så skal jeg endelig til lægen til 1 rigtige graviditetsundersøgelse. Formoder ikke vi skal andet end at have en snak og lave vandrejornal men nu må vi se hvad lægen har i ærmet. Skal ihvertfald huske at bede ham om at tage mit stofskifte. Har noteret det ned på telefonen så jeg kan huske de ting jeg skal sige. Det er ikke sådan at have en mega ringe hukommelse.
Glæder mig nu alligevel til at få overstået endnu en milepæl i denne graviditet :) Og til endelig at have en vandrejournal. Og forhåbentllig snart en tid til NF :)
er dog ret panisk over om barnet stadig lever. Frygter så meget at vi skal til at starte forfra igen med behandling. Kan ikke kapere tanken om vi er kommet så langt og frygter virkelig at jeg pludselig begynder at bløde eller babyen er død til NF :( Det virker bare for godt til at være sandt at det lykkes denne gang og at der faktisk kommer et barn ud til os til juni. Puha det er hårdt at være skide bange for at der går noget galt med babyen og samtidig have tonsvis af hormoner flyvende rundt i kroppen :(
Måske jeg skal fortælle lægen hvordan jeg har det. Manden tager mig ikke alvorligt at jeg er så bange for at babyen dør.




