handicappet barn?

[baune_prinsess]

hvad er jeres mening om abbort af handicappet barn?

[Maj79]

Personligt så ville jeg få en abort men det er bare min mening.

[pivpiv]

Det kommer helt an på handicappet.
Men for fremtiden har vi fravalgt scanninger, så bliver jeg gravid igen så er det uden scanninger.

[MK]

Synes også, at det kommer meget an på problemet. Hvis lægerne vurderer, at barnet kan få et godt liv trods handicappet, ville jeg beholde det. Jeg har valgt at få foretaget nf-scanning og misdannelsesscanning, men ved egentlig ikke, hvad jeg synes om det, nu hvor nf-scanningen nærmer sig. Måske skulle man bare lade naturen gå sin gang uden at blande sig for meget. Heldigvis er det jo sådan, at enhver mor vil elske sit barn uanset hvad.

[Maj79]

For mit vedkommende har jeg taget den beslutning at jeg ikke vil have et handicappet barn da jeg igennem mit arbejde har arbejdet med meget handicappede mennesker(som ikke kan spise selv og evt. kun sondemad, som ikke kan komme af med det der skal ud i den anden ende uden at få medicin for det, som får meget medicin hver dag, som har epileptiske anfald jævntligt,som ikke har noget sprog, som er så hjerneskadet at de ikke kan smile, som dør inden de bliver meget over 30år,som ikke får besøg af deres familie andet end en til to gange om året og jeg kunne blive ved med at finde eks.) Man skal også tænke på resten af familien altså jeg mener det "går" også ud over dem. Kan huske at jeg så et program om en dansk familie hvor det ene barn var meget handicappet og skulle spise på klokslet og ikke kunne komme med til noget som helst da valgte familien til sidst at få hende på en institution pga. hendes søster også skulle have mulighed for at blive tilgodeset. Men jeg tager hatten af for de folk som vælger at få et meget handicappet barn jeg kan bare ikke da jeg er blevet præget for meget.

[Drine]

Jeg syntes at det er en svær ting at tage stilling til...

Jeg vil sige at fysiske hanicap ville ikke være nok til at få en abort, men derimod et mentalt handicap ville være en helt anden sag, da de ikke kun har brug for deres forældre de første gylne 18 år, men resten af livet, men hvad med den dag vi ikke er her mere? måske af en eller anden grund ikke kan tage os af dem længere måske alderdom eller sygdom, så skal de på et hjem... hvor de kan bruge det meste af tiden på at drømme om verdenen uden for. Jeg syntes også at man skal gør op med sig selv hvad man ønsker for sig eget liv? og hvilke mål man har sat for sig selv, om de stadig er mulige at få opfyldt med måske et multihandicappet barn. For mig ville smerten også være for stor, at se mit eget kød og blod på den måde, tænke hverdag om han eller hun har smerter, og tænker og føler... at se ens barn ikke kan kalde mor, når han eller hun er bange... pu ha er ved at græde ved tanken om det

[salem]

jeg vil helt ærligt ikke kunne overskue det så jeg ville helt sikkert vælge abort hvis jeg skulle svarer nu men måske siger jeg noget andet hvis jeg stod i det.

[Desse]

Det kommer an på så meget......
i mine øjne er det iorden at få en abort hvis ikke man kan tage sig af et handicappet barn og det er svært handikappet.....
men fordi den ene fod måske er lidt mindre end den anden (ect.) så nej!! livet ligger ikke i den ene fod men i resten af kroppen og sjælen!!

[christinasmedegaard]

Det kommer jo helt an på hvad for et handicap barnet vil få.
Vi ville selv fra vælge et handicappet barn, altså hvis vi vidste at det ville være et svært handicap barnet ville få.
Af hensyn til vores 2 andre børn ov for os selv, ville det være den mest rigtige beslutning for os.

Knus

[FrkX]

Synes også det kommer an på hvilket handicap det er.
Man er nødt til at være lidt egoistisk hvis det drejer sig om et multihandicappet barn eller sådan noget, og tænke på om det er noget man kan klare.

[Heidi79]

Nu er min kærestes pap-bror multihandicappet og bor på et hjem sammen med andre handicappede. Han har ikke nogen gangfunktion og kan ikke udtrykke sig verbalt men så kan han jo så mange andre ting...

