Hvornår fortalte i det?

[Tina.e]

Hvornår fortalte i om den lille guldklump???
Sidste gang fortalte vi det forholdsvis hurtigt, men det var også fordi vi egentlig troede at jeg var længere henne end jeg var, min termin blev ved scanning rykket 14 dage.
Denne gang er jeg noget i tvivl, om vi skal vente til efter jeg har været ved lægen i 8-9 uge, (der blev det helt offentligt, det vil sige jeg var kun i uge 6/7) eller til efter den første scanning i 12-13 uge eller om vi skal fortælle det med det samme?
Jeg har lyst til at fortælle det til hele verden, men det bliver bare så trist, hvis der går noget galt, så at skulle fortælle alle at der ikke er noget alligevel.

[mymy]

Mange gange tillykke først og fremmest

Når jeg engang bliver gravid vil jeg vente til omkring de 12 uger, jeg ville være træt af at skulle fortælle at det ikke blev til noget hvis der var noget der gik galt. Jeg ville ikke have lyst til folks medlidenhed, men min erfaring er kun ud fra et familiemedlems oplevelser.

Men hvad med arbejdsgiveren, hvornår skal man fortæller dem det?

[FrkX]

Vi fortalte det med det samme, har selvfølgelig også tænkt en del over at det er træls at sku rundt med en dårlig nyhed hvis noget går galt, men så forstår folk også hvorfor man er nede, og man har nogle at sørge/dele det med.

[Tina.e]

Til Mymy
Man skal fortælle arbejdsgiveren det 3 mdr. før man skal på barsel. Men jeg valgte at fortælle det tidligt da jeg er social- og sundhedshjælper, og det er et ret fysisk hård arbejde, så for min egen skyld fortalte jeg det tidligt, så der kunne blive taget lidt hensyn til mig og den lille.
Knus Tina

[jimmar]

Vi fortalte det til de kommende bedsteforældre da jeg var 5 uger henne så næsten med det samme og vennerne og alle andre fik det først af vide da jeg var i uge 13 lige få dage før nakkefoldscanningen og jeg havde det lidt sådan at ja skulle der være noget galt til scanningen ville jeg faktisk helst at folk vidste det i forvejen så man ikke skulle forklarer hvorfor man var ked af det, så heller at de kunne trøste en hvis det skulle være tilfældet.

[Sulejma]

Vi fortalte det godt nok også med det samme.

Ingen af os kunne vente med at fortælle det, og jeg har det også sådan, at hvis der skulle ske noget, vil jeg gerne have, at folk ved, hvorfor jeg er så trist, så derfor fortalte vi det med det samme. Og hvor dejligt at se, hvilken jubel det kan frembringe. For første gang i hele mit liv, så jeg min far græde:-)

[Babyhope]

Hejsa!
Altså nu er jeg jo ikke gravid endnu og hører ikke helt til her, men jeg tænkte, at jeg lige ville kommentere emnet....
NÅR jeg bliver gravid, HÅBER jeg, at vi kan holde det hemmeligt til uge 12-13. For det første vil vi gerne selv "tygge" lidt på den ændrede situation og have tid til at lade det trænge ind. For det andet har vi ikke fortalt nogen, at vi prøver, så der er en lille chance for, at ingen kommer til at "fange" mig, så jeg må gå til bekendelse. (KAN altså IKKE lyve eller afvise når nogen spørger direkte!)....MEN tror det bliver SÅ svært ikke at røbe noget! Det vil jo være det største der sker i vores liv, og så vil man jo fortælle det til hele verden!! - og HVIS der var/var mistanke om at noget ikke var så godt, ville jeg dele det med de allernærmeste for at kunne få trøst/gode råd/moralsk støtte og opbakning af dem der betyder mest for mig og kender mig bedst....

Som pædagog kan jeg også blive "tvunget" til at fortælle en arbejdsgiver om det tidligt, og hvis de ved det, skal det nærmeste familie jo også vide det synes jeg. Mest så ikke de hører om det fra andre først ved et uheld.
Anyway det er desværre kun teori for mig endnu, så hvad ved jeg?!

I bund og grund skal man være enige om det hjemme, og så gøre det man selv synes er rigtigt. (og det man har mest lyst til ) Alle situationer vil jo være forskellige, og vi bruger vores familie/venner på forskellige måder i en given situation. Forvirret

Held og lykke til jer allesammen med graviditeterne og med at fortælle om den lykkelige begivenhed når tiden er inde for jer!
Kh Babyhope

[Minialdo]

Vi fortalte det, da jeg var 8 uger henne til familie og venner. Jeg var så stor at det ikke kunne skjules

Til arbejdgiveren fortalte jeg det allerede i uge 6, da jeg har haft 3 spontane aborter og jeg derfor i starten skulle have lidt lettere arbejde, hvilket min arbejdsgiver var meget forstående overfor

[Tina.e]

Så er det kommet frem. Vi fortalte det til de kommende bedsteforældre i mandags og i går fik olderne det afvide.
I dag begyndte de, på jobbet, at snakke om at vi skulle til at planlægge hvem der kunne arbejde i julen, jeg kunne jo af gode grunde ikke melde mig, og kunne ikke lade være med at fortælle at jeg var gravid, så nu er der rigtig mange der ved at vi venter os igen. På en måde er det rart nok, også hvis jeg begynder at få kvalme eller bliver svimmel (det blev jeg sidst), så ved de hvorfor, og der kan blive taget lidt hensyn til mig på jobbet.
Så håber jeg bare på at alt går godt.
Knus Tina