Vi er så småt kommet dertil hvor vi er begyndt at snakke børnenavne. Den store dreng kom forleden og spurgte hvad babyen skulle hedde og der måtte jeg sige at det havde vi faktisk ikke snakket om endnu, men siden da har tankerne da kørt rundt.
Har helt fra jeg så Aladdin første gang dengang jeg var lille vidst at min datter skulle hedde Jasmine efter prinsessen

Har senere også forelsket mig i Kristiane efter min oldemor, så må håbe jeg får to døtre.
Det er straks værre med drengenavne, der har aldrig været et hvor jeg bare vidste at det skulle min søn hedde, har altid bare tænkt at det ikke skulle være en Mikkel, Martin eller noget andet som alle andre hedder. Nu er jeg jo så gravid og kan ikke komme uden om at der måske ligger en lille dreng derinde, har snakket lidt med manden om det og han har ikke lige nogen ide om det, men det skal være noget som er lige så sejt som Vitus som vores venners søn hedder

Jeg har nu gået og tænkt over det og lavet en lille liste over drengenavne og har lidt forelsket mig i navnet Frej der kommer fra den nordiske mytologi, synes det er et virkelig fedt navn og da jeg læser historie på uni og især interessere mig for dansk historie og manden og den store knægt godt kan lide historierne fra den nordiske mytologi ville det da passer perfekt. Har luftet ideen for manden og han syntes vist om det så nu må vi se, det er jo nok meget godt med nogen stykker og vælge imellem, men det er nok favoritten i øjeblikket