Før man bliver gravid ved man ikke om man er klar til et barn - det bliver man bare fordi man er nødt til det og sådan er det vel også i det her tilfælde..
Hvis barnet er et mongolbarn ved jeg ikke hvad jeg ville, men alt andet end det ville jeg beholde det. Ham jeg kender er en glad dreng der griner, græder og forelsker sig som alle andre gør. Han sidder ikke bare og længes efter verden udenfor som der blev skrevet før..
Lige et halvsurt opstød..

[Drine]

Nu er min kærestes pap-bror multihandicappet og bor på et hjem sammen med andre handicappede. Han har ikke nogen gangfunktion og kan ikke udtrykke sig verbalt men så kan han jo så mange andre ting...

Før man bliver gravid ved man ikke om man er klar til et barn - det bliver man bare fordi man er nødt til det og sådan er det vel også i det her tilfælde..
Hvis barnet er et mongolbarn ved jeg ikke hvad jeg ville, men alt andet end det ville jeg beholde det. Ham jeg kender er en glad dreng der griner, græder og forelsker sig som alle andre gør. Han sidder ikke bare og længes efter verden udenfor som der blev skrevet før..
Lige et halvsurt opstød..

Hej Hedi

Jeg vil lige svare på hvorfor jeg skrev den kommentar med at længes efter verden uden for, for ikke at støde nogen for det er jo et følsomt emne.

Vi skal også huske at tråden var omkring hvad vi hver især følte omkring handicap og abort, og ikke vores holdning generalt om handicappede, og hvad der er rigtigt og forkert i forhold til hvad andre skal beslutte.

Jeg ser bestemt ikke handicappede som grønsager og jeg beklager hvis min kommentar med livet uden for lød sådan, for det er bestemt ikke den måde at det skal opfattes på

Du har helt ret i at der er mange handicappede som levet et dejligt liv heldigvis de er måske hemmet i nogle ting, men mange formår at tilpasse hverdagen så de får den største glæde ud af den, og så lever vi heldigvis i et samfund med mange muligheder, man skal selvfølgelig se det fra flere vinkler, da alt ikke kun er sort eller hvidt.

Jeg skrev som jeg gjorde, da jeg voksede op med min mor som var handicappet, som jeg passede og på trods af at det kun var et fysisk handicap, da hun havde adskellige sygedomme som gjorde hendes krop syg, var det en stor hemning for hende, da hun var bundet til en kørestol og senere til sengen. Jeg kan tydeligt huske hvordan hun græd, og jo hun længste efter verden uden for men man kan selvfølgelig også snakke om hvad der er værst at leve med et medfødt handicap? eller at have levet et "optimalt" liv før hen handicappet opstår?

Mit valg om at få et multihandicappede barn eller ej, består af at opgaven for mit vedkommendene ville være for stor, jeg ville være bange for ikke at kunne give barnet det som det kræver, og nederlaget om ikke selv at kunne tage vare på det man elsker ville gøre for ondt.
Hvis du læser bogen Mit handicappede barn vil du hurtigt få et indblik i de mange glæder der selvfølgelig er ved at blive forældre og få et barn med specielle behov, men også alle de smerter, som også følger med, bla.. da en stor del af deres liv består af kamp mod sygedom, jeg har faktisk lige været til begravelse da en af de personer som er beskrevet i bogen, da hun i en alder af 24 fik lungebetændelse

Jeg syntes også at det er ok at tænke lidt egoistisk om det er hvad man ønsker for sig eget liv som forældre, da hele parkken vil komme til at se anderledes ud, og jeg er ikke i tvivl om at der er mange glæder både for barnet og for forældrene, men det er også en hår kamp, men en masse nederlag og kampe som skal vindes, og ens liv vil være følelses messigt hårdt, da der vil være mange opture og nedture.

Og gør det en til et dårligere menneske ???

Det skal lige siges til slut af at har meget respekt for de forældre som har energien og resurserne til at beholde et multihandikappet barn !

Håber ikke at jeg har tråt nogen over tærne..

Sandra.

[Nathalie]

Jeg ville aldrig kunne fravælge et handikappet barn. Jeg ville dog tage imod tilbuddene om scanninger mm. men egentligt blot for at være forberedt på det der måtte komme.
Kan godt forstå at det kan være skræmmende men jeg vil aldrig på forhånd kunne vide hvordan handikappet vil påvirke barnet og familien, og jeg mener derfor ikke at jeg har ret til at træffe det valg.