Ensom efter spontanabort

[cleo71]

Jeg havde en missed abortion den 16.januar. Fosteret havde været dødt i to uger i uge 9+3. Det var min første graviditet og et riktig ønskebarn. Efter at en medicinsk abort ikke virkede, fik jeg en udskrabning.

Jeg ved ikke med jer andre som har oplevet dette, men jeg har virkelig problemer med at komme ovenpå og fokusere på studier og hverdag igjen.

Da jeg også er alene hvor jeg studerer, og min kæreste studerer i et andet land, gør det nok hellere ikke situationen bedre. Senest i aften har jeg siddet her i min lille hybel og stortudet.

Men jeg var sammen med min kæreste sidste uge, og vi kom godt i gang med at prøve på nyt. Jeg venter ikke på første mens, eftersom lægen sagde vi bare kunne gå i gang igjen. Vi havde sex den 11. 12. 13. og 15. dag efter udskrabningen. Skulle disse dager ikke være mulige el-dager efter inngrebet? Min syklus er normalt på 28 dager, og jeg ved at dagen for udskrabning regnes som første dag med mens.

Hører meget gjerne fra andre der har oplevet det samme, gjerne også jer der er blevet gravide igjen!

[Snebold]

Hej Cleo
Hvor er jeg ked af at høre om din MA. Det er utroligt hårdt at komme over sådan en oplevelse og det tager tid. Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at sørge, det er jo ønskebarnet I har mistet.
Har selv haft en SA da jeg var 7+3, jeg var så "heldig" at kroppen selv klarede det hele og at min næste mens kom 29 dage efter jeg begyndte at abortere, så det var jo lidt nemmere at beregne ÆL.
Vi blev rådet til at vente en cyklus, hvilket vi gjorde. 1. forsøg derefter blev jeg gravid, så det kan lykkedes.
Jeg forstår udemærket dine følelser og det må være meget hårdt at du ikke kan være sammen med din kæreste. Jeg håber for jer at det lykkes hurtigt igen og at du kommer oven på hurtigt. Men som sagt tror jeg også det er vigtigt at man giver sig selv lov til at være trist og ked.
Om I har ramt ÆL er meget svært at sige, da den kan være lidt uregelmæssig efter en MA/SA så I må nok bare vente og se.

Skriv endelig herinde igen når du har behov for at lukke op for dine følelser.
Kh. Snebold

[cleo71]

..for dine søde ord og fortrøstningsfulde svar. Og stort tilykke med din nye graviditet, det må føles deiligt ovenpå den omgang du også havde i november.

En venninde af mig som er læge, sagde at man kommer nok ikke riktig helt over en ufrivillig abort inden man bliver gravid igjen, og det tror jeg hun har ret i. Hun har også haft to aborter, men har så også tre friske drenge i dag:)

Jeg tror også at man skal tage sig tid til at sørge. Nu har jeg besluttet mig for at reise og møde min kæreste til en lang weekend, jeg kan simpelthen ikke konsentrere mig om studiene når jeg har det som nu.

Men jeg håber vi er ligså heldige som jer, og bliver gravide igjen hurtigt:)

[svipsen]

Ked af at høre, at du må være så alene i den svære tid.
Du er altid velkommen til at læsse af herinde.

Hvis det ikke lykkes denne gang, ville jeg råde dig til at prøve at tage ÆL-tests. Cyklus er ikke altid lige på pletten efter hverken SA eller MA.

Jeg ved ikke, om du kan regne med, at udskrabningen tæller som første dag i cyklus. Jeg har hørt fra flere, at deres første mens kom 1-2 uger forsinket efter en MA.

Jeg selv har "kun" prøvet SA´er, og der var cyklus helt normalt, hvis man regner aborten som første dag. Men der har kroppen jo også klaret det selv. I dit tilfælde kan det godt være, at HcG lige skal have tid til at falde.

Men der er jo altid en chance for, at I har ramt plet, når I har prøvet så ihærdigt
Det ville jo være helt fantastisk for Jer.

Vi krydser fingre XxxxX

[cleo71]

Mange takk for dit svar, det er rart at der er noen derude, som forstår. Jeg kan se du har været igennem to sa på rimelig kort tid, det er riktig trist når det skal være sådan, men jeg håber også, at når I er klare for det, at det hele skal gå godt og at jeres lille spire holder fast i dig!

