Jeg havde en aftale med en sygeplejerske derude kl. 11 og da jeg kom ud kunne ALLE bare genkende mig. De to sekretærere grinede da de så mig og spurgte til hvad jeg lavede der, jeg måtte så forklare dem at de hænger på mig de næste 7 måneder nu
Jeg mødte diabetesjordemoderen og hun hilste også velkommen tilbage, min gamle diætist og de sygeplejersker jeg stødte på, de hilste mig også velkommen tilbage. Så det næsten ligesom at komme "hjem". Godt nok gik jeg derude i 6 måneder sidste gang, men jeg havde ikke forventet at de alle bare kunne huske mig.Hende sygeplejersken startede med at snakke om at jeg skulle lave kontrol målinger derhjemme af mit blodsukker så de kunne finde ud af om jeg skulle på insulin. Jeg kunne så fortælle at jeg allerede nu kostregulrerer efter den kostplan jeg i sin tid fik, og jeg kunne fremvise et skema med blodsukkermålinger på som jeg allerede havde lavet. Jeg forklarede hende, at med de værdier jeg har så skulle jeg have insulin nu. Hun var meget tøvende, men jeg insisterede, for jeg har altså lært en del sidste gang. Hun endte med at gå ind til en fødselslæge og komme tilbage med mine tal og sige ja den er god nok, du skal på insulin.
Så skulle jeg forklare hende hvordan insulinsprøjten fungerede, og det gjorde jeg til UG. Jeg blev spurgt om jeg vidste hvad alle de underlige betegnelser af undesøgelser jeg skal til betyder, og det kunne jeg jo også til UG. Har jo fået en del flow scanninger i sidste graviditet.
Endelig skulle jeg ind omkring fødselslægen og vi fik snakket om det hele og han kunne også mærke at jeg var inde i tingene. Vi fik også lige vendt at min moderkage stoppede med at virke sidste gang og det er noget vi skal være obs på om MANGE måneder, da det er en forhøjet risiko når man har diabetes. Så bad han mig også lige om at hoppe op på briksen og ville lave en udvendig scanning på mig. Men det var ikke sikkert han kunne se noget. Billedet var meget utydeligt, men han fandt da min livmoder og en stor mørk plamage som var fostersækken. Men det var bare overhovedet ikke til at se noget som helst på den scanning fordi han gjorde det udenpå maven. Så det endte med at han lovede at scanne mig igen når jeg skal derud om 14 dage d. 16 december
Så her til morgen har jeg taget min første insulinsprøjte. Jeg skulle lige trække vejret dybt to gange før jeg stak mig, og da jeg så havde stukket, tænkte jeg "nårh ja, det gør jo ikke ondt det her".
