i forhold til kommende graviditet, men de kan stort set ikke sige noget. De henviser til onkologerne, som jeg jo ikke har set endnu. Hun siger dog at kemo nok minimerer chancerne for graviditet, men at man jo så kan tage æg ud inden, så man kan blive gravid bagefter.
Som den flittige bruger af denne side, ved jeg jo bare at man ikke "bare lige suger nogle æg ud" som det lyder til på hende. Og det at man har æg langt fra er lig at man bliver gravid.
Så vi, specielt min mand, var noget utilfredse med hendes forklaring, så det endte med at hun ringede til Fertilitetsklinikken for at høre om de kunne give os en hurtig tid. Selvfølgelig skulle de have en henvisning først, så vi gik derfra med fornemmelsen af at drømmen om graviditet nu var væk og at det hele også kunne være lige meget.
Heldigvis var de hurtige til at ringe til os fra Fertilitetsklinikken, så vi skal indtil Per Emil Rasmussen idag kl. 11.30. Håber han kan opklare lidt hvor vi står og selvfølgelig at han rent faktisk kan hjælpe.
Ang. opr. vil de nu lave en skildvagt-opr. på lymfeknuderne i armhulen på torsdag, for at sikre at det kun er de to første der er ramt.
Vi er så efterfølgende kommet til at tale om den lille knude ned i bughulen. Hvis det også var en lymfeknude, skulle den så ikke også skildvagtes? For som vi læser det, gør skrumpe-kemoen at kræften i lymfeknuderne bliver så småt, at man ikke kan undersøge ordentligt om det er væk ved en opr. efter kemoen.
Mand det er svært at hitte rundt i. Har forsøgt at ringe derind for at få svar, men de har selvfølgelige ikke telefontid nu
I aftes begyndte det så også at ramme mig at jeg faktisk har kræft. Jeg har indtil nu, slet ikke forholdt mig til det pga. Linus. Men nu sniger det sig langsomt ind, og det er altså ikke sådan lige at forholde sig til. Jeg kommer også til at føle at de to ting konkurrerer om min opmærksomhed, og jeg ønsker jo ikke at glemme Linus. Han er jo det mest fantastiske der er sket, selv om vi ikke fik lov at beholde ham. Men jeg har så svært ved at rumme begge dele.
Undskyld at jeg sådan ævler løs, jeg er imponeret hvis der er nogen der når helt igennem mine indlæg for tiden.
Kh. Snebold