Jeg har taget nogle æl-tests faktisk, men er usikker på om de egentlig var positive eller negative. Så nu tager jeg bare tests hver dag for at se hvornår den dukker op. Altså, der har været en meget svag streg nr to i ca fire dage nu, men jeg har vel egentlig tolket dem som negativ. Dvs at der godt kunne have været ægløsning de dage hvor vi havde sex...

I går aftes og i dag har jeg til gengæld været ekstremt følelsesladet, fuldstendig som jeg plejer at være når jeg er premenstruell. Derfor er jeg begynt nu at tenke, at menstruation måske kommer allerede indenfor de neste tre dage.

MÃ¥ske skulle jeg tage en graviditetstest nu for at sikre at alt hcg er ude af kroppen?

[svipsen]

Har du ikke fået taget blodprøver som opfølgning på din MA?

HcG skulle meget gerne være nul nu.

Man har ikke ÆL før de 2 streger er mindst lige tydelige, så jeg jeg ville også fortsætte med at tage testene. Hvis streg nr. 2 er rimelig tydelig (men ikke positiv), kunne det måske tyde på, at ÆL først er på vej nu.

Hvis nu der kommer en positiv ÆL-test, må I jo improvisere et møde. Det er jo i en god sags tjeneste

Ja vi føler os også lidt hårdt ramt m.h.t. aborter. Men jeg er nødt til at tro på, at 3. gang er lykkens gang, eller går jeg da helt ned med flaget. Vi prøver allerede igen da jeg havde en meget krafitg ÆL. Håber det giver gevinst. En rigtig en af slagsen denne gang.

Jeg tror heller ikke man rigtigt kommer sig ovenpå en abort, før man står med en lille baby i armene. Det er noget af en følelsesmæssig rutsjetur.

Knus og kram
Svipsen

[cleo71]

Nei, jeg fikk en udskrabning efter en mislykked medicinsk abort. Efter denne sagde lægen at det hele var kommet ud, og vi sådan sett kunne komme igang igjen når blødningen stoppede.

Ja, det er nok best at blive ved med at tage testene, det er rart at få at vide hvorhen man er i syklusen, man bliver litt rundtosset af al denne ubalance.

Ja, nu skal jeg møde min kæreste allerede på torsdag, så vi kan jo måske være heldige og ramme der, hvis det nu ikke gik sidste uge;)

Man må ikke miste håbet, sannsynligheden for at du skal abortere en tredje gang er meget lille. Men det er klart man jo bliver bekymret, man vil jo så inderlig gerne at spiren skal få udvikle sig til ønskebarnet.

Du skal se at din sidste ægløsning gav rigtig gevinst, du må skrive ind igjen og fortelle når du har testet:)

[MamaA]

Kære Cleo71
jeg er meget ked af at hører om din historie men kan sætte mig ind i din situation fuldstændig. Maj sidste år var jeg selv igennem en MA. Det var et ønske barn, vores første graviditet og vi var lykkelig ud over alle kanter. Uregelmæssige blødninger gjorde mig mistænksom, en læge der slog det hen en anden læge der ikke kunne finde ud af at bruge en scanner resulterede i at jeg først sent til en termins scanning fik at vide at der ikke længere var liv i vores lille pus
Efter udskrabningen følte jeg mig så ensom også selv om jeg var hjemme med min mand. Det var som om der ikke var nogen der kunne forstå mig og at jeg bare var nødt til at gå med sorgen alene. Det hjalp mig at hører fra min mand at han også var meget ked af det. Så havde jeg pludselig en at dele sorgen med. Jeg kan stadig blive lidt ked af det når jeg genkalder alle de følelser jeg havde den gang. Men vi tog en meget fornuftig beslutning, om at vente 3 mdr før vi prøvede igen. Min cyklus nåede at blive nogenlunde normal igen og jeg fik lagt det lidt bag mig. Straks efter (næsten) da vi forsøgte igen blev jeg gravid igen og indtil videre har det vist sig at gå rigtig godt . Vi har fået at vide at vi venter en lille dreng og han sparker, vender og drejer næsten hele tiden og det er bare så skønt. Det kan du rolige glæde dig til. Sandsynligheden for at du mister igen er meget lille selvom man desværre særligt her inde læser om kvinder der går igennem flere SA. Så tror jeg alligevel der er et lys for enden af tunnellen for os alle sammen. Det vælger jeg ihvertfald at tro på ;0)
Rigtig held og lykke med babymaking og glem ikke at baby skal være lavet af din og din kærestes kærlighed så pas på med at få det iil at gå hen og blive fyldt med tvangs sex, planlægning og tests! ;0)

Nyd hinanden !

