Feedback til Ønsker-familie

[Annemor]

Hejsa Ønsker-familie...

Det er laaaaang tid siden jeg har været herinde, da vi lige har holdt barnedåb/bryllup og sommerferie, men nu er jeg begyndt på arbejde igen, og jeg tænkte at det også lige var tid til at kigge herind forbi...

Jeg kan se at du har testet positiv -det er da fantastisk - hvornår synes lægerne så at det nye lille vidunder skal komme til verdenen???

Her er maven bare kæmpestor allerede min appetit er ved at tage overhånd -jeg er bare SÅ sulten hele tiden...

Er du egentilg startet på arbejde igen, eller går du stadig og hygger dig med den lille?

Jeg er så småt begyndt at glæde mig til endnu en gang barsel... der er faktisk kun omkring 3 måneder tilbage Der er desværre ikke lige så meget tid denne gang til at sidde herinde og følge med i alle de andres oplevelser. Den lille filur kalder, og det er heller ikke meget jeg får læst i graviditets bøger om hvordan fosteret udvikler sig... Der er bare ikke så meget hyggetid omkring graviditeten her 2. gang...


Håber du har det fantastisk -glæder mig til at læse en update...

Mange hilsner Annemor

[ønsker-familie]

Hej Annemor

Dejligt at høre fra dig, og endnu mere dejligt at høre, det hele går godt.

STORT tillykke med den nye titel som FRU og STORT tillykke med dåben.

Jeg går stadig hjemme på barsel. Min barsel slutter d. 03/10.

Jeps jeg har testet positiv og lægerne (og jeg selv) har regnet terminen ud til den 27/02-2012. Jeg har allerede været til en scanning. Den viste på det tidspunkt at jeg var 7+1 henne. PRÆCIS det jeg havde regnet ud.
MEN MEN MEN - Jeg har MEGET blandede følelser omkring denne graviditet. Jeg troede, jeg var klar til at blive gravid igen osv.
Men når jeg så kigger på vores 8 måneder gamle søn, tænker jeg "Er det for tidligt efter ham?", "Jeg er ikke klar til at give slip på ham, men det skal jeg vel heller ikke?", "Kommer han til at føle sig forsømt?", "Vil jeg komme til at svigte ham?" Osv. osv.
P.t. døjer jeg meget med kvalme og lidt opkast engang imellem, så måske det er derfor jeg har så blandede følelser? Jeg ved det ikke. Jeg får bare så dårlig samvittighed overfor vores dreng.
Men uanset om han bliver storebror når han er 1 år og 3 måneder eller når han er 2 år, så ville jeg vel kunne have de tanker alligevel?
Måske jeg bliver lidt mere glad og "lettet" omkring det hele, når kvalme-tiden er overstået? Det håber jeg. Misforstå mig ikke - jeg er ikke ked af at være gravid, men jeg er heller ikke ligefrem vildt glad.

I morgen er jeg 8 uger henne.

Har du haft lignende bekymringer i starten, selvom du godt var klar over, du var klar til at blive gravid igen, inden du blev det? Jeg føler mig virkelig som en skidt person for tiden.

Det er super godt at høre, at alt er som det skal være hos dig. Det er jo bare vildt skønt.
Kan godt forstå, du ser frem til en ny barsel
P.t. glæder jeg mig lidt til at komme i arbejde igen

Glæder mig til at høre fra dig...

Knus herfra.

[zoo]

MÃ¥ lige blande mig lidt her.

Ønskefamilie - jeg tror uanset hvornår man igen venter en ny vil man være bange for ikke at have kærlighed nok til alle. Vi har store teenagebørn. Sammenbragte....jeg har en søn på 12 og min mand 2 piger på 12 og 16......og vi ønkser nu et fælles. Det har været en lang proces for os at komme til det, at vi nu prøver. Vi har været enormt bange fo,r hvordan de store vil tage det. Vil de synes det er underligt? Vil de føle sig tilsidesat? Vil de overhovedet få noget ud af en søster eller bror der er så meget yngre?

