Ja, så har familien fået kønnet afsløret den 24. og det var bare så stort at fortælle det
Nu er turen kommet til Jer søde piger, og jeg afslører med glæde at vi venter os en lille DRENG
Jeg er SÅ glad for at vi valgte at få kønnet at vide, for det giver en helt speciel følelse lige pludselig at kende kønnet og kunne sige "min lille dreng" og "ham", samtidig med at man nu skal fokusere på drengenavne
MD-scanningen gik RIGTIG godt. Han er lige som han skulle være og alt ser bare så flot ud. Det var en kæmpe lettelse, for man kan jo ikke undgå at blive lidt nervøs inden sådan en vigtig scanning. Det var helt fantastisk at se ham igen, for hvor er der bare sket meget siden NF-scanningen! Han er bare blevet så stor og scanningsdamen kaldte ham et rigtig velproportioneret lille vidunder
Da hun startede med at scanne lå han og sov, men efter kort tid vågnede han og vi kunne se, hvordan han strakte sig og gabte... mit hjerte smeltede bare fuldstændig, så jeg måtte lige knibe en tåre
Farmand er også rigtig stolt og sad bare med et kæmpe smil på under hele scanningen
Min moderkage ligger så foran på maven, hvilket overraskede mig meget, da jeg har kunnet mærke liv siden uge 15+2. I starten var det bare sådan nogle små bobler og jeg mærkede dem kun om aftenen, hvis jeg lå helt stille. Efterhånden blev boblerne til små puf og her den sidste 1½ uges tid, har jeg fået rigtige spark, som jeg har kunnet mærke mod hånden, hvis jeg tilfældigvis har ligget med hånden på maven (hvilket jeg ofte gør når jeg ligger på sofaen eller inden jeg skal sove).
Ja, det var så alt fra nu... det har været verdens bedste jul og jeg kunne simpelthen ikke få en bedre julegave
Tak for at I læste med så langt
Knus til Jer alle









