Hejsa
Vi havde det lidt sådan, at de familiemedlemmer og venner vi ville have behov for at snakke med, hvis noget gik galt, ville vi sige det til med det samme. Vi ville selvfølgelig have brug for vores forældre og søskende, hvis der var noget galt med barnet, så dem sagde vi det til et par dage efter, at vi havde fået det bekræftet ved lægen. Jeg havde også nogle veninder, som jeg bare måtte sige det til. Resten af famillien og vennerne fik det at vide efter terminsscanningen, da vi kunne se, at barnet havde det godt. Det var egentlig en lidt "sort" måde at se på en glædelig nyhed, da den jo bygger på, at noget kan gå galt, men jeg kunne bare ikke bære, at alle vidste det, hvis der skete noget.
TennaEnglebarn: Jeg er studerende ved Odense Universitet. Da jeg er gravid med mit første barn, har jeg ikke selv erfaring med det at være studerende og mor, men en del af mine veninder på studiet har fået børn. De siger, at det er hårdt (det er det nok altid) men også, at de faktisk er blevet bedre studerende i og med, at de er nødt til at have mere struktur på læsningen osv. Samtidig er det jo en fordel, at de bare kan blive hjemme, hvis barnet har brug for det.
Nu når jeg ikke at drage nytte af det, da jeg snart er færdig, men Odense universitet opretter en børnepasningsordning på uni, hvor de studerende kan aflevere deres børn under forlæsningerne - det synes jeg er en super god ide. I pauserne ville man så kunne nå ned og se til dem. Hvis de allerede har sådan en ordning i Århus, er det da perfekt

Blev mor til Victor d. 15/8-08