Hej piger
Jeg var ved lægen igår, fordi jeg har fået mere og mere ondt i mit haleben og har svært ved at sidde ned for længe ad gangen. Det fik jeg så en henvisning til fysioterapeut for.
Jeg snakkede så også med hende om mine andre problemer - nemlig slemme svimmelhedsanfald, hvor jeg næsten besvimer, søvnbesvær i hverdagene (pga arbejde), den uro jeg får i kroppen når jeg skal på arbejde og at jeg har tabt næsten 7 kg, siden jeg fandt ud af at jeg var gravid, selvom jeg spiser meget og 6-7 gange om dagen (og jeg har i forvejen tabt næsten 60 kg de sidste 1½ år pga. Gastric Bypass-operation).
Hun blev bekymret for mine svimmelhedsanfald og vægttab - især fordi mine blodprøver er helt normale, så hun ville helst sygemelde mig med det samme. Vi aftalte dog så, at jeg skal ned til hende igen d. 17. oktober, når vi har været på ferie, for at se, om jeg har fået det bedre og er stoppet med at tabe mig, og hvis ikke så vil hun have mig sygemeldt i nogle uger til at starte med, for jeg må ikke tabe mig mere - jeg skulle jo helst stige i vægt, når jeg næsten er halvvejs i min graviditet.
Sådan som det er på mit arbejde (selvom de ved, at jeg har stress, bliver jeg ikke skånet på nogen måde), så tror jeg, at det ender med en sygemelding, hvilket jeg efterhånden må indrømme, at jeg også helst selv vil, for jeg har det dårligt psykisk for tiden. Og der er stor forskel på, hvor meget forståelse mine kolleger viser for min situation.
Jeg tænker, at det måske oveni stressen er en forsinket reaktion på det psykiske pres, vi har været igennem med de 3 mislykkede IVF-forsøg siden november sidste år.
Nu kan næste fredag ikke komme hurtigt nok, så vi kan komme en tur sydpå.








