af Annemor » ons, 22. september 2010 13:12
Jeg mærkede intet til halebenet i min første graviditet, men denne gang har jeg haft nogle dage, hvor mit haleben har gjort SÅ ondt at jeg har måtte ligge mig i sengen, da jeg simpelthen ikke har kunnet sidde, stå eller gå.
Jeg har bemærket at det typisk har været dagen efter en meget hektisk dag, hvor jeg måske ikke lige har været så opmærksom på min graviditet -og måake lidt har "glemt" at tage hensyn til den. Min læge forklarede mig, at det kunne opstå ved overbelastning og gå væk igen ved hvile -gjorde det dét, så var det ikke noget jeg skulle bekymre mig om. Slet ikke så sent i graviditeten, da min ryg også ville begynde at svaje lidt, og i den forbindelse kunne det også rykke ved og give smerter i halebenet.
Jeg var nemlig lidt nervøs, da jeg også har læst at det kan være et tidligt tegn på bækkenløsning...
Snak med din læge, og hør hvad hun/han siger...Hold evt. øje med hvornår det gør mest ondt, det kan give lægen et bedre billede af hvad der kan være galt.
Håber det bare er kroppen, der giver sig lidt, og ikke en begyndende bækkenløsning.
Krydser fingre for godt nyt.