Ufrivillig abort

[MJ25]

Sidst i maj blev min kæreste og jeg enige om at smide ppillerne...der gik ikke længe så var der gevinst, vi var ovenud lykkelige og fortalte vidt og bredt om vores lykke . Alt gik som det skulle, jeg havde kvalme og humørsvingninger . Da jeg så var 12 uger henne og skulle til min første scanning var beskeden, at fosteret var dødt!!! Det barn jeg havde elsket og båret rundt på i 12 uger var gået til, der var ingen hjerteslag, jeg forstod det ikke, jeg græd i dagevis Barnet er fjernet og tilbage sidder jeg med en helt tom følelse...

[CMD]

Jeg kan godt forstå, at det må være en tom følelse at sidde med for du har været gravid og ønsket dette barn.

Jeg ved ikke hvordan det, er at have haft en missed abortion , men jeg lytter gerne, hvis du har behov for at skrive om det.

[Biff]

Hej MJ25

Vildt at læse dit indlæg.

Din historie minder SÅ meget om min. Min kæreste og jeg smed også pillerne i maj 2006 og blev hurtige gravide... Vi var ovenud lykkelige, og alle vidste besked efter blot 8 uger. Det er jo svært at holde på så stor en nyhed

Alt gik godt. Jeg tog på og fik hurtig mave og kunne ikke længere passe mit normale tøj, fik sære madvaner, havde kvalme i mild grad, ja, alt gik lige efter bogen. Så jeg var glad og lykkelig.

I uge 13 skulle jeg så til nakkefolds scanning - og jeg glemmer aldrig denne dag. Her ligger man og glæder sig til at se sit lille barn på en skærm for første gang. Og jeg glædede mig vildt til at skulle have et lille billede med hjem. Men nej, lægen ser underlig ud i hovedet og scanner og scanner. Og.............så får man den værste besked nogensinde.
Mit lille barn var dødt!!!!

8 uger gammel var mit lille barn kun blevet. Her lå man og var 13 uger henne, men ens lille barn var dødt 5 uger tidligere. Hvordan takler man sådan en besked? Min kæreste og jeg var totalt knust. Okay, måske mest mig, da det jo var mig der havde mærket alle forandringerne. Og jeg tudede i mange dage. Ja, selv idag - når jeg sidder og skriver denne besked, fylder tårene igen øjnene. Tror faktisk aldrig jeg glemmer denne oplevelse.

Måske er det også forstærket af, at vi nu i 4 mdr. igen har forsøgt at blive gravide. Dog uden samme held som første gang. Man får bare afvide, at man ikke skal ønske det så meget, slappe af og tænke positivt. Men hvordan kan man lade være med, at ønske det uendelig højt???
Det er jo umuligt!

Jeg har ikke haft ægløsning i 2 mdr. (har taget ægløsningstest - hver dag i 2 mdr.) Er dette normalt? Er der nogen der har prøvet det samme?

Knus Biff

[pivpiv]

Det gør mig ondt at I har mistet.
Den tomme følelse tror jeg alle der har mistet kender. Den er fæl og den er hård.
Jeg håber snart I får de to magiske streger igen.

Knus