Jeg har ikke været så aktiv som jeg selv syntes at jeg burde være herinde, men hold da op der er forskel på når man er gravid 1. og 2. gang. Man har bare slet ikke samme behov for at stille spørgsmålstegn ved alt ting og søge viden om alt muligt, for man har jo været igennem det hele én gang.
Indtil videre har jeg det rigtig godt (med et par forbehold). Jeg har mærket meget lidt til at jeg er gravid, det eneste symptom jeg har været ramt af, er træthed og den er lettet igen. Det betyder også at tanken ”jeg er gravid” den ligger ikke i overfladen inde i hovedet hele tiden. Jeg næsten glemmer at jeg er gravid ret ofte, hvis ikke lige det var fordi jeg skal måle blodsukker 6 gange om dagen og tage insulin 2 gange om dagen.
Jeg kan mærke at det er sværere denne gang at være lige så disciplineret med kosten og at spise 6 gange om dagen denne gang. Sidste gang var der ikke Amalie at tage hensyn til og der var det meget nemmere at styre det hele, men jeg håber at det går alligevel.
Om 2 dage, sølle 2 dage, skal jeg endelig til NF. Nu har jeg kendt til datoen i 26 dage og jeg syntes at de sidste dage her er et mareridt. Nu vil jeg bare så gerne have den scanning overstået og så komme videre derfra. Jeg har jo set hjerteblink, men det er efterhånden ret mange uger siden og man gør da sine tanker når man bare venter og venter.
Torsdag efter scanningen skal jeg til diætist igen, fødselslæge og mediciner. Jeg har nogle ting jeg skal snakke med fødselslægen om. Jeg har ekstremt mange smerter i mit haleben når jeg er på arbejde. Det gør fandens ondt at sidde på min kontorstol og sådan har det været siden juletid. Jeg har også en del smerter i mine lysken og min symfyse, de varierer i smerte fra dag til dag, men der er dage hvor det bare gør vanvittigt ondt. Jeg vil høre hvad de har at sige til det, for det er ulideligt at være på arbejde pga halebenet.
Ja og ellers går alt min tid jo med at lege familie med min mand og Amalie og der bliver i øjeblikket lagt en del besøg på sygehuset for at besøge min mor.






