Vi har mistet den ene tvilling :-(

[Xenias mor]

Igår fik min mand og jeg at vide at vi har mistet den ene tvilling. Jeg er så ked af det fordi jeg havde vænnet mig til tanken om de to små. Ved ikke lige hvordan jeg skal takle det men tror at jeg skal passe på med ikke at glemme den sunde og raske barn jeg har i maven. Jeg tror lige at jeg skal sluge det,,,er så urealistisk lige nu.

[pivpiv]

Hvor er det sørgeligt :( Det gør mig meget ondt.
Hvor langt er du henne?
Min veninde oplevede det samme og heldigvis fik hun EN sund og rask knægt. Da det hele stod på sørgede hun meget over det mistede barn - men nu sætter hun pris på at hun ikke mistede dem begge. Giv jer tid til at være kede af det og midt i sorgen så husk at glæden stadig er der over den lille spirre der hænger i derinde.
Mange knus og kram

[Xenias mor]

Hej pivpiv,,,jeg er kun 9 uger henne men det er jo bare fordi vi havde nået at vænne os til tanken om to og var begyndt at glæde os til at få to. MEN jeg prøver at huske på at vi har prøvet på at blive gravide i 3 år og så være taknemlig for at det endelig lykkes. Vi hørte et stærkt hjertelyd på det anden barn og så også små arme og ben og jeg kan godt mærke at det hjælper at tænke på det når jeg blir ked af det. Tak for dine varme ord pivpiv,,,det hjælper

[ønsker-familie]

Det gør mig ondt på jeres vegne
Lige som pivpiv har jeg også en veninde som også mistede den ene tvilling. Hun var i 11 uge da dette skete. Hun var naturligvis også trist lige da det var sket, men kom sig faktisk hurtigt over det. For som hun sagde "Jeg har stadig den ene tvilling, og så længe h*n bliver hvor den skal, så er det hele ok" Hun var bare glad for, at det ikke skete længere henne i graviditeten.
Min ene moster fødte tvillinger for 13 år siden. To dejlige piger. Men den ene af dem døde desværre knap en måned efter fødslen, blandt andet fordi den overlevende tvilling havde "taget" for meget fra den anden. En trist historie, som jeg ikke vil gå i detaljer med. Men det var rigtig hårdt for min moster, som havde kæmpet i rigtig mange år på at blive gravid.
Så hvis man skal prøve at se hmm... ja hvad skal man kalde det?... "Positivt" på det, så hellere nu end senere eller efter fødslen.
Som man næsten altid får at vide, når man har mistet "Der var højst sandsynlig noget galt med fosteret, siden din krop udstødte det". Det har jeg fået at vide begge gange, selvom det ikke er til nogen trøst at få det at vide, når man står i det. Men på længere sigt, ER det faktisk en trøst - i al fald for mit vedkommende.
Selvfølgelig er I kede af det. Det er aldrig sjovt at miste. Og jeg forstår jer godt, og føler med jer. Nu var I jo begyndt at glæde jer til to, som du selv skriver.
Men heldigvis så I et sundt og rask barn, som "holder fast".
Jeg krydser fingre og sender varme tanker af sted til dig og manden, samt jeres lille spire som dag for dag udvikler sig hurtigt
Stort knus herfra

[Stinna30]

Det er jeg ked af at høre kæmpe kram til jer

[stinapigen79]

øv ked af at høre stort kram fra mig

[Xenias mor]

Tak for jeres trøstende ord,,det hjælper mig altså bare så meget at der er nogen som læser hvad man føler og ved hvor hårdt det kan være. Jeg må sige at den første dag tænkte jeg ikke på andet og græd meget MEN jeg har også hele tiden sagt at når det nu ikke kunne være anderledes så da hellere nu end om 6 mdr. Min mand siger også at måske var der aldrig nogensinde liv i den ene,,,vi så jo aldrig hjertelyd i begge to. Han sagde også at nu skulle vi huske det raske barn i maven. Og der ramte han plet fordi jeg havde faktisk kun lige fokus på den vi mistede og ikke det raske barn. Jeg har også været så ked af det så længe fordi vi har næsten prøvet i 3 år nu på at blive gravide og minder derfor migselv på at jeg skal være taknemlig for min lille datter og vores kommende barn da der jo er nogle hvis ønske aldrig går i opfyldelse. Igen ,,,tak for jeres trøstende og varme ord og fordi i som kvinder,,,forstår