Hej...
Jeg hedder Lena, Mor til 3 skønne unger plus 2 bonus :)
NÃ¥, vil begynde fra en ende af..
Jeg blev gravid, og scannet som alle andre.. I uge 12 ved NFS opdagede de 3 sorte prikker på min baby.. De scannede og tog en masse billeder så en læge ku vurdere om det var noget eller om alt var ok.. De vurderede at vi sku ik bekymre os, for det ville gå i sig selv igen, man havde set det før.. For en sikkerheds skyld skulle vi så komme til scanning når jeg var 16 uger henne..
Jeg ringede og bestilte tid til min scanning i uge 16. Natten op til scanningen, drømte jeg at når vi kom derop, ville vores baby være dødt.. Min kæreste slog det hen med at jeg overreagerede, og det samme gjorde jeg egentlig også selv.. For med 3 sunde og raske børn, hvorfor skulle den 4 så fejle noget?? I uge 8 og 12 havde vi jo set baby og der var stærk hjertelyd..
Desværre viste min drøm sig at være sand.. De 3 sorte prikker man havde set i uge 12 var polypper, en slags blærssten, som havde sat sig på nyrene og spærret så vores baby ik ku urinere.. Ergo, blæren voksede og det ku det lille liv ikke klare :(
alt dette skete onsdag d 11 November 09.. Vi gik i chock.. græd og ku knapt nok fatte det.. Inden jeg fik set mig om, sku jeg ha en pille som ville blødgøre livmoder og begynde processen i at få vores døde barn ud...
Det var hårdt.. Jeg ville jo ikke have den pille.. Jeg ville ha mit barn.. Jeg håbede hele tiden det blot var en ond, ond drøm.. men desværre.. Vores baby var og er død...
Torsdag eftermiddag fik jeg veer, rigtige veer, med 3 min imellem og ud på sygehuset mente de at jeg nok ville føde snart.. jeg kom afsted med ambulance og efter 6 timer med veer gik de væk :( Fredag middag kl 11.30 fik jeg derfor lagt to stikpiller op.. og efter en halv time begyndte veerne igen.. jeg måtte naturligvis få alt det smertelindrendene jeg ville have idet baby var død så der skulle de ikke tage hensyn... Mine veer blev kraftigere og kraftigere... hver 2 time fik jeg lagt piller op, men åbnede mig ikke ret meget.. kl 18 om aftenen fik jeg det virkelig skidt... Intet smertestillende hjalp og jeg begyndte at blive meget træt og afkræftet.. Mine veer var meget kraftige og kom rullende non-stop.. alle var så flinke mod mig derude men kæft det gjorde ondt.. indeni og udenpå.. kl 20 blev jeg tilbudt at få lokalbedøvet min livmoder, på dette tidspunkt var jeg virkelig langt væk på morfin at jeg intet fattede... jeg sagde dog ja, idet jeg havde mange smerter.. efter lægen havde lagt bedøvelsen gik vandet og jeg begyndte at bløde meget... i den efterfølgende time mistede jeg over 1 liter blod og kl 21.05 fødte jeg.. Derefter var alt som en tåge.. jeg blev scannet, de fandt abort rester, kørt op til udskrabning, fik standste min blødning, og jeg var igen nogenlunde ok..
De spurgte af om jeg ville se min søn, men idet han så misdannet ud, pga blærecysten, ville jeg ikke..
Jeg kom hjem igår og alt virker som i tåger.. jeg er en del udkørt grundet mit blodtab, og nu græder jeg bare som pisket over at mit ban er dødt.
Helsigvis for at det skete så tidligt end senere hen. og jeg er glad for at naturen traf beslutningen om at lade min baby blive en engel. Alligevel er jeg også sur og ked over at han ik lever..
Ved ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg.. havde vel bare brug for at sætte ord på alle mine tanker..
Tak fordi i gad læse dette..
