Freckles - where are you?!

[Pille]

Ja, selvom jeg har fået min lille guldklump, så følger jeg stadigvæk med her på "gravid-siden"... Svært at "forlade" en side man har været en del af i 9 måneder...

Men, Freckles - hvor er du? Har du det godt? Synes det er længe siden jeg har læst indlæg fra dig herinde... Håber at alt er ok..

Knus,
Pille

[pivpiv]

Jeg hiver lige denne op igen, måske Freckles kommer forbi og ser den.

Ellers er en besked en ide, måske hun har sat den til hun får en mail når der er nye beskeder.

[Pille]

Tak for det piv-piv...
Men, ja - jeg tror lige jeg skriver en PB til hende.. Er lidt bekymret, hun plejer altid at være utrolig aktiv herinde! Håber ikke der er sket noget alvorligt, andet end hun har fået sin dejlige lille bebs i armene og ikke har tid til at opdatere herinde

[Freckles]

Heeej hej I søde piger!

Jeg er her, endnu
Jeg ved godt, at jeg har været helt væk! Og det har været underligt, har næsten manglet noget... Men sagen er den, at vi er flyttet og har været uden net i umenneskelige tider. Og nu, hvor jeg har mulighed for at gå på nettet, vælter det hele lidt: der er alt for mange ting, jeg skal, mine plukveer er alt for mange, jeg stresser, og baby er (i følge min jm) for lille pga. at jeg ikke er go' nok til at slappe af Så, jeg har de sidste par uger virkelig forsøgt at gøre en indsats for den lille ved at lægge mig en times tid om dagen og så ellers bare lægge alle "pligter" fra mig - og det har så betydet, at jeg har leget huledame og ikke rigtig taget mig tid til at være social på nogen måde...
Men, jeg har siddet her i et par timer nu og er blevet opdateret på alle de fine historier om nye babyer, der er kommet og flere, der er på vej Og så må jeg jo bare indrømme, at jeg er NØDT til at komme herind lidt oftere fra nu! I er jo alt for go'e sådan at "lade ligge

Pille; hvor er Jeres lille Noah en lækker sag! Og hvornår i alverden er han blevet tre måneder?!!! Det er jo helt uforståeligt, at tiden kan gå så hurtigt...

Har lige forsøgt at sætte et billede ind. Det er dagen, hvor vi flyttede (1. august), og jeg ser frygtelig træt ud... Og måske kan man ikke engang rigtig se maven (?) men måske det giver en fornemmelse

Mange kærlige hilsener
Freckles

DSC_0195_small.jpg (72.48 KiB) Vist 224 gange

[Pille]

Dejligt at høre fra dig - jeg blev helt nervøs for om der var sket der noget, det lignede ikke dig at være så inaktiv herinde.. Er glad for at det "bare" var pga. netmangel og ikke noget alvorligt med mavsen.
Er dog ked af, at høre at den lille ikke vokser helt som planlagt - men, godt at høre at du har prøvet at trække stikket ud og leget huledame.. Hvor ser du - og lejligheden - bare rigtig dejlig ud, rigtig fin mave du har!

Ja, jeg ved sgu heller ikke lige hvor de sidste 3 måneder er blevet af.. Det er bare gået aaaaalt for hurtigt! Han fik sin 3 mdrs. vaccination i går og havde lige 39,7 i feber i aftes og var total træt og pylret.. I dag har han næsten sovet dagen væk, men dog frisk nok til at sende mange af sine tandløse smil (som på billedet herunder:)

Min glade mus

noah.jpg (87.72 KiB) Vist 210 gange

Husk nu lige at nyd den første tid når lillebebs melder sin ankomst, for for satan det går stærkt!

Mange knus fra
Pille

[Freckles]

Naaaarj, hvor er han bare herlig Jeres lille dreng!!! Og så glad han ser ud Er han relativt nem, sådan forstået at han, som regel, er glad og tilfreds? Jeg gruer jo lidt for sådan en størrelsen, der umiddelbart konstant er lidt "utilfreds" og svær at trøste... Men de siger jo, at de små børn er mere stille, fordi de ikke har kræfter til megget andet end at spise og så sove - og noget tyder (desværre) på, at vi skal have os en af de mindre størrelser. Var til akut skanning i sidste uge, da min jordemoder var bekymret for ham, og han vejer kun ca. 2600 g. Hold op mand hvor blev jeg ked af det... Og på akutafdeligen på Hvidovre talte vi med den mest forfærdelige jordemoder, der vist ikke var klar over, hvad ordet empati betyder
Men jeg kan jo huske, at Noah heller ikke var så stor - på trods af større fosterskøn - ved fødslen! Passede han på beskrivelsen af de små børn; at de ikke har kræfter til at spise og sover det meste af tiden? Kan jo også huske at din amning ikke gik helt så let til at starte med, men havde det i grunden noget med Noahs størrelse at gøre?...

