Jeg gik ni dage over tid med den første, så man tør jo ikke tro på at det evt. kan være starten på fødslen sådan flere dage inden termin - men håbe i sit stille sind, det kan man jo godt. Prøver hele tiden at sige til mig selv, at det nok ikke er noget alligevel og at det nok går i sig selv og at jeg nok kommer til at krybe i seng i aften ligeså gravid som jeg stod op her til morgen. Men, hvor er det frustrerende. Må bare prøve at beskæftige mig selv hele dagen og så må man jo se, om der sker noget. Og jeg ved det jo også godt: Er man i tvivl, er det ikke rigtige veer ... så jeg må bare vente
Årrh altså!!!! Beklager alt det brok, men nogle gange er det bare møg-irriterende .....
Og god weekend til jer alle iøvrigt,



