Termin

[Annemor]

... eller dagen før, er det helt nøjagtigt og her sidder jeg og venter på at min lille spire gider kigge ud.

Det er dagen før min termin og jeg skal til jordemoder om et par timer.
Jeg er ganske spændt på hvad hun siger -jeg har efterhånden konstant smerter i underlivet (det er kommet indenfor de sidste par nætter), og jeg er ganske tynget af træthed dagen lang.

NU må det lille myr gerne give tegn til at komme ud...

Der er nogle enkelte småting jeg gerne vil have lavet til ham endnu, men det kan jeg nok bedre lave, når han ligger og sover i sin vugge end når det gør SÅ ondt i maven hele tiden.
De vigtigste ting er klar, vuggen og puslepladsen samt kravlegården, når han skal være i køkkenet. Barnevognen tager måske lig en halv time at få helt færdig, men det er vist også det eneste.

Taskerne til sygehuset er næsten pakket, jeg må hellere se at få pakket de sidste ting i min taske, lillebrors taske er klar.


Kom nu, lillebror... vi vil se dig!


Den NU utålmodige Annemor

[Annemor]

I dag er så terminsdagen...

Bortset fra en masse plukveer, så er der intet, absolut intet der tyder på at han er på vej ud i dag.

Jordemoderbesøget i går gik fint.
- jeg hørte den dejlige hjertelyd (den man ikke kan høre for tit)
- jeg fik målt blodtryk, der så fint ud. Lidt højere end det plejer, men indenfor normalen.
- jeg fik stixet urinen, intet at spore.
- hun ville i øvrigt gætte på at lillebror vejer omkring 3800, og måske lidt mere.
- hovedet havde også endeligt sat sig fast (men tror mig, det var jeg slet ikke i tvivl om!)

Nu sidder jeg herhjemme, tasken er pakket... venter... venter... venter... venter... venter... venter... venter... venter... venter... venter... venter...

Neej, der sker bestemt ingenting!
Så er det nu jeg skal væbne mig med tålmodighed, hvilket jo er helt vildt nemt, når mine svigermor ringer flere gange i døgnet for at høre hvordan det går... jeg er holdt op med at tage fastnettelefonen, for da kan jeg ikke se hvem der ringer, og jeg orker altså ikke bruge hele min dag på at snakke med hende.

Jeg frygter også bare at hun kommer rendende inden jeg er klar til at vise den lille frem.
Jeg har det sådan, at jeg gerne vil have at storebror og lillebror skulle have et par timer sammen inden der er andre til at forstyrre dem. Jeg vil måske også gerne lige have lov til at hvile efter fødselsanstrengelserne. Jeg har allemest lyst til at sige til min kæreste at han ikke må ringe til dem, førend vi er klar til at tage mod dem. Jeg orker ikke den overgearet svigermor, der svimler rundt. Hun kan simpelthen virke SÅ forstyrret i sit hoved, så man tænkerr, at det er synd for hende. Hun ville komme meget tættere på, hvis hun lod være med at anstrenge sig så meget -alting bliver SÅ kunstigt, når hun anstrenger sig -OG JO jeg har sagt det til hende op til flere gange...

Hvad mere kan jeg gøre?

Annemor

[pivpiv]

Det er nu tålmodigheden kommer rigtigt på prøve, både hos jer og hos svigermor *GG*

Jeg håber snart det bette myr stikker næsen ud og lader jer svømme ud i en fantastisk tid med familiens lille ny.
Knus

[TVS]

Hej Annemor, årh hvor er det også uretfærdigt at man skal vente så længe. Men nu kan det vel maks. vare to uger mere - er det ikke det de siger? Tre uger før termin og to uger efter? Er selv lige kommet til milepælen med 37+0, så jeg prøver at væbne mig med tålmodighed for de sidste anstrengelser. Men puha, jeg giver dig helt ret i at det er godtnok hårdt de sidste uger omkring terminen ... Man håber jo sådan på en fødsel FØR terminen, det kunne være rigtig dejligt. Men held og lykke med det hele - håber at du ligger og er i fuld gang på fødestuen, eller endnu bedre ligger med den dejlige nye lillebror i armene - og at I har fået tid til bare at være jeres familie sammen, så må svigermor vel vente lidt - det kan man vel godt være bekendt?

[HeidiBH]

Håber lillemanden enten er kommet eller snart melder sin ankomst.. Lan kun forestille mig hvor utålmodig man er når man rammer termin eller går over.. Fødte selv dagen før termin og nøk hvor er jeg lykkelig over St jeg ikke skulle opleve at gå over tuden.. Det havde tålmodigheden ikke overlevet..

Sender lidt ve-støv afsted til dig..

Knus

[Annemor]

Takker for jeres hilsner og forståelse, men jeg sidder stadig med en kæmpe mave og ABSOLUT ingen tegn på veer...

Det er på en eller anden måde nemmere at håndtere i dag end det var i går...
Jo, jeg regner med at der nu max er 2 uger til vi ser vores lillebror.

Jeg håber bare det er sket inden d. 15. november, da vores store dreng har fødselsdag dér, og lige netop i år skal han ind og have opereret nogle ståltråde ud af foden, da den er brækket og pt. er sat sammen med ståltråd.
Han skal indlægges d. 15. om morgenen...

[Annemor]

Stadig ikke noget barn på armen... næh nej, han ligger stadig og hygger i mors mave, selvom mors helst så at han kom ud NU!!!

[Stinna30]

Jamen altså, sikke en lille hyggegøj, der gemmer sig derinde Håber, han snart finder udgangen.

[LittleMiss]

Hehe
Jeg kan godt forstå din tålmodighed er ved at slippe op.. Krydser i hvert fald fingre for at jeres lille vidunder vælger at melde sin ankomst i verden før den 15..

[HeidiBH]

Har sendt en masse ve støv i din retning

[pivpiv]

Jeg håber snart der sker noget - du får lige et pust med vestøv :)
Den sidste tid er bare så hård - man vil så gerne have det bette myr ud og bare nyde familiens lille nye