Ja, så fik jeg lige leget Spørge Jørgen

Underligt at der kun er halvanden uge til termin. Nu har man ventet så længe - forstår slet ikke at man har den slags tålmodighed (?) - og lige om lidt er det nu!

Nå, men nu må jeg vist også hellere se at komme i seng. Det er ikke overskuddet der plager mig i øjeblikket

Stort kram,
Freckles

[Pille]

Hej søde
Først og fremmest, så er jeg ked af, at du ikke er så overskudsagtig lige i øjeblikket - men, jeg kan trøste dig med, at det var jeg heller ikke op til fødslen. Er endnu mere ked af, at du har mødt JM fra helvede, det er bare ikke det man har brug for, når bekymringerne allerede vokser i en. Så ville det altså være rart med lidt forståelse fra en fagperson!

Du har ret i, at Noah var lille ved fødslen.. Han vejede 2670 gram, men udover den lave vægt, var han helt perfekt. Jeg ved faktisk ikke hvorfor amningen forløb så dårligt til at starte med - jeg har aldrig rigtig fået nogle svar på det. Tror det er en kombination af, at jeg måske bare ikke havde/har så meget mælk, at jeg stressede over at jeg ikke kunne give min søn det han havde brug for og så muligvis pga. hans sutteteknik (iflg. SP, men jeg synes nu at han suttede helt fint!)
I starten sov han meget - jeg vidste godt at babyer sov meget, blev lidt nervøs for jeg synes han sov konstant. Tror du har ret i, at hans størrelse spillede med i hans søvnmønster. Men, udover det, så er han altså vild dejlig og nem. Ikke sagt, at jeg har fået mig en vidunder-baby der aldrig græder og er utrøstelig, for det kan han skam også være... Men, der skal bare så lidt til, at han vender på en tallerken og sender de der fantastiske, dejlige smil.
Tror ikke du skal være så bange for, at han er en bette én.. Selvom det selvfølgelig havde været bedst med lidt mere kampvægt Jeg kan i hvert fald ikke klage over vores Jeg kan huske at jeg var meget ked af det i starten, fordi jeg ikke havde forberedt mig på at håndtere sådan en "fugleunge" som jeg kaldte ham - jeg turde næsten ikke give ham tøj på, da jeg var bange for at "ødelægge" ham. Men, han vokser og tager på som han skal og udvikler sig efter kurvene. Så op med humøret, søde Freckles - jeg er sikker på at din bebs nok skal klare sig rigtig godt!!

Ja, nu er det snart nu! Jeg ønsker dig al held og lykke med fødslen, som jeg er sikker på at du klarer til UG, og så krydser jeg fingre for at I får en anden JM end hende du rendte ind i til skanningen - for det er så rart at have en JM man føler sig "tryg" ved og som kan sit l***!

Hov, det blev da lige en hel roman - håber du får pløjet dig igennem det, og at det giver bare en lille smule mening

Har du og kæresten egentlig besluttet om din mor skal med til fødslen?

Mange kram og tanker
Pille

[Freckles]

Tusind tak for alle de søde/trøstende ord (og den dejligt lange besked)!
Jeg er, som du, nået frem til, at det nok skal gå det hele - også selvom han måske er en "fugleunge" Det går jo, under alle omstændigheder, ikke, at jeg går rundt og bekymrer mig om noget, jeg ikke kan lave om på alligevel! Jeg skal til skanning i overmorgen, torsdag, hvor jeg håber at få at vide, at han er vokset fint. Og har han ikke taget på, har jeg besluttet mig for, at så MÅ de altså undersøge det noget bedre; skanne moderkagen, hvad ved jeg...?! Jeg har jo hørt om de tilfælde, hvor de har valgt at tage barnet ud, hvis det ikke tager på. Det kunne jo være, at moderkagen netop ikke fungerer optimalt, så han ikke få det, han skal have, og så er det bedre, han kommer til verden, så han kan blive tyk og rund
Men, jeg vil jo helst have, at det hele går af sig selv - så Pille, kryds lige fingre for at han "klarer det selv"!

