Bryllup

[Stinna30]

Hej Æsynneborre

Kan du ikke ønske dig en bryllupskage af nogle kreative veninder (eller familie)? Så sparer I den udgift, og veninderne/familien giver en meget personlig gave, synes jeg.
Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt med plan b, men synes, det er godt, at I er realistiske og tør tage snakken om det værst tænkelige.

Knus og tanker

Stinna

[Annette1975]

Jeg fik lavet en personlig kage til Amalies barnedåb. Inde på min-mave.dk der har de et kageforum: http://www.min-mave.dk/grupper/kager/subject-8606.htm , herinde tilbyder amatører at lave personlige kager, både dåbskager og barnedåbskager.

Smid et indlæg derinde om hvad du skal bruge, hvor du bor henne, hvornår du skal bruge den (eller bare skriv at du gerne vil finde én i lokalområdet og have en cirkapris) skriv også din mail adresse med i indlægget, så er de så gode til at svare.

Jeg gav 20 kr pr person for kagen. Jeg kom selv med input til hvordan jeg gerne ville have at min kage skulle se ud, så man kan få alt den medindflydelse man vil have.

Du kan se et billede af min kage her:

[pivpiv]

Jeg håber ikke plan b bliver nødvendigt men jeg ved hvordan det er at have kræft tæt på.
Jeg synes det lyder rigtig fornuftigt det i har gang i og jeg er sikker på at alle tingene nok skal flaske sig, lige meget om det bliver A eller B.
Kagen synes jeg du har fået et super godt link til, jeg er ikke selv dygtig nok til jeg ville turde lave til et bryllup ;)
Tøjet kan jo også skaffes hurtigt og det samme kan lækker mad og indbydelserne kan du jo sidde og øffe med nu og så bare lave dem så de enten er klar til a eller b.
Hvordan volder hans sygdom lægerne kvaler?

Jeg håber det bedste for jer og håber at jeres bryllup bliver helt perfekt.
Knus

[Snebold]

Kære ÆSynneborre
Hvor er det hårdt at stå i dine sko lige nu. Kan sagtens forstå at I planlægger et "plan-b" bryllup. For selvfølgelig skal din far føre dig op ad kirkegulvet. Og man kan hurtigt få arrangeret et godt bryllup hvis det pludselig skal være.

Ang. din fars sygdom, så kender jeg frustrationen, selv om min kræftsygdom aldrig var særlig kritisk sammenlignet med det din far går igennem. Men jeg kende fornemmelsen af magtesløshed når blodprøverne viser at tallene ikke er god nok og kemo må udsættes. Man kan bare intet gøre og lægerne kan ikke sige noget før man har fået kemo i noget tid. Så man står stille og venter og venter på at tallene skal stige. Det er så træls. Og den evige uvished, virker det, går det fremad eller bliver det værre.
Ville vist egentlig bare sige at jeg føler med dig/jer og håber det snart går lidt fremad for din far.
Kh. Snebold