Følelser efter abort

[Flunken]

Hej alle Jer, der har været så uheldige at opleve en abort.

Jeg var igennem en MA med både medicinsk og kirurgisk abort i 10.uge i slutningen af nov/starten af dec.
Jeg har følt mig meget afklaret gennem hele forløbet (pletblødt siden uge 5 i grav.) og tror fuldt på, at det er kroppens måde at sortere det "dårlige" fra.
Ikke desto mindre kom der en nærmest pludselig følelsesmæssig reaktion ca 1 uge efter det sidste indgreb. Jeg gik til lægen og er blevet sygemeldt til efter nytår. Hun sagde, at tiden hjælper og at jeg formentlig har det helt fint efter nytår igen.

Det eneste er bare - at den ene dag tager den anden og jeg har det fuldstændig uændret. Den samme triste, apatiske følelse - de samme søvnproblemer -den samme følelse af, bare at ønske at blive under dynen et par måneder. Jeg er jo godt klar over, at det er normalt at reagere og alt det her - men det begynder at stresse mig, at jeg ikke får det bedre - og over, at jeg ikke præcist kan definere, hvorfor jeg har det sådan her. Jeg har 2 dejlige sunde børn og kan med al sandsynlighed blive gravid igen indenfor de næste par måneder, så hvorfor så trist??? Jeg mener - hjælper tiden i sig selv virkelig - eller hvad skal der til?

Jeg vil rigtig gerne høre Jer andres erfaringer med tiden efter???

Flunken

[svipsen]

Tja nu er vi ikke i helt samme situation eftersom jeg stadig ingen børn har, og at jeg må igennem behandlinger også. Men følelserne omkring en abort er nok ikke så forskellige endda.

Det er helt naturligt, at det tager tid at komme sig over et tab. Men man må også være realistisk. Hvis du stadig har det så dårligt, er det på høje tid at komme til en psykolog. Der er også ventetid på dem, så skynd dig at få en henvisning.

Med det er rigtigt, at tiden hjælper. Man lærer nok at håndtere følelserne mere rationelt, når der er gået noget tid. Men den bedste kur ville jo nok være et barn.

Men du må love mig, at du får noget hjælp. Du har jo også et ansvar overfor de børn, du allerede har. De skal jo ikke se en ulykkelig mor hver dag. De skulle jo gerne føle, at de var tilstrækkelige.

Når der er gået en måneds tid, er du nok klar til at komme ind i kampen igen. Når det er gået så nemt de andre gange, skal det også nok lykkes en 3. gang.

Knus Svipsen