Hej piger!
Lige en lille opdatering fra mig igen.
Jeg har idag været til læge igen efter min ferie pga. stress (fik tiden da jeg var til sidste lægebesøg inden min ferie), og ja så gik den altså ikke længere..
Jeg er nu blevet fuldtidssygemeldt med stress og som udgangspunkt er det indtil min barsel begynder. Jeg skal til læge igen, når jeg er i uge 25, hvor vi skal snakke om, hvordan det går. Lægen nævnte, at jeg måske kunne snakke med mit job om, om de kan finde nogle opgaver til mig, hvor jeg for det første ikke skal arbejde så mange timer og så kan lave opgaverne i fred og ro uden pres pga. deadlines osv, men det har jeg svært ved at se, hvordan de skulle kunne det med de opgaver vi har i vores afdeling.
Jeg har de sidste par uger taget ca. 1 kg på, så det er jo dejligt, men jeg er stadig 6 kg under min startvægt. De andre symptomer er uændrede og jeg har nu også haft en del plukveer, der dog ikke gør ondt, så de er ikke farlige, men det bekymrer mig da en del. Og jeg har flest plukveer, når jeg er aktiv eller på arbejde, og det siger lægen er min krops måde at sige på, at det er ved at blive for meget for den..
Jeg er spændt på at se til MD-scanningen torsdag i næste uge, om mit vægttab har betydet noget for babyens vægt og størrelse - håber jeg bestemt ikke.
Så nu vil jeg slappe af de næste uger og håbe, at det er dét, der skal til for, at jeg får det bedre..




