Voldsom SA!

[Grønbæk]

Hej med jer.

Dette er mit første indlæg her.
Jeg skriver da jeg behøver at komme af med lidt og for at høre om andre der evt. har oplevet at komme igennem det samme.

Jeg havde egentlig termin Maj 2010 og var derfor lige over 3 mdr. henne i min graviditet. Dette er min allerførste graviditet.


Jeg begyndte at bløde fredag morgen og kontaktede min læge, der selvfølgelig gerne ville se mig til en undersøgelse. Lægen synes ikke det var helt normalt hvad hun følte og kunne se og valgt at skaffe mig en akut tid på hospitalet til en scanning. Jeg ringede til min kæsteste og vi tog på hospitalet. Lægen kunne desværre konstatere, at barnet var dødt og at det var sket for nyligt.

Jeg fik så to valgmuligheder - enten skulle jeg forsøge at få kroppen til at udskyde fosteret naturligt ved hjælp fra stikpiller, eller jeg kunne få en udskapning i fuld narkose.
Jeg valgte at prøve med stikpillerne, da narkose ikke lige er min kop the. Lægen sagde at det måske også kunne lykkedes, men da barnet allerede var ca. 5cm var det noget af en opgave og jeg skulle være forberedt på det kunne gøre ondt.

Forsøget blev prøvet og smerte var der også rigeligt af, men det lykkedes desværre ikke, så jeg blev i går lørdag indlagt og gjort klar til en udskarpning.

Det forløb som det skulle og er nu hjemme igen, men en tom mave og en generelt tom fornemmelse.

Vi er begge kede af dette, men det kan jo ikke laves om, så vi må videre herfra!


Jeg vil gerne høre om andre der har oplevet noget af det samme og gerne, hvor fosteret også var af en vis størrelse/alder.


Mvh
Annemette

[Snebold]

Hej Grønbæk
Hvor er jeg ked af at læse din historie. Det er bare ikke retfærdigt at nogen skal opleve det. Håber I kan støtte hinanden og kommer igennem oplevelsen stærkere og med mod til at gå videre.
Jeg har ingen erfaringer med en abort så sent i graviditeten, så kan ikke hjælpe på det område.
Kh. Snebold

[Babywanted]

Hej Grønbæk

Jeg er ked af at høre om din oplevelse. SA/MA er desværre meget almindeligt, og nogen gange skal der hjælp til at udstøde det. Jeg fik en udskrabning efter et vindæg i marts, så det var ikke noget stort foster (der var ikke noget), men jeg kender følelsen af tomhed, skuffelse og masser af tårer.

Jeg håber du snart er ovenpå igen og kan få to nye, varige magiske streger.

Klem

[Tibina]

Begge gange jeg mistede døde fosteret i uge 6+, men da min krop ikke viste tegn på selv at ville udstøde det, fik jeg aldrig et valg, men skulle gennem en udskrabning begge gange. Første gang var jeg i uge 10+, da det blev opdaget anden gang 8+. Det var min egen fornemmelse, der fortalte mig at der var noget galt, da disse graviditeter ikke lignede min første, som endte med en dejlig datter.

Jeg håber I snart kommer jer over sorgen og tomheden, og snart bliver gravid igen.

[kl]

Hej Grønbæk.

Jeres tab gør mig rigtig ondt.

Jeg har selv for nylig været igennem en abort pga. der ved NF blev konstateret at fosteret havde en kromosomfejl (du kan læse min beretning under abort under div. beretninger). Jeg kender kun alt for godt tomheden.
Desuden har jeg været fyldt med et stort rungende HVORFOR? For mig var det dog den 3. graviditet (jeg har to piger på knap 5 og 2 år), så jeg er klar over det nok blot var en af naturens onder.

Jeg ved ikke hvornår tomheden forsvinder. Hverdagen er atter tilbage og jeg forsøger på bedste vis at leve videre. Det der dog konstant er i mine tanker er, hvornår lykkes det mon at blive gravid igen. Jeg tager mig selv i flere gange at sidde med computeren og åbne google. Men det jeg ønsker at finde kan jeg ikke søge på en søgemaskine, nemlig svaret på hvornår jeg igen kan glæde mig over at være gravid.

Som sagt føler jeg meget med dig, og jeg håber du kunne bruge mit indlæg til noget.

Knus KL

[Katrine-mor]

Hej med dig,

Jeg er rigtig ked af at høre at du skulle igennem sådan en voldsom oplevelse.

Jeg har også været igennem noget lignende. Dog var det en missed abortion (MA), der blev opdaget ved nakkefoldsscanningen i 12. uge. Fosteret var ikke så stort, da de mente det var gået til grunde i uge 9, men eftersom min krop fortsat troede at den var gravid, så var der temmeligt meget der skulle ud, da moderkagen var blevet ved med at vokse.
Jeg valgte også stikpiller og blødte + havde en del smerter. Der kom en del klumper ud, men efter en dags tid blødte jeg ikke mere. Der gik to dage, hvor jeg havde det ok, men den tredje dag fik jeg smerter igen.
Jeg skulle på hospitalet til scanning to dage efter, hvor de kunne se, at jeg slet ikke havde fået det hele ud. Det bette foster var der også stadig Derefter fik jeg en tid til udskrabning dagen efter, men smerterne blev værre og værre, så om aftenen blev jeg kørt til skadestuen og fik en akut udskrabning midt om natten, fordi jeg blødte så voldsomt.

Min beretning er lidt mere detaljeret, og jeg har også skrevet om det her i abort-tråden, hvis du er interesseret.

Den psykiske belastning som jeg har været udsat for, har dog været det værste. Jeg har haft svært ved at komme over det og føler stadig en stor sorg, når jeg tænker tilbage på oplevelsen... vi har kæmpet længe og er blevet erklæret uforklarligt barnløse. Nu er vi i gang med IVF-behandling, som jeg håber kan hjælpe os til at få ønskebarnet.

Jeg føler rigtig meget med dig...