MA i uge 13

[Mathilde-mor]

Hej alle, har været på siden længe men bare aldrig skrevet før. Vi fandt glædelig ud af jeg var gravid i november (efter fem måneders forsøg) og glædede os og talte dage til nf-skanning. Dagen kom endelig i fredags, hvor vi jo havde regnet med at gå derfra glade med billeder af den lille. Men den var desværre ingen hjerteblink og det endte med udskrabning syv timer senere. Det var bare en lang og træls dag og her sidder jeg så idag og føler mig tom og alene.
Hvordan kommer man "op på hesten igen" som alle så dejligt siger?
Kærligst Mathilde-mor

[svipsen]

Hej Mathilde-mor

Øv en dårlig oplevelse. Det lyder hårdt.

Ja, det er også det vi andre går og spørger os selv om. Det er svært at finde modet frem. Der er jo altid risikoen for at det sker igen. Men heldigvis er der større chance for, at det ikke sker igen.

Det er nok bare en chance man tager, fordi det ønsket om at få et barn overskygger risikoen for abort.

Du kan altid snakke om alle dine tanker herinde. Det er et fantastisk sted.
Jeg ved ikke om du er ny. Hvis du er så velkommen til.
Vi krydser fingre for, at vi beholder spiren næste gang. Kroppen er nu meget modtagelig overfor en ny graviditet når I prøver igen. Det går oftest meget hurtigere næste gang.

Vi prøvede over et år før vi fik de 2 streger første gang. Efter aborten ventede vi den anbefalede mens, inden vi prøvede igen. Da blev jeg gravid med det samme. Mistede desværre igen. Men jeg prøver at tænke på, at det nok går hurtigt med at blive gravid, når vi tør prøve igen.

Knus Svipsen

[Tibina]

Ja, tom og alene følte jeg mig også. Det må også have været noget at et chock.

Hvornår man er klar igen er meget individuelt, men det er vigtigt at man giver sig tid til at sørge, det er jo en kæmpe mulighed man har midste.

Prøv at tænke på at I kun prøvede 5 mdr. så der er stor sansynlighed for at du hurtigt kan blive gravid igen, og det sikkert går bedre næste gang.

Skriv endelig herinde igen, det er et dejligt sted at læsse af.

[Mathilde-mor]

Dejligt at høre man ikke er alene derude. Mangler og savner bare min baby endnu mere end før

[pivpiv]

Puha hvor lyder det som en grim omgang.
Jeg ved ikke hvordan man kommer ovenpå efter sådan en omgang - mit eneste råd er giv dig selv tid, sørg, vær ked og snak om det, snak om det alt det du kan.

Jeg har selv mistet en del gange, men har heldigvis aldrig været så langt henne som du.

Jeg håber du kan bruge os herinde til at læsse af og finde lysten, modet og håbet om endnu en lille bebs.

Pøj pøj og stort knus