[cleo71]

Mange takk for svar MamaA,

jeg er ked af at høre at du skulle igennem det samme, det er altså så mange efterhånden som har været igennem dette. Og det går ligsom først op for en når man selv står i den situation. Man kan godt ergre sig lidt over at der ikke er flere der er mere åbne mht til sin oplevelse omkring spontanabort, da det er såpass almindeligt som det er, og da behovet for at tale om det burde være ret stort hos mange af os.

Men det er rart at høre at det nu er gået godt for jer, og det må være deiligt at merke livet inde i magen, så kan man slappe af og nyde gleden ved at være gravid:) Mon ikke vi osse snart er i jeres sko, det vil jeg da håbe.

Jeg er skal reise til min kæreste i morgen, jeg orkede ikke at være alene og uden ham nu. I næste uge skal jeg tage en graviditetstest hvis mens udebliver, jeg er jo lidt spent nu på om vi har været heldige allerede. Jeg kan simpelthen ikke vente med at prøve, der har jeg ikke din tålmodighed;)

[Juul79]

Har lige været igennem næsten fuldstændig det samme. Efter at have kæmpet i mere end 3 år, været igennem 4 x kunstig befrugtning lykkedes det endelig at blive gravid. Lykken var dog meget kort. Det lille pus gik allerede til i uge 5. Oven i det måtte jeg igennem 2 medicinske aborter uden effekt og til sidst en kirurgisk.

Humøret er meget op og ned. Jeg er lige startet på kursus i 3 mdr på et andet hospital og kender derfor ikke mine nye kolleger. Jeg er selvfølgelig kommet der for at lære noget og har derfor ikke tid til at dvæle i vores sorg på arbejdet. Men så får sorgen til gengæld fuld blus når jeg kommer hjem. Havde fx en rigtig tude aften i går. Min mand er selvfølgelig også ked af det og vi er rigtig gode til at støtte hinanden. Tror på vi nok skal komme igennem det. Regner med at få lagt vores fryseæg op i april.

Men hvor ville jeg dog ønske vi var helt normale og kunne lave en ny lille pus herhjemme.....

[cleo71]

jeg føler virkelig med jer, det må være enormt svært når I har arbejdet så lenge og hårdt for at blive gravide. Jeg syns det er svært selv om vi havde meget nemt ved at blive gravide første gang, så jeg kan ikke forestille mig hvordan du har det mht jeres baggrund. En fordel er at I er begge unge, og har god tid til at få flere børn endu, trods denne sa´en.

Men det tager ikke bort sorgen at tenke på de positive ting innimellem, den tager tid at komme gennem. Jeg håber at heldet snart går jeres vej, rigtig mange gode tanker og styrkeknus herfra!

[Mathilde-mor]

Det lyder næsten som min historie. Lidt uhyggeligt! Havde MA i uge 13 til nakkefold d. 16 januar. Og venter og venter. Ved ikke rigtig hvornår vi skal prøve og hvor i min cyklus jeg er, men ihvertfald ingen mens endnu men heller ingen poisitiv test. Jeg (vi) må væbne os med det der er aller sværest, tålmodighed!
mathilde

[cleo71]

Det lyder næsten som min historie. Lidt uhyggeligt! Havde MA i uge 13 til nakkefold d. 16 januar. Og venter og venter. Ved ikke rigtig hvornår vi skal prøve og hvor i min cyklus jeg er, men ihvertfald ingen mens endnu men heller ingen poisitiv test. Jeg (vi) må væbne os med det der er aller sværest, tålmodighed!
mathilde

Hei Mathilde,

ville lige skrive litt om min syklus, nu som vi har hatt ma (jeg udskrabning dog), den 16. januar begge to. Jeg fikk mensen igjen den 11. februar, men veldig kort, bare fire dager, og da hadde jeg positiv æl-test den siste dagen av mens. Meget underligt, men sikkert normalt efter MA. Så vi prøvede i de dager, men fikk så mensen igjen nu sidste søndag.

Nu har vi besluttet oss for at vente til mai/juni, da min kæreste og mig jo bor i forskjellige lande indtil da, og på SU har vi ikke råd til at rejse mere.

Denne måned og de næste to vil jeg tage æl-teste fra dag fire i mens for at tjekke hvordan min syklus udvikles. Jeg tror dog den er ved at rettes op nu, da jeg kun havde en meget svag positiv æl-test i dag, på dag fire, der hvor jeg havde positiv æl-test sidst.

Rigtig meget held og lykke med prøvning, vi skal nok klare den om ikke så lenge:-)