Hvad synes i om abort der er planlagt?

[Annette1975]

MamaA jeg tror ikke, at du ville have sådan en skarp holdning hvis du selv havde prøvet at stå i situationen da du var så ung som jeg var. Sexual undervisning i folkeskolen da jeg var ung gik ud på at trække et kondom på en ølflaske og så var den lektion ovre!.

Jeg gider ikke at bruge energi på at fortælle dig hvad min holdning er til dit indlæg, men man skal også passe på at man ikke bliver lidt for hellig.

[Ung-pige]

HVis man går i seng med hinanden uden prævention så må man tage konseksvenserne af det. Det er absolut ikke okay at få en about hvis man er blevet gravid af kærlighed. Det er ikke hensynsfuldt overfor de mennesker der lever i ulykke fordi de ikke kan få børn.
Min søster har tabt 8 børn, men har dog været så heldig at få 2 dejlige børn da hun blev ved med at prøve.
At se hvilken psykisk smerte det kan være hos sådan et tilfælde må være nok til at vide at planlagt abort ikke er okay.

Hvis man har sex har man også et ansvar.

[MamaA]

Hej Annette1975
Det er okay at du ikek vil bruge energi på mit indlæg. Jeg prøver ikek at være hellig.
Nu har jeg selv været i en ligende situation hvor jeg troede at jeg var gravid på et tidspunkt hvor det bestemt ikke var passende for mig. Men inden jeg fandt ud af at jeg ikke var det, havde jeg allerede besluttet mig for at tage de konsekvenser der fulgte med det.
EN anden mulighed hvis man ikke ved nok om sex er vel at holde sig fra det. Det har ikek været noget problem på millioner af andre mennesker i verden så hvorfor skulle det være svært for os?!
Ja det kan godt være at lyder som en eller anden kristen forkynder der prædiker afholdenhed, men det er jeg altså ikke.

[Ingelise]

Personligt vil jeg aldrig have en abort, men hvis man skulle blive gravid ved et uheld er det okay og får aborten, har set så mange unge piger der bliver gravide og vil "leje mor" men når ansvaret kommer kan de ikke magte det, så er det bedre med en abort i stedet for et uskyldigt barn kommer til verden, som forældrene ikke kan passe.

Min svigerindes lillesøster fik barn sidste år som 17 årige, hvad skete der 14 dage efter fødslen kom barnet i pleje og er det stadigvæk pga. mor & far ikke lige altid gad og reagere på barnets behov.

Så havde det været bedre hvis hun havde fået en abort, som alle rådet hende til, men hun vil ikke hører.

Undskyld men bliver bare så gal når jeg tænker på det

P.s jeg har stor respekt for Annette1975 valg da hun var ung, det må ikke have været let.

[Annette1975]

Det var ikke et nemt valg, og jeg tror også at det er derfor jeg reagerede lidt stærkt over for MamaA, undskyld. Men når har haft det inde på livet og det er noget man altid vil tænke over resten af livet ja så skal der bare ikke meget til, at jeg tænder af, for min lunte er ret kort på dette område, netop fordi jeg selv har været det igennem.

Siden vi begyndte på projekt baby i november sidste år, har der ikke gået en uge hvor jeg ikke har tænkt på om jeg måske har skadet mig selv dengang så jeg ikke i dag kan få børn. Og i mange år efter jeg fik aborten havde jeg rigtig dårlig samvittighed over det barn jeg valgte at vælge fra og hvert år når jeg rundede marts måned så tænkte jeg på at nu kunne det have haft fødselsdag. Så det er da en hård beslutning at tage, og jeg mener ikke at man bare kan generalisere og sige at enten er det ok eller også er det ikke ok. Jeg ved godt hvor jeg havde været henne i mit liv hvis jeg ikke havde fået aborten. Jeg havde højst sansynligt fået børn med flere forskellige mænd og var blevet forsørget af kommunen og det er jo heller ikke særligt fedt. Med min sociale arv var jeg disponeret for dette.

I stedet valgte jeg uddannelse og har i dag et stabilt liv med en dejlig kæreste og vi er klar til at byde et barn til verden i kærlighed.

[frenchdiva]

However mener jeg at hvis man ikke er parat til at få et barn, så skal man ikke have det. Det er aldrig moren der betaler konsekvensen, men barnet der ikke er ønsket, som betaler for sin mors ups. Og hvorfor skal man "bøde" for en fejl, der kan ændre éns liv på en måde man ikke er parat til, når det er noget "der kan rettes op på". Hvis man nu ikke har en familie, der kan støtte én, så man står alene med det hele?!? Det er noget jeg er sikkerpå et barn mærker. Det kan en "snotklat" ikke.

[Blomsterpigen]

Jeg har engang fået en abort.
Jeg tog p-piller, men blev desværre alligevel gravid.
I første omgang var planen at jeg ville beholde barnet, men "heldigvis" valgte jeg i uge 11 at få en abort.
Min daværende kæreste var både voldelig og utro og et barn var simpelthen urealistisk. Tanken om at det stakkels barn skulle opvokse med en far som var psykopat kunne jeg ikke leve med.
Jeg synes ikke kun at jeg tænkte egoistisk, jeg tænkte på hvad der var bedst for barnet.
Men skyldfølelsen vil jeg nok altid have, den forsvinder nok aldrig helt. Jeg har heller ikke lyst til bare at glemme barnet. Det var jo noget levende, men det ville ha været synd at sætte det barn i verden.
Jeg glæder mig rigtig meget til at få mit drømmebarn med en kæreste som jeg elsker, kan næsten ikke vente..

SÃ¥ i nogle situationer er en abort okay synes jeg.
Synes ikke det er fair at sige at hvis man er gammel nok til at dyrke sex, så er man også ansvarlig nok til at få barnet. Der er mange i denne verden der ikke egner sig som forældre, så det er godt at løsningen findes. Men ja, jeg skulle nok ha beskyttet mig mere dengang, så var det nok ikke sket.