Det lyder altså bare som om, ham den lille Noah er en rigtig charmetrold. Sådan ser han i hvert fald ud! Det må virkelig være en kæmpe lykke... Og tænk at man selv snart står med det lille stykke menneske i armene Så er det bare om at se, om man kan finde ud af det Tænk at man kan blive så usikker på den slags. Er ikke helt ny længere og har arbejdet på børneafdelinger og aldrig tænk over at det kunne være "svært" at tage vare på et barn - men nu hvor det snart bliver min tur, kan jeg blive helt i tvivl, om jeg vil gå an som mor! Men men, det kommer sikkert -det håber jeg da, hehe...

Mht. til min mor har det egentlig aldrig været et spørgsmål, om hun skulle med til fødslen (selvom hun helt sikkert ville give sin højre arm for det!). Een ting er, at jeg har på fornemmelsen - uden at have spurgt - at min kæreste ville føle det underligt, hvis hun var med (hun har det med at ville tage over, og det vil nok ikke være den bedste ide netop den dag, haha). Men jeg ville ikke selv have det helt godt med at have hende med. Kan ikke forklare hvorfor... Det er vel noget med, at jeg føler, jeg er blevet for gammel (?!) ELLER netop det at jeg har brug for det rum til Christian og jeg, hvor hun ikke lige vimser rundt Jeg ved det ikke...

Nå, men det blev da også lige lidt langt...

K.h. og et stort kram,
Freckles

[Pille]

Kære søde Freckles

Jeg krydser alt hvad der krydses kan, for at der er gode nyheder til jer torsdag mhp. lillemanden og hans vægt.
Jeg mener også jeg har hørt, at de sætter folk i gang hvis den lille ikke tager på i maven, da h*n jo ligeså godt kan komme til verdenen og få noget ordentligt mad fra sin moar

Jeg var også meget usikker på det der med at være "mor"... Og det blev endnu værre da jeg ikke følte jeg kunne tage vare på Noah, da jeg var så forskrækket over hvor lille han var - jeg turde ikke give ham tøj på, fordi jeg var så bange for at trykke for hårdt og "ødelægge" ham, jeg kunne ikke give ham den næring han havde brug for pga. mælken (nok fordi hele fødslen kom som et lille chok). Kan huske at jeg på omkring 7. dagen fik en ordentlig tudetur, da jeg syntes det var så synd for Noah, at han skulle have en mor der var helt ude og skide...

Der er stadigvæk rigtig mange ting jeg bliver usikker på, men jeg gør mit bedste, spørger til råds hvis jeg er i tvivl om noget og giver ham al den kærlighed jeg rummer - og så øver jeg mig på, at stole på mine instinkter.. Jeg tror du bliver en alletiders mor, bare dét at man bekymrer sig om, om man nu gør det rigtigt er et skridt i den rigtige retning

Tja, det med at have sin mor med til fødslen (eller ikke) kan da godt have noget med alderen at gøre - jeg er jo "kun" 23, og på et punkt stadigvæk mors lille pige... Hun er normalt også ret kontrollerende og en rigtig bestemmer-røv, men jeg var virkelig positivt overrasket over, hvor meget plads hun gav kæresten og jeg efter Noah var kommet til verdenen. Jeg tror virkelig ikke jeg kunne have klaret det uden hende ved min side. Så vidt jeg husker, var det endda hende der overrakte mig Noah da han var blevet tjekket igennem af børnelægen og første gang jeg skulle se ham.. Hun var så rørt - en virkelig stolt mormor! Nå, det skulle jo slet ikke handle om min fødsel med min mor ved min side.. Jeg håber at du og Christian får al den hjælp og tryghed i hinanden og plejepersonalet når bebs beslutter sig for at ville ud!

Og så håber jeg, at du har overskud til en lille opdatering når du har været til skanning på torsdag - jeg krydser alt hvad der krydses kan!

Stort knus,
Pille

[Freckles]

Halløøøøj kære Pille!

Ja, så blev den lille purk vækst- (og vægt) skannet igen; og det viser sig, at han følger sin egen kurve = at han godt nok stadig ikke er den største, men at han tager regelmæssigt på og åbenbart ikke SKAL være den største. Han vejer nu ca. 3000 g, og det er jo ganske fint. I hvert fald er jeg glad

Jeg render så rundt nu og VIRKELIG bare venter... Har de sidste to dage haft enormt (som i virkelig) mange plukveer. Det har jeg godt nok haft det meste af min graviditet, men de gør temmelig ondt efterhånden, og i nat kunne jeg ikke sove for dem, og når jeg endelig var faldet i søvn, vågnede jeg, når de kom. Lå virkelig og spekulerede på om det kunne være optakten til noget. Men sådan tænker man jo snart efterhånden hver gang, der er noget, der ikke er, som det plejer

