Liv første gang??

[MÃ¥neMarie]

Kære alle.

Jeg er bare lidt nysgerrig efter hvornår I hver i sær har mærket liv første gang.. Jeg er pt. 17+0 og synes jeg mærker lidt ind i mellem, men er stadig i tvivl om det bare er noget jeg bilder mig ind.. Jeg glæder mig bare SÅ meget til at kunne mærke den lille og er vist lidt utålmodig...ved godt det er meget forskelligt hvornår man kan mærke dem, men vil alligevel gerne høre jeres oplevelser..

Knus fra mig

[HeidiBH]

Hejsa..

Jeg mærkede først liv da jeg var næsten 22 uger hende da min moderkage lå ud mod maven.. Er helt fantastisk når man begynder at mærke det Det starter gerne med nogle champagneligne bobler i maven

Knus

[Lilien]

Til sidste scanning fik jeg også afvide af den ene moderkage lå ud mod maven, og det var derfor jeg ikke havde mærket noget endnu.
Jeg er dog helt sikker på, at jeg mærkede pigerne for første gang igår :0) Når jeg trykkede forsigtigt med fingrene hvor de ligger, så kom der bobler inde i maven... først på den ene side, også i den anden side. Men det er ikke noget jeg har mærket uden at provokere dem endnu

[Snorre]

Jeg har også foranliggende moderkage, så ved 20-ugers scanning fik jeg at vide, at der godt kunne gå nogle uger endnu. Og det endte også med at være tilfældet. Jeg mærkede med sikkerhed liv omkring uge 24. Og siden har jeg så til gengæld mærket liv dagligt. Så du har noget at glæde dig til, for det er så hyggeligt På nuværende tidspunkt får jeg decideret kraftige spark, som godt kan virke lidt overrumplende, men det er nok hvad man skal indstille sig på det sidste stykke tid

[Katrine-mor]

Ja, du ved jo at jeg mærkede liv første gang meget tidligt (uge 15+2), hvilket faktisk er ret vildt da min moderkage ligger foran på maven... nu mærker jeg den bette flere gange om dagen og det er rigtige spark, som jeg kan mærke mod hånden. Dog ikke altid, da jeg ikke har hænderne på maven konstant
Det du beskrev for mig den anden dag, lyder RIGTIG meget som det jeg også mærkede i starten, så jeg er sikker på at det er din lille frø, du mærker

[MÃ¥neMarie]

Tak for jeres indlæg...det er sjovt så forskelligt det er hvornår man mærker liv.. Kan forestille mig at det er SÅ hyggeligt at mærke sin lille guldklump møffe rundt, så jeg glæder mig sådan til at få nogle puf
Tror jeg vil ligge mig ind på sofaen og trykke lidt på maven...så må jeg se og babyen trykker tilbage..

[MAT]

DET ER FOR VILDT, AT DU ER GRAVID, MÅNE-MARIE! Tillykke! Håber, du har fået mærket liv nu - ellers kommer det lige om lidt! Jubiii

[MÃ¥neMarie]

Hi hi hi, TUSIND tak søde MAT...ja det er bare SÅÅÅ fantastisk og jeg går bare rundt i en lykke bobbel hele tiden.. jeg er bare SÅ glad .. Og hvor er det bare dejligt at høre fra dig.. tænker på dig og din guldklump ind imellem og hvordan I mon går og har det?

[MAT]

Vi har det skønt. Min mand og jeg skal dog skilles, men jeg har det egentlig fint. Han har haft en kæreste i månedsvis, og åbenbart også knaldet en anden, mens jeg var gravid... så det gider jeg egentlig ikke at finde mig i. Men vi taler pænt sammen og skal nok få det til at fungere. Lige i dag er jeg overraskende glad og ser pludselig alt det gode i enlig-mor-tilværelsen - selv om det bliver drønhårdt at skulle undvære min dreng så meget lige pludselig...

Ja, alle siger jo at det med børn er hårdt for parforholdet. Jeg anede ikke, vi havde problemer, så alle jer, der skændes, så det brager: nyd det!

[Katrine-mor]

Wow MAT...det var da noget af en opdatering Hold da kæft en "sød" mand han har været! Kan godt forstå at du ikke lige gider spilde mere tid på ham!
Håber at I kan få det hele til at fungere med at dele Jeres søn. Det lyder til at du er temmelig afklaret med det hele, og det er jeg glad for at høre

Tror jeg vil begynde at sætte mere pris på, at kæresten og jeg nogen gange kan have skænderier så taget letter herhjemme. Det må da tyde på at vi får luftet godt ud engang imellem

[MÃ¥neMarie]

Ej for søren da MAT, det er jeg virkelig ked af at høre.. det må godt nok være en hård melding at få, især hvis du slet ikke har følt der var noget galt! Sikke dog en lort altså.. og tænk han har kunne gøre sådan noget mens du har båret rundt på hans barn.. det er virkelig svært at forstå ! Men jeg er glad for at du føler dig nogenlunde ovenpå og har mod på tilværelsen som alene-mor.. det skal da helt sikkert også nok gå.. du har jo altid virket til at være vildt tjekket, så jeg er sikker på at du nok skal klare det super fint.. selvom jeg godt kan forstå det bliver svært at pludselig skulle undvære din lille dreng i flere dage ad gangen! Meen det kan der jo også være fordele ved i følge min veninde.. hun hygger sig da ihvertfald stort på hendes 'alene-dage' og får set venner, læst en masse bøger, sovet længe, dyrket motion, ansigtsbehanldinger og den slags..

Knus og tanker fra mig