MD scanning og en MEGET skuffet mand???!!!

[Annemor]

SÃ¥ oprandt dagen for en MD scanning.

Det er altså utroligt så fantastisk det bliver ved med at være at se det lille hjerte slå ved en scanning.
Jeg lå bare og kiggede på skærmen mens en lille tåre trillede ned af min kind.

Sikke en fantastisk lille skabning, alt så ud til at være perfekt og jordemoderen spurgte om jeg ville vide kønnet hvis hun kunne se det? -og det ville jeg jo rigtig gerne -og vi venter på endnu en lille dreng

Manden kunne desværre ikke være med til scanningen pga arbejdet, men han ringede til mig umiddelbart efter jeg var kommet ud og jeg fortalte om hvor dejlig den lille så ud og at alt var godt. Men da jeg fortalte at det blev en dreng kunne jeg bare høre at han blev RIGTIG MEGET skuffet... vi havde da godt nok joket lidt med at det blev en lille pige, fordi jeg har været noget mere dårlig end ved sidste graviditet, men alligevel...

Han er SÅ skuffet over at det ikke er en lille pige, så det er lige før jeg slet ikke tror han bliver glad for den lille nye baby... Jeg blev først lidt irriteret, men her efter et par timer er jeg faktisk blevet ret ked af det... Han kan da ikke være bekendt at være SÅ skuffet -han kunne jo nærmest ikke sige noget i telefonen, fordi han var ved at græde. Jeg ved slet ikke havd jeg skal stille op -jeg er blevet såret hårdt over hans reaktion.

Jeg elsker den baby der er i maven og jeg blev ikke gravid igen fordi jeg VILLE have en pige, men en velskabt baby mere. Vi får nu tre dejlige drenge -og det er jeg OK tilfreds med. Så må vi jo se om vi kan spare nogle penge sammen i løbet af de næste par år, så vi har råd til et par større biler, og dermed plads til flere børn. Jeg er trods alt "kun" blevet 33, så det kan da lade sig gøre lidt endnu, hvis han ønsker at prøve mere. Men jeg skal altså lige have et par år til at blive mig selv. De sidste to graviditeter er jo kommet lige i rap

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det, når han kommer hjem.
Hvad skal jeg sige? Jeg sidder altså ikke og trøster ham.
Det var sgu ikke derfor jeg blev gravid igen -og vi var enige om at det kunne være sjovt med en pige, men kønnet var underordnet. Men det er da tydeligt at det var det ikke...

Er egentlig ved at blive småsur på ham. Hvad f.. gør jeg?


Hilsen en lidt fortvivlet Annemor

[Stinna30]

Du skal først og fremmest fortælle ham, at hans reaktion sårede dig meget og du er ked af det, men derefter skal du lytte til ham - han har jo lov til at være skuffet. Det går over og selvfølgelig kommer han til at elske den lille ny lige så meget som de andre.

Knus

[zoo]

Ih hvor er det fint alt er som det skal være med den lille nye. Som du selv siger er det det vigtigste.....

Mænd er jo nogle mærkelige skabninger ..... det er ikke altid til at finde ud af deres holdning til ting. Men skal jeg sammenligne din mands reaktion med min egen mands reaktion på nogle ting nogle gange....så kan det jo være han bare har troet du ønskede en pige så frygteligt meget, og har ikke ville lyde alt for glad, fordi han måske har troet du var rigtig skuffet.....snak med ham om det hele. Nogle gange er det slet ikke som vi kvinder går og tror

Knus Zoo

[ønsker-familie]

Hej Annemor...

Jeg har ikke rigtig været online det sidste stykke tid. Så jeg har ikke engang fået svaret dig, efter du skrev inde på mit indlæg. Men det vil jeg gøre en af dagene...

Jeg kan SAGTENS forstå, at din mands reaktion gjorde dig ked af det. Det ville jeg også selv være blevet.
Men omvendt ved jeg også, at kvinder sommetider reagerer lige sådan. Vi kender et par, som har en søn på cirka 8 år. For 1½ år siden fik de endnu en søn. Manden ville ikke vide kønnet, så hun holdte det hemmeligt for ham. Altså hun fortalte ham ikke, at hun havde fået at vide, hvilket køn det var.
Hun var VOLDSOMT skuffet over at hun ventede en dreng. Hun fortalte til alle folk at hun var SÃ… skuffet...
Og nu vil hun være gravid igen, fordi hun så er overbevist om at denne gang bliver det en pige...

Ligesom du, så forstår jeg heller ikke, hvordan manden (eller kvinden) kan blive skuffet over kønnet. Jeg tror det er normalt at tænke "Hmmm... Jeg havde nu håbet på det modsatte køn", men at man alligevel bare er glad og stolt over at man får et sundt og raskt barn...

P.t. går jeg og tænker, at det kunne da være meget sjovt, hvis vores som vokser i min mave lige nu, er en lille pige. Så er vi jo sikret en af hver, i tilfælde af vi ikke vil have mere end to børn. Men omvendt tænker jeg også, at hvis det er en dreng, så får de bare ENDNU mere tilfælles...

Jeg synes helt sikkert, at du skal fortælle din mand, at du er ked af hans reaktion, og om han har lyst til at fortælle dig hvorfor at han blev SÅ skuffet... Du har i hvert fald ret til at vide hvad han præcist føler, når han reagerer SÅ tydeligt, og ikke ligger det mindste skjul på at han er skuffet...

Stort knus herfra...

[Titti]

Hmmm, det er selvfølgelig super svært for mig og min mand at sætte sig ind i, da vi bare ønsker et barn og er fuldstændig ligeglad med hvad det bliver, bare det er velskabt. Vi har en pige nu, men kæmper en stor kamp for at få én mere og min mand er total ligeglad hvad det bliver også selvom han er træt af pony og prinsesselege, bare vi får et barn mere, så er vi glade.
Måske du skulle fortælle ham hvor heldig han egentlig er over at han kan få sunde velskabte børn! Det er der andre der ikke kan.
Pøj pøj og mys