Mnja, kan egentlig godt forstå dig i den første tid med Noah; det ER bare ikke festligt, når man gør alt, hvad man absolut kan, og alligevel viser det sig ikke at være heeelt nok. For hvad skal man SÅ gøre?! Men, som du selv skriver, tror jeg også meget vel, at din krop kan være gået i en form for baglås sådan, at den først skulle i omdrejninger efter fødslen, før det virkelig gik den rigtige vej Sådan tror jeg i øvrigt at ret mange nybagte mødre kan opleve det.
Men SE nu hvordan du/I har klaret det - så dejlig en lille dreng det er blevet til

Mht. min mor kunne jeg faktisk godt tænke mig at give hende den oplevelse, det må være at være vidne til fødslen af et barnebarn... Er ikke engang sikker på at det har noget med alder at gøre, om man vælger eller ikke vælger at have noget nær familie med. Når jeg tænker over det, har min beslutning rigtig meget med Christian at gøre; at han gerne vil have, at det er hans og min oplevelse alene. Er ikke sikker på jeg nogensinde ville vælge at have min mor med - ligemeget hvad - men sådan som situationen er nu, overvejer jeg det ikke, da det er vigtigt for mig, at Christian føler, han er min primære person. Giver det overhovedet mening...?
NÃ…! Men ER du egentlig fra Horsens? Eller er din mor bare flyttet derover?

Og nu til det næste der gerne må krydses finger for: at den dersens lille dreng snart vælger at komme til verden! Det er ved at være et slid at gå rundt sådan her... Og desuden ville det bare være så fint snart at få lov til at hilse på ham

Kram og klem,
Freckles

[Stinna30]

Rigtig god fødsel Håber ikke, du skal trækkes med de kraftige plukkeveer for længe, inden det for alvor går i gang XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX.
Dejligt, at den bette følger sin egen kurve - 3000 g er jo helt fint i mine øjne. Jeg vejede selv 2850 g

Held og lykke herfra

[Freckles]

Tusind tak Stinna
Og hjerteligt tillykke med din lille søn - selvom jeg vist har fået det skrevet til dig (håber jeg?! Det går ikke altid så godt med huskeren...)!

Mange kærlige hilsener
Freckles

[Pille]

Hej søde kommende moar

Åhh, hvor var det dog skønt at høre at han ikke er så lille alligevel - 3000 gr. er ikke meget, men er mere babystørrelse end fugleunge Er rigtig glad for at læse, at han har det godt derinde - og måske snart er klar til at komme ud og møde sin mor og far

Jeg fødte Noah 40+1, og havde sagt til mig selv at jeg i hvert fald ville gå de 14 dage over tid, for så ville jeg da ikke blive skuffet hvis fødslen gik i gang tidligere - og ganske rigtigt, et par dage efter var Noah kommet til verdenen Som jeg skrev i min FB, så fattede jeg ikke at det var veer jeg havde, og har heller ikke oplevet plukkeveer, men de skisme ubehagelige Jeg håber at du snart slipper for dem

Mht. din mor, så kan det jo være at Christian er mere "modtagelig" for at have din mor med når I skal have nr. 2 Og kan godt forstå, at det er jeres "moment".. Det er jo en kæmpe oplevelse for jer begge to, og den er meget meget overvældende! Og det giver meget mening det du skriver med, at det er vigtig at Christian føler sig som din primære støtte.. Jeg må indrømme, at jeg vidst ikke ænsede Kenneth og min mor særlig meget under fødslen, det var først bagefter jeg havde rigtig brug for dem. (De var dog en kæmpe støtte under fødslen, men jeg registrerede det OVERHOVEDET ikke da jeg var i pressefasen).

Nej, jeg er født og opvokset i en lille by der hedder Albertslund, og min mor flyttede til Horsens for 3-4 år siden, da hendes kæreste kommer derfra. Men, synes det er en hyggelig by og jeg hygger mig altid når jeg skal over og besøge min mor... Jyder er sgu bare herlige - der er ikke så meget stress som her i Kbh. synes jeg..

Jeg krydser alt hvad der krydses kan og slår knuder på mine små pølser, at han snart kommer ud og hilser på sin dejlige mor, sin far og resten af familien.. Har I egentlig fundet et navn, eller er det "hemmeligt", så du kan være anonym herinde?

Stort knus - og held og lykke med den forestående fødsel (for der må da snart ske noget med de plukkeveer du har!)
Pille