Hej piger,
Ja jeg er ikke så aktiv herinde mere men vil lige give jer en update på det hele,.
Tirsdag d. 28 juni kl. 14.47 kom Laura til verden. Jeg var den dag 36+1 og var blevet sat igang fordi min moderkage stoppede med at virke. Laura vejede 2700 g og målte 48 cm.
Jeg havde igennem hele graviditeten frygtet at min moderkage ville stoppe med at virke ligesom det skete da jeg ventede Amalie og fødte hende i 36+5 og lægerne havde forsikret mig, dog uden at stille garantier, at det højst sansynligt ikke ville ske igen, for jeg var jo yderst velreguleret i min insulin.
Men søndag midnat (mellem 35+6 og 36+0) vågnede jeg op i koldsved og kunne mærke at mit blodsukker var for lavt. Jeg målte det og det var 2,6 og skal minimum være 4,0. Jeg havde en MEGET kraftig fornemmelse af hvad der var ved at ske men løj overfor manden og sagde at alt var under kontrol. Mandag morgen lovede jeg min mand at få udarbejdet en liste over de ting Amalie skulle have pakket ned, når vi nåede til at det var tid til at jeg skulle føde og jeg lovede også at lave en liste over hvad der skulle i tasken til sygehuset så vi ikke skulle stå og pakke i panik et par uger senere når det blev tid. Så det gik jeg igang med. I mens målte jeg mit blodsukker før morgenmaden og det var lidt for lagt, og 1½ time efter maden var det meget for lavet og 2 timer efter maden var det på 3,8 det vil sige igen under 4 som det ikke måtte være. Spiste druesukker og det hjalp ikke meget.
Så kl 9,15 ringede jeg til fødegangen på Skejby sygehus og fortalte dem om de symptomer jeg havde og at jeg selv vidste at det betød at min moderkage var ved at stoppe med at virke. Jeg fik at vide at en fødselslæge ville ringe tilbage til mig og fortælle mig hvad der skulle ske. Derefter ringede jeg til min mand, som var på arbejde, og fortalte ham at han skulle nok til at gøre sit arbejde færdigt så småt for der var nok ikke længe til vi skulle møde op ude på skejby, jeg ventede bare på opkaldet derfra. Derefter fes jeg rundt og fik pakket alle Amalies ting, for hun skulle ud til mormor efter dagpleje og jeg fik pakket mine egne ting for jeg vidste jo at jeg skulle være indlagt i et godt stykke tid med et præmaturt barn.
Opkaldet kom og jeg fik bekræftelse i at jeg skulle vende næsen mod skejby. Kl. 11.30 var vi derude og så blev jeg undersøgt på kryds og tværs og så ventede vi ellers. De havde utrolig travlt, så først kl. 18 blev det besluttet at jeg skulle have en stikpille med det samme for jeg skulle sættes i gang. Derefter blev vi indlogeret på mor/barn afsnittet.
Tirsdag morgen havde jeg stadig ikke haft veer, kun mens murren i maven og jeg var sikker på at det ikke havde hjulpet. Men undersøgelsen sagde 3 cm åben og udslettet livmoderhals. Så jeg fik taget vandet med det samme kl. 9.50. Min mens murren fortsatte til kl. 13 hvor jeg blev undersøgt igen, stadig 3 cm åben. Så bad jeg om ve-drop for at der kunne ske noget men først ville jeg have et lavement. Da jeg rejste mig fra toilettet ændrede min mensmuren sig til ve karakter. Kontaktede jordemoderen og fortalte at nu fik jeg veer så vi ventede med ve-drop. Kl. 14 blev jeg sendt ud at tisse og så fik jeg vanvittig konstant smerte i maven, kunne slet ikke forstå den og tolke den. Men jordemoderen forklarede mig at det var veer (har senere fået at vide at det var ve storm) så kl. 14.15 blev jeg undersøgt og jordemoderen kigget meget undrende på mig og sagde ”du er 8… nej 9 cm åben, så du presser bare lige om lidt når du får presseveer”. Jeg troede ikke på det for jeg havde jo kun haft veer i en time. Men kl. 14.30 skreg jeg, nu presser jeg og kl. 14.47 var Laura ude. Så jeg var i aktiv fødsel med veer i en time og 37 min.
Super god fødsel, jeg var mentalt med hele vejen og jeg havde ikke problemer med at styre veerne selvom jeg havnede i ve storm. Jeg fik lidt lattergas i et kvarter, det var det hele.
Derefter var vi indlagt i 15 lange dag. 11 dage på sonde, inkl 3 døgn i lys terapi for gulsot, derefter få hende over på flasken samtidig med at jeg opmuntrede hende til at amme. Oven i det fik jeg brystbetændelse imens jeg var indlagt med høj feber og mange smerter.
Men vi kom hjem og fordi hun tog fint på, tog vi flasken fra hende, i samråd med SP, og forsøgte at gøre hende til rent ammebarn. Men i dag har jeg taget beslutningen om at hun bliver et flaskebarn for hun vil bare ikke ammes.
Amalie har taget rigtig godt imod sin lillesøster og hun vil så gerne ae hende og give hende sutten, så det er så skønt at se.
Jeg har fået at vide af lægerne på svangreambulatoriet at hvis vi vil have flere børn, så skal vi forvente at de kommer til verden omkring 36 fulde uger, for min moderkage kan bare ikke være gravid i længere tid. Så det må jeg jo tage højde for, hvis vi beslutter os for at få flere børn, for denne gang havde jeg ingen rene strømper til Laura for dem havde jeg ikke nået at vaske og sortere :-D
Nok fra mig, følte at jeg måtte give en afslutning herinde, selvom jeg ikke har været aktiv de sidste måneder.
men er sååå glad for at det hele gik okay og at i begge to har det godt 