Vi kom dog frem til at selvfølgelig vil det være en lykke for alle. Det er kun os selv der skal kunne fordele det hele lige og være obs på alle børn uanset alder. Skal vi kigge egoistisk på det....så er de andre så store nu og er altid igang og mange gange slet ikke hjemme - og vi er ikke klar til ikke at have små børn vi skal tage os meget af. Så selvfølgelig går det og selvfølgelig vil de store elske en lille nu og det kunne blive et samlingspunkt.

Vi blev enige om at vi mangler den oplevelse sammen, min mand og jeg. Vi har kendt hinanden siden de 2 "små" var knapt 2 år, så vi har haft små børn sammen, men vi mangler lidt hele processen sammen.

Held og lykke med det hele:-) Det skal nok gå......man har så meget kærlighed at give af når det kommer til børn:-)

[ønsker-familie]

Det er helt i orden at du blander dig zoo

Jeg er netop OGSÅ bange for, om jeg har nok kærlighed at give af, hvis man kan sige det sådan. Jeg er SÅ bange for, at vores søn på 8 måneder (1 år og 3 måneder til termin), vil føle sig forsømt, uanset hvor meget jeg vil gøre for at han IKKE bliver forsømt.

Jeg kan godt forstå at du og din mand ønsker jer et barn sammen. Selvom I har haft små sammenbragte børn, kan jeg godt følge dig i, at det alligevel ikke er HELT det samme.

Jeg krydser fingre for at I snart står med en positiv test og håber, jeg snart kan være mere rolig og have bedre samvittighed omkring denne graviditet...

[zoo]

Man har kærlighed nok.....den kommer bare. Så værd ikke bekymret

[Annemor]

Tillykke tillykke tillykke...

Kære Ønsker-familie
Det er jo SLET ikke meningen du skal give slip på din lille søn fordi der kommer én mere...
Og kærligheden kommer der bare mere af, du skal ikke dele den du har nu mellem dine to børn, så din lille søn får mindre end han får nu.

Jeg var lidt igennem det samme sidste gang, da jeg jo har en stor knægt på 11 år, som jeg var bange for at han ville trække sig ind i sig selv fordi der kom en lillebror, men det er lige modsat. Jeg ser ham faktisk mere nu, fordi han lige skal se til lillebror, og det også selvom han har legekammerater med hjemme.

Jeg er ikke bekymret for den næste lille og lille Phillip-drengen. Phillip vil jo stadig være så lille at han har brug for min hjælp og ikke så stor at han nødvendigvis kan finde ud af at bede pænt om hjælp, men han vil fortsat sætte sig på rumpen og begynde at græde -og så må jeg jo finde ud af hvordan jeg klare den, hvis den lille ny også er ked af det.

Jeg føler mere jeg svigter den lille ny i maven, jeg har slet ikke styr på hvor langt jeg er henne, kun sådan ca. og jeg er heller ikke begyndt at gøre et værelse klar til den lille ny, jeg har ikke styr på noget som helst endnu. Og sidst var jeg da så småt begyndt at gøre værelset klar, snakke med bedsteforældrene om hvor vuggen var og gøre de ting klar, som kunne gøres klar. Denne gang er jeg bange for at jeg skal nå det hele når jeg går på barsel... jeg tror desværre ikke jeg kommer til at hygge med at gøre noget som helst klar til den lille ny førend hxn er født og hjemme...!

Jeg har så travlt med Phillips udvikling, at jeg slet ikke kan koncentrere mig om den lille i maven - han er faktisk lige begyndt at kravle... helt fantastisk!

Så jeg er glad for at være gravid, men ikke med samme lykke følelse som sidst - det er der bare ikke tid til...
og jeg snakkede med min jordemoder om det, og hun sagde at det var helt normalt -især når de kom SÅ tæt.

Det er fedt at komme tilbage på arbejdet
Men jeg mangler noget tid, som jeg havde ved sidste graviditet, og som jeg ikke har denne gang og det gør at jeg føler mig mere utilstrækkelig...

Glæder mig til at høre fra dig igen...

Knus fra Annemor